Alesia Software - Kortgivningsprogrammel |
Kortgivningsprogrammellet fra Alesia Software har følgende
formål:
Hvis du har fået installeret programmellet, men ikke har
kørt med det før, bør du læse afsnit
2 og 3 nedenfor, og skimme afsnit 4.
Hvis du først skal installere programmellet, finder du en vejledning i afsnit 5.
Sørg først for at omgivelserne er klar, fx:
Stil dig i det "directory" hvor du har (eller vil have)
dine turneringsspecifikationer. Eksempel (hvor vi har TUspecer
i KORT på C-disken):
C: CD \KORT
Start programmet (det hedder KG):
KG
Herefter kan man klare sig ved at vælge i menuerne, svare på spørgsmål, og rette i TUspecerne.
Hvert sæt fordelinger som skal
gives er beskrevet ved hjælp af en turneringsspecifikation.
Den typiske arbejdsform er at give nye kort efter følgende
opskrift:
Den TUspec man arbejder på
vises øverst på skærmen, som man kan se på
billedet nedenfor.
+------------------------ Turneringskode: 90100642 ------------------------+ |Turnering, runde, etc.: 3. division vest, 2. runde | | Spilledato: 6.-7. oktober 1990 | | Sektionsbogstav: Y | | Antal spil: 40 | | | | | | | +--------------------------------------------------------------------------+
TUspecens navn, som kaldes turneringskoden, er på 8 tegn. Hver ny TUspec skal have sit eget navn; hermed sikrer man at to forskellige TUspecer aldrig giver anledning til samme fordelinger. Den viste TUspec hedder 90100642; det skal forstås som følger:
901006 | er spilledatoen. |
4 | er en kode for 3. division vest. |
2 | er et løbenummer for dette sæt fordelinger. |
På de to næste linjer følger de tekster som
kommer til at udgøre overskrifterne på alle de udskrifter
af fordelingerne, som man siden måtte bede om.
Sektionsbogstavet (her Y)
står sammen med spilnummeret på udskriften.
Antal spil er sat til 40. Herved bliver der givet fra spil Y1
til spil Y40.
Nedenfor kan man se en side fra en udskrift (lavet som Barometer (AKQ)) baseret på denne turneringsspecifikation.
3. division vest, 2. runde 6.-7. oktober 1990 +-------------------------------------+ | Y 9 S 4 | | N/EW H AJT62 | | D AKJ73 | | C 42 | | S AK983 ---N--- S QJT2 | | H 3 W E H 75 | | D T82 W E D Q64 | | C AK83 ---S--- C T765 | | S 765 | | H KQ984 | | D 95 | | C QJ9 | +-------------------------------------+ (90100642 5C73 tir 1990-09-25 15:33) (00925A) Alesia Software
På udskriften kan man aflæse turneringskoden (90100642) og en særlig lodtrækningskode (5C73). Hvis to sæt udskrifter har samme koder, er fremstillet under samme licens og er baseret på samme forblanding, vil der også være tale om samme fordelinger. Men hvis bare en af delene ændres, vil der også fremkomme andre fordelinger.
Det indgår som en del af sikringen mod at forskellige brugere
af programmet giver samme kort, at kortene bliver forblandet helt
tilfældigt inden hænderne bliver genereret. Denne
forblanding svarer til at et spil kort bliver blandet fysisk,
men sker ved at styre blandingen ud fra den tid der går
mellem tastetrykkene, mens brugeren taster en tilfældig
tekst ind. Herved er det muligt at få alle rækkefølger
af 52 kort frem; det teoretiske udsagn er at alle permutationer
er lige sandsynlige. Det tidspunkt
( tir 1990-09-25
15:33 ) der fremgår
af udskriften, fortæller hvornår kortene blev forblandet.
Den sidste mystiske kode på udskriften fortæller hvilken version af kortgivningsprogrammet og hvilket licensnummer der blev brugt(00925A).
