Dette er en disposition til lovenes indholdsfortegnelse. De overskrifter, der står i denne disposition, skal kun fremgå af selve indholdsfortegnelsen. Der skal ikke være tilsvarende overskrifter i selve lovteksten. Det er ikke nødvendigt at skifte side mellem to paragraffer i bogudgaven, selv om der på det sted forekommer en overskrift i indholdsfortegnelsen. I selve indholdsfortegnelsen skal der medtages en linje for hver paragraf i selve lovteksten. Dette afsnit er til orientering til efterbehandlerne af manuskriptet til lovene; det skal ikke medtages i selve indholdsfortegnelsen.

Denne version af oversættelsen er komplet: Alt materiale fra den endelige officielle version på engelsk er oversat til dansk og medtaget i denne version. Det gælder også stikordsregisteret.

Denne version af oversættelsen er imidlertid ikke færdigbehandlet fra redaktionsgruppen, i den forstand at den ikke er gransket og korrekturlæst til et tilfredsstillende niveau.

Versionen kan bruges til følgende formål:

Vurdering af, hvor omfattende ændringerne er i forhold til 1997-udgaven af bridgelovene.

Almindelig forhåndsorientering om indholdet af 2007-udgaven.

Versionen kan ikke erstatte den officielle, endelige udgave af oversættelsen, som udkommer senere.

Denne danske udgave af 2007-udgaven af Love for turneringsbridge er den autoriserede udgave af bridgelovene, som benyttes i turneringer, der afholdes i Danmarks Bridgeforbunds regi. Denne udgave træder i kraft den 1. januar 2008. Den er en oversættelse af de officielle love fra World Bridge Federation, som foreligger på engelsk med titlen 2007 Laws of Duplicate Bridge.

I overensstemmelse med traditionen fra 1997-udgaven er oversættelsen forsynet med mange flere krydsreferencer end originalen, og hvor det har særlig mening, er der tilføjet fodnoter, der omtaler de særlige forhold, som gælder i DBF-regi.

Med udgangspunkt i den danske 1997-udgave er oversættelsen foretaget i perioden august-november 2007 af en redaktionskomite bestående af Flemming Bøgh-Sørensen, Jacob Duschek, Jesper Dybdal og Jens Brix Christiansen (formand). Bent Keith Hansen har bidraget med værdifuld granskning af manuskriptet.

Lovene udgives både på bogform og på internettet. Det er meningen, at de to versioner skal være enslydende og ligeværdige.

(Forlaget vil sikkert tilføje yderligere materiale her om bogudgaven)

Webudgaven er opbygget efter den struktur, som (vi vil gerne skrive navnet her) udviklede i forbindelse med 1997-udgaven. Den er genereret automatisk ud fra manuskriptet ved hjælp af software udviklet til formålet af Jens Brix Christiansen og derefter færdigbehandlet af (det vil tiden vise).

– Danmarks Bridgeforbund

De første love for turneringsbridge udkom i 1928. Der er siden udkommet reviderede udgaver i 1933, 1935, 1943, 1949, 1963, 1975, 1987 og 1997. I overensstemmelse med sine vedtægter offentliggør World Bridge Federation hermed denne udgave i 2007.

Til og med 1930'erne blev bridgelovene vedtaget af Portland Club i London og Whist Club i New York. Fra og med 1940'erne trådte American Contract Bridge Leagues lovkommission ind i stedet for Whist Club, mens British Bridge League og European Bridge League supplerede den indsats, som Portland Club stod for. World Bridge Federation var med til at vedtage 1975-udgaven, og også udgaverne fra 1987 og 1997.

Denne reviderede udgave erstatter 1997-udgaven. WBF's zoneorganisationer kan lade denne udgave træde i kraft når som helst efter 1. januar 2008, dog senest 30. september 2008.

Gennem årene er der sket en markant udvikling i turneringsledernes ekspertise og erfaring, hvilket denne nye udgave anerkender ved at tildele turneringslederen større ansvar. Desuden er fremgangsmåden ved appeller blevet forbedret betragteligt gennem udgivelsen af WBF's Forskrift for appelkomiteers fremgangsmåde, som der hermed gøres opmærksom på.

Redaktionskomiteen har med sorg måttet notere sig, at Ralph Cohen døde under arbejdet med denne udgave, ligesom Edgar Kaplan døde tidligere. Komiteen takker for den assistance, som den har fået fra Antonio Riccardi og fra David Davenport fra Portland Club.

Redaktionskomiteen anerkender og takker desuden for den anselige indsats, som er præsteret af Anna Gudge, Richard Hills og Rick Assad. Hele udgaven ville imidlertid slet ikke være blevet til uden den målrettede indsats, som skyldes komiteens koordinator, Grattan Endicott.

Komiteen bestod af

Max Bavin

Ralph Cohen

Joan Gerard

Ton Kooijman

Jeffrey Polisner

William Schoder

Grattan Endicott (koordinator)

John Wignall (formand)

– John R. Wignall, MNZM

Lovene er skrevet med henblik på at definere den korrekte fremgangsmåde og at sørge for passende opretning, når der afviges fra den korrekte fremgangsmåde. Det primære hensyn er ikke at straffe uregelmæssigheder, men at berigtige situationer, hvor ikke-fejlende spillere ellers kunne blive skadet. Spillerne bør som en selvfølge være rede til at acceptere enhver berigtigelse eller justeret score, som turneringslederen beslutter.

Der er sket meget med turneringsbridge i de sidste ti år, og det ser ikke ud til, at denne udvikling er gået i stå. Redaktionskomiteens opgave har været at sikre, at lovene blev ajourført med hensyn til hidtidige forandringer, og at skabe en ramme, som kan håndtere den fremtidige udvikling.

Turneringsledernes beføjelser til at skønne er blevet betydeligt udvidet. Der er færre automatiske straffe; i stedet bruges begrebet berigtigelse af en situation, som uheldigvis er opstået. Bridge spilles på forskellig måde i forskellige lande, så lovene har udvidet de regulerende myndigheders beføjelser til at fastlægge turneringsbestemmelser. Dette gælder især inden for særlige makkeraftaler, som i sig selv er et nyt begreb. Kunstige meldinger er en kendsgerning, så der er gjort en indsats for at løse problemer eller tillade de regulerende myndigheder at løse problemer, som opstår, når noget går galt.

Vi har forsøgt at tildele ansvarsområder til regulerende myndigheder, turneringsarrangører og turneringsledere, og det er gjort tydeligt, at visse ansvarsområder kan uddelegeres eller overdrages til andre.

