Alesia

Alesia Software - Kortgivningsprogrammel

En offentlig version af det programmel der giver kort til bridgeturneringer kan downloades herfra. Denne version er det samme programmel som Danmarks Bridgeforbund m.fl. bruger, men en særlig beskyttelse sørger for at den ikke giver de samme fordelinger som de versioner der bruges til officielle turneringer.

1. Indledning

Kortgivningsprogrammellet fra Alesia Software har følgende formål:

Hvis du har fået installeret programmellet, men ikke har kørt med det før, bør du læse afsnit 2 og 3 nedenfor, og skimme afsnit 4.

Hvis du først skal installere programmellet, finder du en vejledning i afsnit 5.


2. Sådan kommer man i gang med en kørsel

Sørg først for at omgivelserne er klar, fx:

Stil dig i det "directory" hvor du har (eller vil have) dine turneringsspecifikationer. Eksempel (hvor vi har TUspecer i KORT C-disken):

      C:

      CD \KORT

Start programmet (det hedder KG):

      KG

Herefter kan man klare sig ved at vælge i menuerne, svare på spørgsmål, og rette i TUspecerne.


3. Om turneringsspecifikationen (TUspec)

Hvert sæt fordelinger som skal gives er beskrevet ved hjælp af en turneringsspecifikation. Den typiske arbejdsform er at give nye kort efter følgende opskrift:

Den TUspec man arbejder på vises øverst på skærmen, som man kan se på billedet nedenfor.

+------------------------ Turneringskode: 90100642 ------------------------+ |Turnering, runde, etc.: 3. division vest, 2. runde | | Spilledato: 6.-7. oktober 1990 | | Sektionsbogstav: Y | | Antal spil: 40 | | | | | | | +--------------------------------------------------------------------------+

TUspecens navn, som kaldes turneringskoden, er på 8 tegn. Hver ny TUspec skal have sit eget navn; hermed sikrer man at to forskellige TUspecer aldrig giver anledning til samme fordelinger. Den viste TUspec hedder 90100642; det skal forstås som følger:
901006 er spilledatoen.
4 er en kode for 3. division vest.
2 er et løbenummer for dette sæt fordelinger.

På de to næste linjer følger de tekster som kommer til at udgøre overskrifterne på alle de udskrifter af fordelingerne, som man siden måtte bede om.

Sektionsbogstavet (her Y) står sammen med spilnummeret på udskriften.

Antal spil er sat til 40. Herved bliver der givet fra spil Y1 til spil Y40.

Nedenfor kan man se en side fra en udskrift (lavet som Barometer (AKQ)) baseret på denne turneringsspecifikation.

3. division vest, 2. runde 6.-7. oktober 1990 +-------------------------------------+ | Y 9 S 4 | | N/EW H AJT62 | | D AKJ73 | | C 42 | | S AK983 ---N--- S QJT2 | | H 3 W E H 75 | | D T82 W E D Q64 | | C AK83 ---S--- C T765 | | S 765 | | H KQ984 | | D 95 | | C QJ9 | +-------------------------------------+ (90100642 5C73 tir 1990-09-25 15:33) (00925A) Alesia Software

På udskriften kan man aflæse turneringskoden (90100642) og en særlig lodtrækningskode (5C73). Hvis to sæt udskrifter har samme koder, er fremstillet under samme licens og er baseret på samme forblanding, vil der også være tale om samme fordelinger. Men hvis bare en af delene ændres, vil der også fremkomme andre fordelinger.

Det indgår som en del af sikringen mod at forskellige brugere af programmet giver samme kort, at kortene bliver forblandet helt tilfældigt inden hænderne bliver genereret. Denne forblanding svarer til at et spil kort bliver blandet fysisk, men sker ved at styre blandingen ud fra den tid der går mellem tastetrykkene, mens brugeren taster en tilfældig tekst ind. Herved er det muligt at få alle rækkefølger af 52 kort frem; det teoretiske udsagn er at alle permutationer er lige sandsynlige. Det tidspunkt ( tir 1990-09-25 15:33 ) der fremgår af udskriften, fortæller hvornår kortene blev forblandet.

Den sidste mystiske kode på udskriften fortæller hvilken version af kortgivningsprogrammet og hvilket licensnummer der blev brugt(00925A).

Lodtrækningskoden (5C73) tildeles tilfældigt blandt over 57000 muligheder af kortgivningsprogrammet. Den fremgår ikke af skærmbillederne, men kan aflæses på udskrifterne.