Lodtrækningskoden (5C73) tildeles tilfældigt blandt over 57000 muligheder af kortgivningsprogrammet. Den fremgår ikke af skærmbillederne, men kan aflæses på udskrifterne.
90100613
E0100622
10 pr side (EKD) | .D10 | Udskrifter med 10 spil pr. side. |
10 pr side (AKQ) | .E10 | Udskrifter med 10 spil pr. side. |
Barometer (EKD) | .D01 | Udskrifter med 1 spil pr. side. |
Barometer (AKQ) | .E01 | Udskrifter med 1 spil pr. side. |
Rama (EKD) | .DRA | Stor skrift, 1 spil pr. side. |
Rama (AKQ) | .ERA | Stor skrift, 1 spil pr. side. |
Statistik | .STT | Optælling af Vests fordelinger. |
Duplikering | .BRI | Til brug for kortsorteringsmaskine KS-90. |
Duplikering | .DUP | Til brug for kortsorteringsmaskine Duplimate. |
Barometer (EKD) | .BAR | Som .D01; kan læses af DBF's system till afvikling af barometerturneringer. |
.KRT | Udgangspunktet for de andre: de givne kort. | |
PBN | .PBN | Udskrift i Portable Bridge Notation 1.0, som er en standard for at udveksle bridgehænder mellem programmer. |
Siden februar 1998 har det desuden været muligt for interesserede at hente en programpakke, der gør det let at gentage og udbygge de statistiske analyser på eget anlæg.
Kortgivningsprogrammellet er beregnet til at køre under
MS-DOS. Det kan også fungere i yngre operativsystemer som
understøtter MS-DOS, fx diverse MS Windows-udgaver.
Programmet består af en række filer med
.EXE,
.BAT,
.KGC, og
.HLP. Hertil kommer licensfilen
alesia.kgl. Disse filer skal samles i ét directory.
Det kan godt være et directory man i forvejen bruger til
programmer som skal kunne køres. Det kan også være
et nyt, oprettet til formålet; i så fald anbefales
navnet KG.
I PC'ens AUTOEXEC.BAT
skal KG så med i PATH-kommandoen. Kopieringen af filerne sker ved brug af installationsfilen
KG-STALL på
installationsdisken.
Vi tager to eksempler.
Først installerer vi på et netværk hvor programmer
ligger på Z:\PUBLIC,
og installationsdisketten skal læses fra drev
A:.
Når denne installation er gået godt kan man straks
gå i gang.
Det andet eksempel bruger directory
C:\KG og læser
disketten i drev B:
Brugere som kører deres programmer fra overordnede menuer skal tilpasse deres menuer, så man stiller sig i et directory med TUspecer og kalder KG uden parametre.
Installationsdisketten indeholder også et directory
KGU, hvori man kan finde visse udvidelsesbatchfiler.
Disse skal eksplicit kopieres til det directory hvor TUspecerne
som de skal bruges på, også findes. Læs nærmere
i afsnit 7 om disse filer.
Hvis kortgivningsprogrammet hentes via Internet, skal filen alesia.zip pakkes ud samme sted som man ville installere den efter ovenstående procedure.
To af kortgivningsfunktionerne er lavet vha. MS-DOS-batchfiler. Det drejer sig om udskriften, der bruger en fil som hedder
og oprydningsfunktionen, der bruger en fil som hedderKG-PRINT.BAT
Hvis man vil ændre i disse filer, bør man studere hvordan de kaldes (i Logvinduet på skærmen), og i øvrigt sætte sig ind i filernes indhold.KG-RYDOP.BAT
Erfaringen viser at brugerne har haft lyst til følgende
tilpasninger:
(Dette afsnit retter sig mod læsere som behersker MS-DOS-batchfiler,
og som har fået blod på tanden; andre kan roligt springe
det over).