Mange af overskrifterne i 1997-lovene er taget bort med henblik på at forbedre lovenes udseende. De overskrifter, der stadig forekommer, begrænser ikke i sig selv den måde, en paragraf kan anvendes på. En manglende krydsreference må heller ikke udlægges som en sådan begrænsning.

Ord som "kan", "bør" og "skal" har en veletableret særlig betydning i lovene. "Kan" betyder, at det ikke er forkert at lade være. "Bør" betyder, at det er et lovbrud at lade være, og at den, der overtræder bestemmelsen, udsætter sig selv for berigtigelse, men som oftest ikke for straf. "Skal" betyder, at det er et lovbrud at lade være, og at den, der overtræder bestemmelsen, ikke bare udsætter sig selv for berigtigelse, men ofte tillige for straf. Når ingen af disse ord bruges, er der tale om en definition af den korrekte fremgangsmåde uden antydning af, at et lovbrud bør straffes.

Denne indledning og de efterfølgende definitioner skal opfattes som en del af lovene. Når det har mening i sammenhængen, dækker udtryk i flertal også tilfælde, der kunne have været udtrykt i ental, og omvendt.

ALERT – signal, hvis form kan fastsættes af den regulerende myndighed, og som gør modstanderne opmærksom på, at de måske har brug for en forklaring.

ANNULLERET – se taget tilbage.

BEKENDE – spille et kort til i den udspillede farve.

BENÆVNELSE – sans eller farve, angivet i et bud.

BERIGTIGELSE – de tiltag, som afhjælper en uregelmæssighed, som turneringslederen er blevet opmærksom på.

BLINDE, den – spilførers makker, som bliver den blinde, når åbningsudspillet er vendt.

BLUFFMELDING – bevidst, markant vildledende melding, hvad angår honnørstyrke og/eller farvelængde.

BONUSPOINT – alle spilpoint vundet ud over trækværdien (se § 77).

BORDET – spilførers makkers kort, når de er lagt ned på bordet efter åbningsudspillet.

BUD – melding, der forpligter til mindst at vinde et bestemt antal træk i en angiven benævnelse.

DBF – Danmarks Bridgeforbund.

DELKONTRAKT – 90 eller færre spilpoint i trækværdi, vundet i ét spil.

DELTAGER – i en enkeltmandsturnering: én spiller – i en parturnering: to spillere, der spiller som makkere gennem hele turneringen – i en holdturnering: fire eller flere spillere, der udgør samme hold.

DOBLING – melding, der forøger antallet af spilpoint for modstandernes kontrakter, hvad enten de opfyldes eller går ned (se § 19A og § 77).

FARVE – en af fire grupper, som et spil kort består af; hver gruppe omfatter 13 kort og har et karakteristisk symbol: spar (), hjerter (), ruder () eller klør ().

FORDÆKT KORT – kort, hvis billedside ikke er synlig for de øvrige spillere ved bordet.

HOLD – to eller flere par, der spiller i forskellig retning ved forskellige borde, men til en fælles score (turneringsbestemmelserne eller propositionerne kan tillade hold med flere end fire spillere).

HONNØR – es, konge, dame, bonde eller 10'er.

HÅND – de kort, som en spiller oprindeligt har fået, eller den resterende del heraf.

INTERNATIONALE MATCHPOINT (IMP) – point, der tildeles efter en skala fastlagt i § 78B.

JUSTERET SCORE – score tildelt af turneringslederen (se § 12); den er enten "kunstig" eller "korrigeret".

KAMPPOINT – point, der tildeles et hold som resultat af en sammenligning mellem de internationale matchpoint (IMP), som et hold og dets modstander har opnået i en kamp.

KONTRAKT – forpligtelse for spilførers side til i den angivne benævnelse at vinde det antal træk, som slutbuddet angiver, hvad enten buddet er udoblet, doblet eller redoblet (se § 22).

KORTGIVNING – fordeling af et spil kort til de fire spilleres hænder.

KUNSTIG MELDING – et bud, en dobling eller en redobling, der udtrykker anden information (ud over hvad bridgespillere i almindelighed anser for oplagt) end villighed til at spille i det seneste buds benævnelse; eller en pas, som lover mere end en vis styrke, eller som lover eller benægter værdier uden for den sidst nævnte farve.

LOVBRUD – en spillers overtrædelse af de bestemmelser, der fremgår af disse love eller af turneringsbestemmelserne.

LØBENDE STIK – stik, hvortil alle fire kort endnu ikke er vendt.

MAKKER – spiller, man spiller sammen med som en side mod de to andre spillere ved bordet.

MAPPE – turneringsmappe, som beskrevet i § 2 .

MELDEFORLØB – proces, hvor spillerne ved hjælp af meldinger finder frem til kontrakten. Meldeforløbet begynder, når den første melding afgives. Bruges også om samtlige (hidtil) afgivne meldinger i et spil (se § 17).

MELDING – bud, dobling, redobling eller pas.

MODSPILLER – modstander til (den formodede) spilfører.

MODSTANDER – spiller fra den anden side; spiller fra det par, man spiller imod.

MTH – modstander(en) til højre.

MTV – modstander(en) til venstre.

OVERTRÆK – hvert stik, som spilførers side vinder ud over kontrakten.

PARPOINT – point, der tildeles en deltager som et resultat af sammenligning mellem to eller flere scorer (se § 78A).

PAS – melding, som angiver, at en spiller i denne melderunde ikke vælger at byde, doble eller redoble.

REDOBLING – melding, der forøger scoreværdien af vundne eller tabte kontrakter, meldt af ens egen side og doblet af en modstander (se § 19B og § 77).

RUNDE – del af sektion, som spilles, uden at spillerne vandrer.

SCORE – antal spilpoint, opnået i et spil.

SEKTION – længere periode, i løbet af hvilken et antal spil, som bestemt af turneringsarrangøren, skal spilles. (Sektioner i forhold til § 4, § 12C2 henholdsvis § 91 behøver ikke at have samme længde).

SIDE – to spillere, der udgør et par mod de to andre spillere ved bordet.

SLEM – kontrakt om at vinde seks træk (kaldet lilleslem) eller syv træk (kaldet storeslem).

SORTERET SPIL KORT – et spil kort, der ikke er blevet korrekt blandet.

SPIL – 1) de fire hænder, som oprindeligt givet og anbragt i en mappe, som spilles i en bestemt sektion; 2) kortene, som givet ved kortgivningen, betragtet som en enhed, der også omfatter meldeforløbet og spillet af kortene; 3) bidrag af et kort til et stik, inklusive det første kort, der betegnes udspillet; 4) samtlige foretagne spil (ud- og tilspil) i et spil; 5) samtlige meldinger og spil (ud- og tilspil) i et spil; 6) spilleperioden.