4. Diverse nyttig information

90100613
E0100622

10 pr side (EKD) .D10 Udskrifter med 10 spil pr. side.
10 pr side (AKQ) .E10 Udskrifter med 10 spil pr. side.
Barometer (EKD) .D01 Udskrifter med 1 spil pr. side.
Barometer (AKQ) .E01 Udskrifter med 1 spil pr. side.
Rama (EKD) .DRA Stor skrift, 1 spil pr. side.
Rama (AKQ) .ERA Stor skrift, 1 spil pr. side.
Statistik .STT Optælling af Vests fordelinger.
Duplikering .BRI Til brug for kortsorteringsmaskine KS-90.
Duplikering .DUP Til brug for kortsorteringsmaskine Duplimate.
Barometer (EKD) .BAR Som .D01; kan læses af DBF's system till afvikling af barometerturneringer.
.KRT Udgangspunktet for de andre: de givne kort.
PBN .PBN Udskrift i Portable Bridge Notation 1.0, som er en standard for at udveksle bridgehænder mellem programmer.


5. Installation

Kortgivningsprogrammellet er beregnet til at køre under MS-DOS. Det kan også fungere i yngre operativsystemer som understøtter MS-DOS, fx diverse MS Windows-udgaver.

Programmet består af en række filer med .EXE, .BAT, .KGC, og .HLP. Hertil kommer licensfilen alesia.kgl. Disse filer skal samles i ét directory. Det kan godt være et directory man i forvejen bruger til programmer som skal kunne køres. Det kan også være et nyt, oprettet til formålet; i så fald anbefales navnet KG. I PC'ens AUTOEXEC.BAT skal KG så med i PATH-kommandoen. Kopieringen af filerne sker ved brug af installationsfilen KG-STALL på installationsdisken.

Vi tager to eksempler.

Først installerer vi på et netværk hvor programmer ligger på Z:\PUBLIC, og installationsdisketten skal læses fra drev A:.

Når denne installation er gået godt kan man straks gå i gang.

Det andet eksempel bruger directory C:\KG og læser disketten i drev B:

Når denne installation er gået godt, kan man straks gå i gang.

Brugere som kører deres programmer fra overordnede menuer skal tilpasse deres menuer, så man stiller sig i et directory med TUspecer og kalder KG uden parametre.

Installationsdisketten indeholder også et directory KGU, hvori man kan finde visse udvidelsesbatchfiler. Disse skal eksplicit kopieres til det directory hvor TUspecerne som de skal bruges på, også findes. Læs nærmere i afsnit 7 om disse filer.

Hvis kortgivningsprogrammet hentes via Internet, skal filen alesia.zip pakkes ud samme sted som man ville installere den efter ovenstående procedure.


6. Tilpasningsmuligheder

To af kortgivningsfunktionerne er lavet vha. MS-DOS-batchfiler. Det drejer sig om udskriften, der bruger en fil som hedder

KG-PRINT.BAT
og oprydningsfunktionen, der bruger en fil som hedder
KG-RYDOP.BAT
Hvis man vil ændre i disse filer, bør man studere hvordan de kaldes (i Logvinduet på skærmen), og i øvrigt sætte sig ind i filernes indhold.

Erfaringen viser at brugerne har haft lyst til følgende tilpasninger:

  1. Tilføjelser af printerstyrekoder til udskriftfilerne i KG-PRINT, således at printeren kan finde ud af æ, ø, å, Æ, Ø og Å, og så printeren bruger passende tegnsæt, linjeafstand, osv.
  2. Tilføjelse af besværgelser i KG-PRINT, som tillader udskrift over et lokalnet.
  3. Ændringer i KG-RYDOP, så endnu flere filer bliver slettet.

7. Brugerens egne udvidelser

(Dette afsnit retter sig mod læsere som behersker MS-DOS-batchfiler, og som har fået blod på tanden; andre kan roligt springe det over).

Efterbehandlingen af de kort man har givet sker som regel ved at vælge menuindgange som Barometer (AKQ), der starter et program leveret af Alesia Software. Men der er også mulighed for at lave egne efterbehandlingsprogrammer. Sådanne efterbehandlingsprogrammer laves som MS-DOS-batchfiler, som vist nedenfor.