Efterbehandlingen af de kort man har givet sker som regel ved
at vælge menuindgange som Barometer
(AKQ), der starter et program leveret af Alesia Software.
Men der er også mulighed for at lave egne efterbehandlingsprogrammer.
Sådanne efterbehandlingsprogrammer laves
som MS-DOS-batchfiler, som vist nedenfor.
Først et enkelt eksempel:
::10 (AKQ+EKD) :: Udskriver 10 spil pr side både på dansk og på engelsk. :: :: :: :: echo off rem Der udskrives både en engelsk og en dansk udskrift med rem 10 spil pr. side. rem --------------------------------------- rem Alesia Software 1990-10-03 ud10-EKD %1 command /c kg-print %1 d10 ud10-AKQ %1 command /c kg-print %1 e10
Denne batchfil slår to fluer med et smæk: Den skriver
både en dansk og en engelsk version ud med kun én
ordre. Batchfilen hedder KGU-JENS.BAT
og ligger i samme directory som de turneringsspecifikationer der
skal bearbejdes. Den illustrerer følgende grundregler
for udvidelsesbatchfiler:
Et andet eksempel, som kan studeres direkte ud fra den leverede batchfil, er
som bruges af DBF's forlag til at lave 16 sæt fordelinger
ad gangen.
Yderligere ideer til udvidelser omfatter statistikkørsler som dækker mere end ét sæt, og automatisk flytning af .BRI, .BAR , .DUP eller .PBN-filer til et andet directory eller til diskette.
De tegn som benyttes ved udskrifter af fordelingerne er somme tider ikke velegnede til den printer som udskriften skal foretages på. Derfor findes filerne AKQ.KGC og EKD.KGC, der styrer de dele af udskrifterne som har mest med bridge at gøre.
- NS EW All NESW SHDC AKQJT98765432 -+|
Eksemplet ovenfor er AKQ.KGC,
som styrer AKQ-programmerne.
De 8 linjer i filen har følgende betydning:
1-4 | De fire zonestillinger. |
5 | Verdenshjørnerne. |
6 | De fire kortfarver. |
7 | De 13 kort i hver farve. |
8 | De tre tegn som bruges til at tegne rammer. |
Ved at ændre i denne fil (fx. med EDIT,
eller med et bedre tekstværktøj), kan du skræddersy
udskrifterne i nogen grad. Fx kan du udskifte kortfarverne med
rigtige symboler (hvis du bruger en printer der har tegn til det),
fjerne rammerne rundt om fordelingerne, og indføre betegnelser
svarende til andre sprog end dansk og engelsk.
Hvis filen ikke findes, eller er fejlbehæftet, vil der typisk forekomme store X'er i udskriften i stedet for de forventede tegn.
Normalt er det jo ikke meningen at man skal give de samme kort mere end én gang, og det kan derfor forekomme underligt at der er mulighed for at genskabe de samme fordelinger som man har givet ved en tidligere lejlighed. Det er normalt heller ikke nødvendigt at bruge denne mulighed, men en sjælden gang kan det forekomme at man modtager en klage over at de kort der er givet til en turnering er "forbedret" efter at de er givet tilfældigt. Netop i disse tilfælde er det en fordel at man kan give de gamle kort på ny og vise klageren resultatet.
Fordelingerne er fuldstændig bestemt af fem parametre:
Turneringskoden er man jo uden videre selv herre over; den kan man blot gentage.
Lodtrækningskoden vil normalt blive bestemt tilfældigt af programmet, men ved at vælge funktionen Genskab gamle kort kan man opnå selv at styre lodtrækningskoden. Bortset fra dette særlige tilfælde, bør man undlade at styre lodtrækningskoden.
Man sikrer at licensnummeret og versionen af programmet er uændret ved at køre genskabelsen af gamle kort på den samme installation som kørte den oprindelige kortgivning. I øvrigt vil kun de færreste versionsskift i programmet betyde at der bliver givet kort på en anden måde end hidtil.