SPIL KORT – de 52 kort, som turneringsbridge spilles med.

SPILFØRER – den spiller, der – i det par, som angav slutbuddet – først afgav et bud i den benævnelse, slutbuddet har; denne bliver spilfører, når åbningsudspillet er vendt (se dog § 54A angående åbningsudspil uden for tur).

SPILLEPERIODE – begynder for et spil, når åbningsudspillet vendes. Deltagernes rettigheder i spilleperioden udløber på de tidspunkter, der fremgår af de relevante lovparagraffer. Selve spilleperioden udløber, når kortene tages ud af mappen til næste spil (eller når sidste spil i en runde er færdigbehandlet).

SPILPOINT – point, der opnås af spilførers side for at opfylde kontrakten (se § 77 angående trækværdi og bonuspoint), eller som modspillerne opnår for stik, som spilfører mangler i at opfylde kontrakten (se § 77 angående straffe for undertræk).

STIK – enhed, hvormed resultatet af kontrakten bestemmes. Et korrekt stik består af fire kort, hvoraf spillerne efter tur har bidraget med ét kort hver, begyndende med udspillet.

STRAF – (se også "berigtigelse") – disse love beskriver to slags straffe:

disciplinærstraffe, som idømmes for at opretholde høflighed og god orden (se § 91).

straffe for fejl i fremgangsmåden, som turneringslederen (ud over evt. berigtigelse) kan idømme i tilfælde af overtrædelser af den korrekte fremgangsmåde (se § 90).

STRAFKORT – et kort, som skal behandles i henhold til § 50.

TAGET TILBAGE – bruges om en melding, et spil eller en anden handling, der annulleres som følge af en berigtigelse.

TILSPIL – spil af et kort til et stik efter udspillet.

TOTALPOINT – samlede antal spilpoint, opnået i en kamp (se § 78C).

TRUMF – hvert kort i den farve, som måtte være nævnt i kontraktens benævnelse.

TRÆK – hvert stik mere end seks, som spilførers side vinder.

TRÆKVÆRDI – spilpoint, vundet af spilførers side ved at opfylde kontrakten (se § 77).

TUR – efter tur: den orden med uret, som retten til at melde eller spille følger, og som det anbefales at kortene gives i, et ad gangen; i tur: korrekt tidspunkt, hvor det er tilladt en spiller at afgive en melding eller spille et kort.

TURNERING – konkurrence bestående af en eller flere sektioner.

UDGANG – 100 eller flere spilpoint i trækværdi, vundet i ét spil.

UDSPIL – første kort, der spilles i et stik.

UFORSÆTLIG – om en handling, som en spiller foretager uden af have handlingen i tankerne.

UNDERTRÆK – hvert stik, som spilførers side mangler i at opfylde kontrakten (se § 77).

UREGELMÆSSIGHED – lovbrud eller anden afvigelse fra den korrekte fremgangsmåde.

UVEDKOMMENDE – ikke en del af bridgespillets lovbestemte fremgangsmåde.

ZONESTILLING – vilkår for tildeling af bonuspoint og straf for undertræk (se § 77).

ÅBENT KORT – kort, der skal ligge på en måde, så dets billedside er synlig for alle spillere ved bordet.

ÅBNINGSUDSPIL – det kort, der spilles ud i første stik.

Til turneringsbridge anvendes et spil kort, der består af 52 kort, fordelt i fire farver med hver 13 kort. Farvernes rang er med højestgældende farve nævnt først: spar (), hjerter (), ruder () og klør (). Kortenes rang i hver farve er fra oven og nedefter: es, konge, dame, bonde, 10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2.

En mappe med et spil kort anvendes til hvert spil. Hver mappe er nummereret og forsynet med fire lommer, én til hver af de fire hænder, der betegnes som Nord, Øst, Syd og Vest. Kortgiver og zonestilling er fastsat på følgende måde:

| Kortgiver | | Mappe nr. ||||

| Nord | | 1 | 5 | 9 | 13 |

| Øst | | 2 | 6 | 10 | 14 |

| Syd | | 3 | 7 | 11 | 15 |

| Vest | | 4 | 8 | 12 | 16 |

| I farezonen | | Mappe nr. ||||

| Ingen | | 1 | 8 | 11 | 14 |

| Nord-Syd | | 2 | 5 | 12 | 15 |

| Øst-Vest | | 3 | 6 | 9 | 16 |

| Alle | | 4 | 7 | 10 | 13 |

Den samme orden gentages for mapperne 17-32 samt for hver efterfølgende serie a 16 mapper.

En mappe, som ikke opfylder disse betingelser, bør ikke anvendes. Hvis en sådan mappe alligevel anvendes, gælder de på mappen anførte vilkår for den pågældende sektion.

Fire spillere spiller ved hvert bord, og bordene nummereres i den orden, turneringslederen bestemmer. Turneringslederen fastlægger Nords placering, og de øvrige verdenshjørner retter sig på normal vis efter Nord.

De fire spillere ved hvert bord udgør to par eller sider: Nord-Syd mod Øst-Vest. Til par- eller holdturneringer anmelder deltagerne sig som henholdsvis par eller hold, og de samme parsammensætninger bibeholdes i en sektion, bortset fra de tilfælde, hvor en substitut træder ind med turneringslederens tilladelse. Til enkeltmandsturneringer anmelder spillerne sig enkeltvis og skifter makkere inden for en sektion.

Ved en sektions begyndelse tildeler turneringslederen hver deltager (enkeltperson, par eller hold) en startplacering. Medmindre der gives anden anvisning, kan spillerne på hvert par eller hold efter indbyrdes aftale vælge mellem de pladser, de bliver tildelt. Har en spiller først valgt verdenshjørne, må spilleren kun ændre det i den pågældende sektion efter anvisning eller tilladelse fra turneringslederen.

Spillerne ændrer deres oprindelige verdenshjørne eller går til et andet bord efter turneringslederens anvisninger. Turneringslederen er ansvarlig for, at anvisningerne er tydelige. Hver spiller er selv ansvarlig for at skifte plads som anvist, når der gives besked om det, og for at indtage den rigtige plads efter hvert skift.

Før spillet begynder, blandes hvert spil kort grundigt. Der tages af, hvis en af modstanderne anmoder om det.

Kortene skal gives fordækt med ét kort ad gangen til fire hænder med hver 13 kort. Hver hånd anbringes derpå med billedsiden nedad i hver sin af mappens fire lommer. Den anbefalede fremgangsmåde er, at kortene gives efter tur i rækkefølge med uret.