Først et enkelt eksempel:

::10 (AKQ+EKD) :: Udskriver 10 spil pr side både på dansk og på engelsk. :: :: :: :: echo off rem Der udskrives både en engelsk og en dansk udskrift med rem 10 spil pr. side. rem --------------------------------------- rem Alesia Software 1990-10-03 ud10-EKD %1 command /c kg-print %1 d10 ud10-AKQ %1 command /c kg-print %1 e10

Denne batchfil slår to fluer med et smæk: Den skriver både en dansk og en engelsk version ud med kun én ordre. Batchfilen hedder KGU-JENS.BAT og ligger i samme directory som de turneringsspecifikationer der skal bearbejdes. Den illustrerer følgende grundregler for udvidelsesbatchfiler:

  1. Filen skal hedde KGU-xxxx.BAT, hvor xxxx vælges frit.
  2. Filen skal ligge i samme directory som de TUspecer der bearbejdes.
  3. De første få linjer i filen skal begynde med to koloner (::).
  4. Første linje i filen er den tekst som dukker op i menuen for efterbehandling.
  5. De resterende linjer med to koloner er den hjælpetekst som bliver vist ved tryk på F1. Der skal være et mellemrum (blanktegn) mellem kolonerne og hjælpetekstlinjerne.

Et andet eksempel, som kan studeres direkte ud fra den leverede batchfil, er

KGU-16X.BAT

som bruges af DBF's forlag til at lave 16 sæt fordelinger ad gangen.

Yderligere ideer til udvidelser omfatter statistikkørsler som dækker mere end ét sæt, og automatisk flytning af .BRI, .BAR , .DUP eller .PBN-filer til et andet directory eller til diskette.


8. Printertilpasninger

De tegn som benyttes ved udskrifter af fordelingerne er somme tider ikke velegnede til den printer som udskriften skal foretages på. Derfor findes filerne AKQ.KGC og EKD.KGC, der styrer de dele af udskrifterne som har mest med bridge at gøre.

- NS EW All NESW SHDC AKQJT98765432 -+|

Eksemplet ovenfor er AKQ.KGC, som styrer AKQ-programmerne. De 8 linjer i filen har følgende betydning:

1-4De fire zonestillinger.
5Verdenshjørnerne.
6De fire kortfarver.
7De 13 kort i hver farve.
8De tre tegn som bruges til at tegne rammer.

Ved at ændre i denne fil (fx. med EDIT, eller med et bedre tekstværktøj), kan du skræddersy udskrifterne i nogen grad. Fx kan du udskifte kortfarverne med rigtige symboler (hvis du bruger en printer der har tegn til det), fjerne rammerne rundt om fordelingerne, og indføre betegnelser svarende til andre sprog end dansk og engelsk.

Hvis filen ikke findes, eller er fejlbehæftet, vil der typisk forekomme store X'er i udskriften i stedet for de forventede tegn.


9. Genskab tidligere givne kort

Normalt er det jo ikke meningen at man skal give de samme kort mere end én gang, og det kan derfor forekomme underligt at der er mulighed for at genskabe de samme fordelinger som man har givet ved en tidligere lejlighed. Det er normalt heller ikke nødvendigt at bruge denne mulighed, men en sjælden gang kan det forekomme at man modtager en klage over at de kort der er givet til en turnering er "forbedret" efter at de er givet tilfældigt. Netop i disse tilfælde er det en fordel at man kan give de gamle kort på ny og vise klageren resultatet.

Fordelingerne er fuldstændig bestemt af fem parametre:

  1. Turneringskoden
  2. Lodtrækningskode
  3. Licensnummeret
  4. Forblandingen af kortene
  5. Versionen af programmet

Turneringskoden er man jo uden videre selv herre over; den kan man blot gentage.

Lodtrækningskoden vil normalt blive bestemt tilfældigt af programmet, men ved at vælge funktionen Genskab gamle kort kan man opnå selv at styre lodtrækningskoden. Bortset fra dette særlige tilfælde, bør man undlade at styre lodtrækningskoden.

Man sikrer at licensnummeret og versionen af programmet er uændret ved at køre genskabelsen af gamle kort på den samme installation som kørte den oprindelige kortgivning. I øvrigt vil kun de færreste versionsskift i programmet betyde at der bliver givet kort på en anden måde end hidtil.