Forblandingen af kortene kan man ændre lige så ofte som man vil, men hvis blot man styrer sine turneringskoder omhyggeligt, er det ikke strengt nødvendigt at forblande kortene på ny. Hvis man har ændret sin forblanding og ønsker at genskabe en forblanding fra tidligere, skal man have styr på detaljerne i lagringen af forblandingen:
Ja. Da alle mulige forblandinger kan forekomme, kan alle mulige fordelinger også forekomme.
I praksis kan det ikke lade sig gøre. Det hænger sammen med det uoverskueligt store antal sekvenser (et tal med 53 cifre) som kan genereres med netop den fordeling af spil 1.
Nu er det lidt svært at forestille sig at nogen spiller vil forsøge at snyde i bridge ved at forudsige hvilke kort han kommer til at spille; men kortleverandøren kan sikre sig fuldstændigt mod sådanne "kodebrydere", så det end ikke er teoretisk muligt for en spiller at forudse hvilke kort han får i en senere sektion. Det gøres ved at forblande kortene før hvert enkelt sæt bliver givet.
Disse betragtninger har kun teoretisk interesse. I praksis kan man sagtens genbruge en forblanding lige så længe man vil, uden at der er nogen egentlig risiko forbundet med det.
Programmet kan jo ikke garantere at der ikke er nogen der bagefter ændrer ved de kort der er givet. Men det er muligt at genskabe de tidligere kort, så kortleverandøren har mulighed for at forsvare sig hvis nogen skulle fremkomme med en anklage. Det handler afsnit 9 ovenfor om.
Nej, der er ingen statistisk målelig forskel mellem edb-givne kort og håndgivne kort. Denne konklusion er baseret på en opsamling af data fra over 500 hænder fra Bridgeklubben HCØ, hvor kortene blev givet med håndkraft på sædvanlig vis af spillerne i begyndelsen af hver bridgeaften. Edb-givne kort er godt nok temmelig skæve nu og da; men det er håndgivne kort altså også!
Ja, kortene er ikke til at skelne (statistisk) fra rigtigt tilfældige kort. Selve forblandingen er ægte tilfældig; og i øvrigt er kortfordelingerne genereret på en måde der bevarer tilfældighedsegenskaberne.
Hvis man har sin egen licens kan man være 100% sikker på at en anden kortleverandør ikke giver de samme fordelinger. Hvis man bruger den offentlige licens, eller af andre grunde deler licens med en anden kortleverandør, er man stadig i praksis sikret: Kun hvis den anden leverandør forblander kortene på samme måde, bruger samme turneringskode, og får fat i den samme af de godt 57000 mulige lodtrækningskoder, vil der blive givet samme kort. Men antallet af måder at forblande kortene på er så uoverskueligt stort et tal (67 cifre), at det i sig selv udgør rigelig sikkerhed mod at en anden giver de samme kort.
Der er typisk sket det at en kortleverandør ved en fejltagelse har genbrugt nogle fordelinger som han havde givet tidligere. Det er normalt ikke pga. dovenskab, for det tager kun få sekunder at give et sæt fordelinger til en sektion. Kortleverandøren beskytter sig selv mod den slags fejltagelser ved omhyggeligt at vælge turneringskoder og omhyggeligt at beskrive formålet med hvert enkelt sæt der gives. Det handler afsnit 3 og dele af afsnit 4 om.
Nej. Programmet giver ikke flere 10-farver end det skal. Men nogen skal jo have én nu og da.
Nej. Distriktsturneringer (og højere rangerede turneringer) bruger fordelinger der er givet under en licens der ikke er offentlig tilgængelig. Man kan ikke lave de samme kort med den offentlige version. Og selv de få personer der har adgang til den relevante licens, har ikke mulighed for at gætte hvordan kortene vil være forblandet, eller hvilken lodtrækningskode der bliver brugt til en konkret turnering.