En spiller fra hver side bør være til stede under blanding og kortgivning, medmindre turneringslederen bestemmer andet.

Hvis det konstateres, før meldeforløbet første gang begynder for en mappe, at kortene er givet ukorrekt, eller at en spiller kunne have set billedsiden af et kort, der hører til en anden hånd, mens kortene blev blandet og givet, skal kortene blandes og gives på ny. Når det er for sent at give kortene om, benyttes § 16C, hvis en spiller kommer til at se et kort, der tilhører en anden spiller, før spillet er forbi (se også § 24). Fejl i kortfordelingen håndteres i henhold til § 87, og andre uregelmæssigheder håndteres med de relevante lovbestemmelser.

Medmindre formålet med turneringen er at spille tidligere givne kort, er resultatet af et spil ugyldigt, hvis et sorteret*) spil kort gives uden at være blandet, eller hvis spillet har været spillet med samme fordeling i en anden sektion. (Denne bestemmelse er ikke til hinder for at mapperne, når dette ønskes, vandrer mellem bordene).

Under hensyntagen til § 22A (omgivning ikke tilladt, selv om spillet er passet rundt) kan turneringslederen kræve, at kortene skal blandes og gives på ny af en hvilken som helst grund, som er forenelig med disse love (se dog § 86C – omspil ikke tilladt i en kamp, hvis det endelige resultat af kampen uden dette spil kunne være kendt af en deltager).

Turneringslederen kan bestemme, at blanding og kortgivning finder sted ved hvert bord umiddelbart før spillets begyndelse.

Turneringslederen kan selv foretage blanding og kortgivning i forvejen.

Turneringslederen kan lade blanding og kortgivning foretage i forvejen af sine assistenter eller af andre udpegede hjælpere.

Turneringslederen kan kræve kortgivningen eller en forudgående kortgivning foretaget på en anden måde, som bevirker samme fuldstændigt tilfældige kortgivning som § 6A og § 6B.

Hvis turneringsformen kræver det, kan de oprindeligt givne spil duplikeres nøjagtigt en eller flere gange efter turneringslederens anvisninger. Duplikerede kort gives normalt ikke om (men turneringslederen kan dog kræve, at duplikerede kort gives om).

*) Et sorteret spil kort er et spil kort, som ikke er blevet korrekt blandet.

Når en mappe skal spilles, anbringes den midt på bordet, hvor den forbliver, til spillet er afsluttet.

Hver spiller tager en hånd fra den lomme, der svarer til spillerens verdenshjørne.

Hver spiller tæller sine kort fordækt for at kontrollere, at der er nøjagtigt 13. Derefter skal spilleren se billedsiden af sine kort, før den pågældende melder.

Under spillet tager hver spiller selv vare på sine kort og må ikke tillade, at de blandes sammen med nogen anden spillers. Ingen spiller må berøre andre end sine egne kort under eller efter spillet, medmindre turneringslederen tillader det (men spilfører må dog spille bordets kort i overensstemmelse med § 45).

Når spillet er forbi, bør hver spiller blande sine oprindelige 13 kort, hvorefter spilleren lægger dem tilbage i den lomme, der svarer til spillerens verdenshjørne. Derefter må ingen hånd tages ud af mappen, medmindre en spiller fra hver side eller turneringslederen er til stede.

Enhver deltager, der er placeret ved et bord gennem en hel sektion, er hovedansvarlig for, at der opretholdes korrekte spillebetingelser ved bordet.

Turneringslederen instruerer spillerne om den korrekte flytning af mapperne og deltagernes vandring.

Medmindre turneringslederen træffer anden bestemmelse, er Nord ved hvert bord ansvarlig for at flytte de ved bordet netop færdigspillede mapper til det rigtige bord for den følgende runde.

En runde er normalt forbi, når turneringslederen giver signal til begyndelse på den følgende runde. Hvis spillet ved et bord ikke er færdigt på dette tidspunkt, fortsætter runden for dette bords vedkommende, indtil spillerne går videre til næste runde.

Når turneringslederen benytter sin ret til at udsætte et spil, er runden først forbi for de involverede spillere, når spillet er spillet, og den score, der er opnået enighed om, er indført i regnskaberne, eller når turneringslederen annullerer det udsatte spil.

Den sidste runde i en sektion – og dermed hele sektionen – slutter ved det enkelte bord, når alle spil bestemt for dette bord er færdigspillet, og alle scorer er indført i regnskaberne uden protest.

Medmindre disse love forbyder det, må enhver spiller henlede opmærksomheden på en uregelmæssighed under meldeperioden, hvad enten den pågældende er i tur eller ej.

Medmindre disse love forbyder det, må spilfører og begge modspillere henlede opmærksomheden på en uregelmæssighed, som indtræffer i spilleperioden. Se § 65B3 angående kort, der lægges i den forkerte retning.

Når der er sket en uregelmæssighed, må den blinde ikke henlede opmærksomheden på den under spilleperioden, men kan gøre det, når spillet af kortene er afsluttet. Enhver spiller – også den blinde – må forsøge at forhindre en anden spiller i at begå en uregelmæssighed (men den blinde er underkastet bestemmelserne i § 42 og § 43).

En spiller har ikke pligt til at henlede opmærksomheden på et lovbrud begået af spillerens egen side (men se § 20F5 angående makkers tilsyneladende forkerte forklaring).

Turneringslederen bør straks tilkaldes, når opmærksomheden henledes på en uregelmæssighed.

Enhver spiller – også den blinde – må tilkalde turneringslederen, når opmærksomheden er henledt på en uregelmæssighed.

Tilkaldelse af turneringslederen bevirker ikke, at en spiller mister nogen rettighed, som denne ellers er berettiget til.

Det påvirker ikke modstandernes rettigheder, at en spiller henleder opmærksomheden på en uregelmæssighed begået af spillerens egen side.

Ingen spiller må foretage sig videre, før turneringslederen har forklaret alt om berigtigelse af uregelmæssigheden.

Selvstændig rettelse af uregelmæssigheden af den fejlende kan udløse yderligere berigtigelse (se udspilsbegrænsningerne i § 26).

Kun turneringslederen har ret til at bestemme, hvordan uregelmæssigheder skal berigtiges, når dette er aktuelt. Spillerne har ingen ret til at fastsætte (eller give afkald på – se § 81C5) berigtigelse på eget initiativ.

Turneringslederen kan godkende eller annullere enhver berigtigelse eller ethvert afkald på berigtigelse, som spillerne har bestemt uden turneringslederens anvisninger.