Forblandingen af kortene kan man ændre lige så ofte som man vil, men hvis blot man styrer sine turneringskoder omhyggeligt, er det ikke strengt nødvendigt at forblande kortene på ny. Hvis man har ændret sin forblanding og ønsker at genskabe en forblanding fra tidligere, skal man have styr på detaljerne i lagringen af forblandingen:


10. Svar på hyppige spørgsmål

Kan alle mulige fordelinger forekomme?

Ja. Da alle mulige forblandinger kan forekomme, kan alle mulige fordelinger også forekomme.

Kan man regne ud hvad spil 2 bliver, når man kender spil 1?

I praksis kan det ikke lade sig gøre. Det hænger sammen med det uoverskueligt store antal sekvenser (et tal med 53 cifre) som kan genereres med netop den fordeling af spil 1.

Nu er det lidt svært at forestille sig at nogen spiller vil forsøge at snyde i bridge ved at forudsige hvilke kort han kommer til at spille; men kortleverandøren kan sikre sig fuldstændigt mod sådanne "kodebrydere", så det end ikke er teoretisk muligt for en spiller at forudse hvilke kort han får i en senere sektion. Det gøres ved at forblande kortene før hvert enkelt sæt bliver givet.

Disse betragtninger har kun teoretisk interesse. I praksis kan man sagtens genbruge en forblanding lige så længe man vil, uden at der er nogen egentlig risiko forbundet med det.

Kan man være sikker på at ingen har "forbedret" på fordelingerne?

Programmet kan jo ikke garantere at der ikke er nogen der bagefter ændrer ved de kort der er givet. Men det er muligt at genskabe de tidligere kort, så kortleverandøren har mulighed for at forsvare sig hvis nogen skulle fremkomme med en anklage. Det handler afsnit 9 ovenfor om.

Giver edb-givne kort skævere fordelinger?

Nej, der er ingen statistisk målelig forskel mellem edb-givne kort og håndgivne kort. Denne konklusion er baseret på en opsamling af data fra over 500 hænder fra Bridgeklubben HCØ, hvor kortene blev givet med håndkraft på sædvanlig vis af spillerne i begyndelsen af hver bridgeaften. Edb-givne kort er godt nok temmelig skæve nu og da; men det er håndgivne kort altså også!

Kan man gå ud fra at kortene opfører sig rigtigt tilfældigt?

Ja, kortene er ikke til at skelne (statistisk) fra rigtigt tilfældige kort. Selve forblandingen er ægte tilfældig; og i øvrigt er kortfordelingerne genereret på en måde der bevarer tilfældighedsegenskaberne.

Kan man være sikker på at en anden ikke giver de samme kort?

Hvis man har sin egen licens kan man være 100% sikker på at en anden kortleverandør ikke giver de samme fordelinger. Hvis man bruger den offentlige licens, eller af andre grunde deler licens med en anden kortleverandør, er man stadig i praksis sikret: Kun hvis den anden leverandør forblander kortene på samme måde, bruger samme turneringskode, og får fat i den samme af de godt 57000 mulige lodtrækningskoder, vil der blive givet samme kort. Men antallet af måder at forblande kortene på er så uoverskueligt stort et tal (67 cifre), at det i sig selv udgør rigelig sikkerhed mod at en anden giver de samme kort.

Hvorfor hører man historier om at de samme kort er spillet i to forskellige turneringer?

Der er typisk sket det at en kortleverandør ved en fejltagelse har genbrugt nogle fordelinger som han havde givet tidligere. Det er normalt ikke pga. dovenskab, for det tager kun få sekunder at give et sæt fordelinger til en sektion. Kortleverandøren beskytter sig selv mod den slags fejltagelser ved omhyggeligt at vælge turneringskoder og omhyggeligt at beskrive formålet med hvert enkelt sæt der gives. Det handler afsnit 3 og dele af afsnit 4 om.

Jeg fik en 10-farve. Er det ikke en fejl i programmet?

Nej. Programmet giver ikke flere 10-farver end det skal. Men nogen skal jo have én nu og da.

Kan uærlige spillere ikke gætte hvilke kort de skal spille i en distriktsturnering?

Nej. Distriktsturneringer (og højere rangerede turneringer) bruger fordelinger der er givet under en licens der ikke er offentlig tilgængelig. Man kan ikke lave de samme kort med den offentlige version. Og selv de få personer der har adgang til den relevante licens, har ikke mulighed for at gætte hvordan kortene vil være forblandet, eller hvilken lodtrækningskode der bliver brugt til en konkret turnering.


Version 1998-05-11/jbc