Når disse love giver mulighed for at vælge efter en uregelmæssighed, skal turneringslederen forklare alle de foreliggende valgmuligheder.

Hvis en spiller har mulighed for at vælge efter en uregelmæssighed, skal spilleren gøre det uden at rådføre sig med sin makker.

Når disse love giver den uskyldige side en valgmulighed efter en uregelmæssighed begået af en modstander, er det korrekt at vælge den mest fordelagtige mulighed.

Efter at en uregelmæssighed er blevet berigtiget, er det korrekt af de fejlende at afgive en hvilken som helst melding eller spille på en hvilken som helst måde, som måtte være fordelagtig for deres side, også selv om de derved tilsyneladende drager fordel af deres eget lovbrud. Dog gælder bestemmelserne i § 16D2 (ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne meldinger, ud- eller tilspil). Men se § 27 (utilstrækkeligt bud) og § 50 (strafkort).

Retten til at få en uregelmæssighed berigtiget kan mistes, hvis en spiller fra den ikke-fejlende side foretager sig noget som helst, før vedkommende tilkalder turneringslederen. Turneringslederen dømmer fx på denne måde, hvis den ikke-fejlende side kan have haft fordel af, at en modstander i uvidenhed om de relevante lovbestemmelser foretog sig noget efter uregelmæssigheden.

Selv efter at retten til berigtigelse er mistet efter denne paragraf, kan turneringslederen fastsætte en straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90).

Efter henvendelse fra en spiller inden for den frist, der er angivet i § 92B, eller på eget initiativ kan turneringslederen tildele justeret score, når disse love giver bemyndigelse til det (se § 86 angående holdturneringer). Dette omfatter:

Turneringslederen kan tildele en justeret score, hvis turneringslederen skønner, at disse love ikke holder en ikke-fejlende deltager skadesløs for det pågældende lovbrud begået af en modstander.

Turneringslederen tildeler en kunstig score, hvis ingen berigtigelse kan finde sted, som tillader normal gennemførelse af spillet (se § 12C2 nedenfor).

Turneringslederen kan tildele en justeret score, hvis der er foretaget en forkert berigtigelse af en uregelmæssighed.

Formålet med justeret score er at afhjælpe en skade, som en ikke-fejlende side har lidt, og at fjerne en gevinst, som en fejlende side har fået gennem et lovbrud. Der foreligger skade, når et lovbrud bevirker, at en uskyldig side opnår et resultat ved bordet, som er mindre gunstigt end det resultat, som man ville forvente, hvis lovbruddet ikke havde fundet sted (se også § 12C1b).

Turneringslederen må ikke tildele en justeret score med den begrundelse, at den berigtigelse, som disse love foreskriver, er enten urimeligt hård eller fordelagtig for nogen af siderne.

Når der foreligger en uregelmæssighed, som disse love bemyndiger turneringslederen til at berigtige med en justeret score, og turneringslederen er i stand til at tildele en korrigeret score, gør turneringslederen dette. Den korrigerede score erstatter den score, som blev opnået ved bordet.

Hvis den ikke-fejlende side, efter at uregelmæssigheden fandt sted, har bidraget til sin egen skade ved en alvorlig fejl (som ikke har med lovbruddet at gøre) eller ved vildt satsende handlinger, får denne side ikke kompensation for den del af skaden, som anses for selvforskyldt. Den fejlende side bør tildeles den score, som den ville have fået tildelt alene som følge af eget lovbrud.

For at opnå et retfærdigt resultat kan en korrigeret score fremkomme ved, at et antal mulige resultater vægtes sammen på en måde, der afspejler sandsynlighederne for de enkelte resultater. Den regulerende myndighed kan vælge at sætte denne bestemmelse ud af kraft.

Hvis der foreligger talrige muligheder, eller mulighederne er vanskelige at fastslå, kan turneringslederen tildele en kunstig score.

Den regulerende myndighed kan vælge at benytte dele af eller hele den efterfølgende procedure i stedet for § 12C1c:

Den score, som den ikke-fejlende side tildeles i stedet for den faktiske score, er det mest fordelagtige resultat, som rimeligvis kunne opnås, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted.

Den score, som den fejlende side tildeles, er det mest ufordelagtige resultat, som på nogen måde var sandsynligt.

De scorer, som tildeles de to sider, behøver ikke at balancere.

Hvis der på grund af en uregelmæssighed ikke kan opnås et resultat på spillet (se også § 12C1d), tildeler turneringslederen en kunstig score, hvis størrelse afhænger af, hvem der har ansvaret for uregelmæssigheden:

Middel minus (i parturneringer højst 40 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som var direkte skyld i uregelmæssigheden.

Middel (i parturneringer 50 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som kun var delvist skyld i uregelmæssigheden.

Middel plus (i parturneringer mindst 60 % af de parpoint, det var muligt at opnå i det pågældende spil) til en deltager, som på ingen måde var skyld i uregelmæssigheden.

Når turneringslederen tildeler en kunstig score på middel plus eller middel minus i en turnering med IMP-beregning, er den tildelte score normalt +3 IMP, henholdsvis -3 IMP, men dette kan ændres efter bestemmelserne i § 86A.

Når en ikke-fejlende deltager opnår et bedre resultat end 60 % af de mulige parpoint i en sektion (eller tilsvarende i IMP), eller når en fejlende deltager opnår et dårligere resultat end 40 % af de mulige parpoint i en sektion (eller tilsvarende i IMP), reguleres middel plus og middel minus til de procentvise resultater, som deltagerne faktisk opnåede i de andre spil i den pågældende sektion (eller tilsvarende i IMP).

I enkeltmandsturneringer skal turneringslederen håndhæve disse loves bestemmelser om berigtigelse og tildelt justeret score ligeligt over for begge spillere på den fejlende side, også selv om kun en af dem måtte være ansvarlig for uregelmæssigheden. Men turneringslederen skal undlade at idømme den fejlendes makker en eventuel straf for fejl i fremgangsmåden, hvis turneringslederen skønner, at makkeren på ingen måde er ansvarlig for lovbruddet.

Hvis turneringslederen tildeler ubalancerede justerede scorer i cupturneringer, udregnes hver deltagers score på spillet for sig, og gennemsnittet tildeles begge deltagere.

Når turneringslederen fastslår, at en eller flere hænder i mappen bestod af et forkert antal kort (se dog § 14, når ingen hænder har for mange kort), og en spiller med en ukorrekt hånd har afgivet en melding, og turneringslederen mener, at hænderne kan korrigeres og spilles uden ændring af allerede afgivne meldinger, kan turneringslederen lade spillet, således korrigeret, gennemføre. Efter spillet kan turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C).

I andre situationer, hvor en spiller med en ukorrekt hånd har afgivet en melding, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), og turneringslederen kan straffe en fejlende spiller (§ 90).

Hvis spillet er gennemført, og det derpå konstateres, at en spillers hånd oprindeligt indeholdt flere end 13 kort og en anden hånd færre kort (se dog § 13F), skal resultatet af spillet annulleres, og der skal tildeles en justeret score (§ 12C). Brug af § 86D (resultat foreligger ved det andet bord) kan komme på tale. En fejlende deltager kan straffes (§ 90).

Hvis en spiller viser sig at have et forkert antal kort, men spilleren endnu ikke har meldt, gælder følgende:

Turneringslederen skal korrigere fejlen. Hvis ingen spiller efter korrektionen har set en anden spillers kort, skal turneringslederen kræve spillet gennemført normalt.

Hvis turneringslederen konstaterer, at en eller flere lommer i en mappe indeholdt et forkert antal kort, og en spiller har set et eller flere kort fra en anden spillers hånd, efter at spillet er rekonstrueret, gælder følgende:

Hvis turneringslederen skønner, at de herved opnåede ubeføjede oplysninger næppe vil influere på meldeforløbets eller spillets normale gennemførelse, tillader turneringslederen, at spillet gennemføres og scoren fastsættes normalt. Hvis turneringslederen derefter skønner, at de ubeføjede oplysninger har haft indflydelse på spillets resultat, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), og en fejlende spiller kan straffes (§ 90).

Hvis turneringslederen skønner, at de herved opnåede ubeføjede oplysninger er så væsentlige, at de vil influere på meldeforløbets eller spillets normale gennemførelse, skal turneringslederen tildele en kunstig score (§ 12C2), og en fejlende spiller kan straffes (§ 90).

Når turneringslederen kræver spillet fortsat i henhold til denne paragraf, er det en ubeføjet oplysning for makkeren til den spiller, hvis hånd indeholdt et ukorrekt antal kort, at et kort er blevet flyttet, og hvorfra og hvortil kortet er blevet flyttet.

Hvis man opdager et kort, som ikke hører til spillet, fjernes dette kort. Meldeforløbet og spillet fortsætter, som om intet var hændt. Hvis et sådant kort viser sig at være spillet til et afsluttet stik, kan det komme på tale at justere scoren (§ 12C).

Hvis det viser sig, før åbningsudspillet bliver vendt, at én eller flere hænder har færre end 13 kort, men ingen af hænderne har flere end 13 kort, eftersøger turneringslederen ethvert manglende kort, og:

Hvis kortet findes, gives det tilbage til den ufuldstændige hånd.

Hvis kortet ikke findes, rekonstruerer turneringslederen spillet med et andet spil kort.

Meldeforløbet og spillet fortsætter normalt uden ændring af de meldinger, der er afgivet, idet de kort, der er blevet givet tilbage til en ufuldstændig hånd, anses for hele tiden at have siddet på denne hånd.

Hvis det viser sig, efter at åbningsudspillet er vendt (inden for rettelsesfristen (§ 79C)), at én eller flere hænder har færre end 13 kort, men ingen af hænderne har flere end 13 kort, eftersøger turneringslederen ethvert manglende kort, og:

Hvis kortet findes blandt de spillede kort, anvendes § 67 (ukorrekte stik).

Hvis kortet findes andetsteds, gives det tilbage til den ufuldstændige hånd, og berigtigelse og straffe kan komme i betragtning (se § 14B4).

Hvis kortet ikke kan findes, rekonstruerer turneringslederen spillet ved hjælp af et andet spil kort, og berigtigelse og straffe kan komme i betragtning (se § 14B4).

Et kort, der i henhold til § 14B gives tilbage til en ufuldstændig hånd, anses for hele tiden at have siddet på denne hånd. Det kan blive et strafkort (§ 50), og undladelse af at have spillet det kan være en kulørsvigt.

Når et kort gives tilbage til en spiller, hvis hånd havde et forkert antal kort, er dette en ubeføjet oplysning for spillerens makker.

Hvis der spilles et spil, som spillerne ikke skulle spille i den pågældende runde, gælder følgende (men se § 15C):

Hvis ingen ved bordet tidligere har spillet spillet, tillader turneringslederen normalt, at scoren står ved magt.

Turneringslederen kan kræve, at de to par spiller det rigtige spil mod hinanden på et senere tidspunkt.

Hvis nogen spiller et spil, den pågældende tidligere har spillet mod de rigtige modstandere eller mod andre, annulleres scoren i anden omgang for begge sider. Turneringslederen skal derpå tildele en kunstig score (§ 12C2) til de deltagere, der blev frataget muligheden for at opnå en gyldig score.

Hvis turneringslederen under meldeperioden opdager, at en deltager er i færd med at melde i et spil, som denne deltager ikke skulle spille i den pågældende runde, skal turneringslederen annullere meldeforløbet og sikre sig, at de korrekte deltagere sætter sig ved bordet. Turneringslederen skal derpå informere deltagerne om deres rettigheder både nu og i følgende runder. Derpå begynder et nyt meldeforløb. Spillerne skal gentage de meldinger, de tidligere har afgivet. Hvis nogen melding på nogen måde afviger fra den tilsvarende melding i det første meldeforløb, skal turneringslederen annullere spillet. I modsat fald fortsætter meldeforløbet og spillet på normal vis. Turneringslederen kan idømme en straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90) (og tildele justeret score (§ 12C)), hvis turneringslederen skønner, at en eller flere spillere bevidst har forsøgt at forhindre, at spillet blev spillet normalt.

En spiller må bruge oplysninger fra meldeforløbet og spillet, hvis:

Oplysningerne stammer fra lovlige meldinger, ud- og tilspil (herunder ulovlige meldinger, ud- og tilspil, som en modstander har accepteret) uden påvirkning af ubeføjede oplysninger fra en anden kilde; eller

Oplysningerne er beføjede oplysninger fra en handling, der er taget tilbage (se § 16D); eller

Det drejer sig om oplysninger, som udtrykkeligt er beføjede i henhold til disse love eller turneringsbestemmelserne, eller som, når det ikke er specificeret nærmere, er forankret i den fremgangsmåde, der er autoriseret af disse love eller turneringsbestemmelserne.

Det drejer sig om oplysninger, som spilleren kendte, før spilleren tog sin hånd ud af mappen (§ 7B), og som disse love ikke forbyder spilleren at bruge.

Spillerne må også benytte deres skøn over deres egen score, deres opfattelse af deres modstandere og ethvert krav, som stilles i turneringsbestemmelserne.

Ingen spiller må basere en melding, et udspil eller et tilspil på andre oplysninger. (Sådanne oplysninger betragtes som uvedkommende).

Hvis en overtrædelse af denne paragraf forårsager skade, justerer turneringslederen scoren i henhold til § 12C.

Når en spiller har givet sin makker uvedkommende oplysninger, som kunne antyde en melding eller et ud- eller tilspil, må spillerens makker ikke blandt logiske alternativer vælge et, der påviseligt kunne anses for antydet af de uvedkommende oplysninger. Det kan fx dreje sig om oplysninger givet ved en bemærkning, et spørgsmål, et svar på et spørgsmål, en uventet*) alert eller manglende alert, eller ved mærkbar tøven, unormal hast, overdrevet eftertryk, tonefald, gestus, bevægelse eller manerer.

Et logisk alternativ er en handling, som en betydelig andel af tilsvarende spillere med brug af samme aftaler ville overveje seriøst, og som nogle heraf faktisk ville vælge.

Hvis en spiller mener, at en modstander har givet uvedkommende oplysninger til sin makker, og at dette muligvis kunne skade spillerens side, har spilleren lov til straks at gøre opmærksom på, at spilleren forbeholder sig ret til senere at tilkalde turneringslederen, medmindre den regulerende myndighed forbyder en sådan fremgangsmåde (og i stedet kræver, at turneringslederen skal tilkaldes med det samme). (Hvis modstanderne er uenige i, at der kunne være givet ubeføjede oplysninger, bør de straks tilkalde turneringslederen).

Hvis en spiller har væsentlig grund til at antage, at en modstander, som havde et logisk alternativ, har valgt en melding eller et ud- eller tilspil, som kunne være antydet af uvedkommende oplysninger fra modstanderens makker, bør spilleren tilkalde turneringslederen, når spillet er forbi**). Turneringslederen skal tildele en justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen mener, at et lovbrud har bevirket, at den fejlende har fået en fordel.

Hvis en spiller ved et tilfælde modtager ubeføjede oplysninger om et spil, som den pågældende er i færd med at spille eller endnu ikke har spillet, bør turneringslederen straks have meddelelse herom og helst af den spiller, der har fået oplysningerne. De ubeføjede oplysninger kan fx være opnået ved at se en forkert hånd, ved at komme til at høre meldinger, resultater eller bemærkninger, ved at se kort fra et andet bord eller ved at se kort, der tilhører en anden spiller ved ens eget bord, før meldeperioden begynder.

Hvis turneringslederen mener, at oplysningerne kunne influere på spillets normale gennemførelse, og meldeperioden endnu ikke er begyndt for nogen af siderne, kan turneringslederen vælge mellem følgende:

Hvis turneringsformen og udregningsmetoden tillader det, kan turneringslederen bytte om på spillernes placering ved bordet, så den spiller, som har fået oplysninger om en hånd, spiller denne hånd.

Hvis turneringsformen tillader det, kan turneringslederen kræve, at kortene gives om (§ 6D1).

Turneringslederen kan tillade, at spillet bliver spillet færdigt, idet turneringslederen har mulighed for at tildele justeret score, hvis turneringslederen skønner, at de ubeføjede oplysninger kan have haft indflydelse på resultatet.

Turneringslederen kan tildele en kunstig score (§ 12C2).

Hvis sådanne ubeføjede oplysninger modtages, efter at den første melding er afgivet, og før spillet er forbi, benytter turneringslederen § 16C2c.

Når en melding eller et ud- eller tilspil tages tilbage i henhold til bestemmelserne i disse love, gælder følgende:

For en ikke-fejlende side gælder, at den har lov til at benytte alle oplysninger fra en tilbagetaget melding eller et tilbagetaget ud- eller tilspil, hvad enten meldingen henholdsvis ud- eller tilspillet tages tilbage af egen eller modstandernes side.

For en fejlende side gælder, at den ikke har lov til at benytte oplysninger fra tilbagetagne meldinger, ud- eller tilspil hverken fra egen eller den ikke-fejlende side. En spiller fra en fejlende side må ikke blandt logiske alternative handlinger vælge en, der påviseligt kunne anses for antydet af de ubeføjede oplysninger frem for en anden mulighed.

*) Dvs. uventet i forhold til baggrunden for makkers handling.

**) Det er ikke et lovbrud at tilkalde turneringslederen tidligere eller senere.

Meldeperioden i et spil begynder for et par, når en af spillerne i parret tager sine kort ud af mappen.

Den spiller, som ifølge mappen er kortgiver, melder først.

Spilleren til venstre for kortgiveren afgiver den anden melding, og derefter melder hver spiller efter tur i rækkefølge med uret.

Hvis en spiller tager kortene fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort, annulleres denne melding.

Hvis den fejlendes makker har meldt efter den annullerede melding, skal turneringslederen tildele en kunstig score (§ 12C2). Ellers skal den fejlende afgive en ny melding efter at have set den korrekte hånd. Hvis den fejlendes MTV havde meldt efter den annullerede melding, og den fejlendes nye melding afviger*) fra den annullerede melding, skal turneringslederen tildele en kunstig score (§ 12C2). Ellers fortsætter meldeforløbet på normal vis (den fejlendes MTV skal gentage en evt. tidligere afgivet melding).

Hvis det forkerte spil senere spilles af den fejlende, og denne gentager sin annullerede melding, kan turneringslederen tillade, at spillet spilles normalt, men turneringslederen skal tildele en kunstig score (§ 12C2), hvis den fejlendes melding afviger*) fra den oprindelige, annullerede melding.

En straf (§ 90C) kan komme på tale ud over den berigtigelse, der finder sted i henhold til § 17D2 og § 17D3.

Meldeforløbet og meldeperioden slutter som defineret i § 22.

Hvis en melding efterfølges af 3 passer, slutter meldeforløbet ikke, hvis en af disse passer var en pas uden for tur og derved berøvede en spiller retten til at melde i denne tur. Når dette sker, går meldeforløbet tilbage til den spiller, der mistede sin tur til at melde, alle efterfølgende passer annulleres, og meldeforløbet fortsætter normalt. § 16D gælder for de meldinger, der tages tilbage, idet enhver spiller, som har passet uden for tur, anses for fejlende.

*) Fx hvis den nye melding har en væsentligt anderledes betydning eller er bluff.

Et bud angiver et antal træk (stik ud over seks) fra et til syv samt en benævnelse. (Pas, dobling og redobling er meldinger, men ikke bud).

Et bud er højere end et foregående bud, hvis det enten angiver det samme antal træk i en højere benævnelse eller et højere antal træk i en hvilken som helst benævnelse.

Et bud er tilstrækkeligt, når det er højere end nærmeste foregående bud.

Et bud er utilstrækkeligt, når det ikke er højere end nærmeste foregående bud.

Benævnelsernes rangfølge er i nedadgående orden: sans, spar, hjerter, ruder og klør.

Den regulerende myndighed kan tillade andre måder at melde på.

En spiller må kun doble det nærmeste foregående bud. Buddet skal være afgivet af en modstander, og ingen andre meldinger end pas må være afgivet i mellemtiden.

Når en spiller dobler, bør antallet af træk eller benævnelsen ikke angives. Den eneste korrekte form er ordet "dobler".

Hvis en spiller dobler og angiver et ukorrekt antal træk eller en ukorrekt benævnelse, anses spilleren for at have doblet det faktisk afgivne bud. (Anvendelse af § 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme i betragtning).

En spiller må kun redoble den nærmeste foregående dobling. Doblingen skal være afgivet af en modstander, og ingen andre meldinger end pas må være afgivet i mellemtiden.

Når en spiller redobler, bør antallet af træk eller benævnelsen ikke angives. Den eneste korrekte form er ordet "redobler".

Hvis en spiller redobler og angiver et ukorrekt antal træk eller en ukorrekt benævnelse, anses spilleren for at have redoblet det faktisk afgivne bud. (Anvendelse af § 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme i betragtning).

Enhver dobling eller redobling ophæves af et efterfølgende lovligt bud.

Hvis et doblet eller redoblet bud ikke efterfølges af et lovligt bud, forhøjes scoreværdien som angivet i § 77.

En spiller, der er i tvivl om, hvilken melding der er afgivet, kan bede om straks at få dette afklaret.

Under meldeperioden har en spiller ret til at få alle tidligere meldinger gentaget*), når det er spillerens tur til at melde, medmindre denne ifølge disse love er tvunget til at passe. Alert bør omfattes af gentagelsen. En spiller må ikke bede om en delvis gentagelse og må ikke standse gentagelsen, før den er færdig.

Efter den afsluttende pas har hver af modspillerne ret til at spørge, om den pågældende har åbningsudspillet (se § 47E og § 41).

Spilfører**) og begge modspillere kan kræve alle tidligere meldinger gentaget*), første gang den pågældende skal spille et kort (se § 41B og § 41C). Ligesom i § 20B må spilleren ikke bede om en delvis gentagelse og heller ikke standse gentagelsen, før den er færdig.

En anmodning om gentagelse*) af meldinger må kun besvares af en modstander.

Alle spillere, også den blinde eller en spiller, der ifølge disse love er tvunget til at passe, er ansvarlige for øjeblikkelig rettelse af fejl i gentagelsen*) af meldeforløbet. (Se § 12C1 (justeret score), når en forkert gentagelse skader den ikke-fejlende side).

Under meldeforløbet og før den afsluttende pas kan enhver af spillerne anmode om en udtømmende forklaring af de meldinger, modstanderne hidtil har afgivet, men kun når den pågældende er i tur. Spilleren har ret til oplysninger om de meldinger, der faktisk er afgivet, om relevante alternative meldinger, som ikke blev afgivet, og om relevante slutninger ud fra de valgte meldinger, når disse slutninger er en del af makkeraftalerne. Svaret bør gives af makkeren til den spiller, som afgav den melding, der spørges om, medmindre turneringslederen giver andre anvisninger. Makkeren til en spiller, der stiller et spørgsmål, må ikke stille supplerende spørgsmål, før vedkommende er i tur. Anvendelse af § 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale. Den regulerende myndighed kan fastsætte bestemmelser om skriftlige forklaringer.

Efter den afsluttende pas og under hele spilleperioden kan en modspiller, der er i tur, anmode om en forklaring på modstandernes meldinger. Spilfører kan anmode om en forklaring på modspillernes meldinger eller modspilsaftaler, når spilfører eller bordet er i tur. Svaret bør gives på samme måde som i § 20F1 og af makkeren til den spiller, hvis handling forklaringen drejer sig om.

Under § 20F1 og § 20F2 har spillerne ret til at stille spørgsmål angående en enkelt melding, men § 16B1 (ubeføjede oplysninger fra makker) kan komme på tale.

Hvis en spiller efterfølgende bliver klar over, at dennes egen forklaring var fejlagtig eller ufuldstændig, skal spilleren straks tilkalde turneringslederen, som anvender § 21B (misinformation) eller § 40B4 (fejlagtig forklaring af en makkeraftale).

En spiller, hvis makker har givet en ukorrekt forklaring, må ikke rette fejlen under meldeforløbet. Spilleren må heller ikke på nogen måde antyde, at der er sket en fejltagelse. Begrebet ukorrekt forklaring dækker også en manglende alert eller annoncering, som turneringsbestemmelserne kræver afgivet, såvel som en alert eller annoncering, som turneringsbestemmelserne ikke foreskriver.

Spilleren skal tilkalde turneringslederen og oplyse modstanderne om, at makkerens forklaring efter spillerens opfattelse var fejlagtig (se § 75), men først på tidligst mulige lovlige tidspunkt, som er:

For en modspiller: når spillet er forbi.

For spilfører eller den blinde: efter den afsluttende pas.

Hvis turneringslederen skønner, at en spiller har baseret en handling på misinformation fra en modstander, benyttes § 21 (meldinger) eller § 47E (ud- eller tilspil).

Det er utilbørligt at stille et spørgsmål alene for makkers skyld.

Det er ikke tilladt at se i eget systemkort eller i egne systemnoter under meldeperioden og spilleperioden, medmindre den regulerende myndighed har fastlagt undtagelser (se dog § 40B2b).

*) Når der ikke meldes mundtligt, skal de spillere, der svarer på anmodningen, sikre sig, at det er klart for den spiller, der bad om gentagelsen, hvilke meldinger der er afgivet.

**) Første gang spilfører skal spille et kort, er ved første tilspil fra bordet, medmindre spilfører accepterer et åbningsudspil uden for tur.

En spiller, som har afgivet en melding baseret på egen misforståelse, har ikke ret til nogen berigtigelse.

Indtil meldeperioden er forbi (§ 17E), og under forudsætning af, at spillerens makker ikke efterfølgende har meldt, må en spiller, uden at denne spillers side derved pålægges yderligere berigtigelse, ændre en melding, hvis turneringslederen skønner, at misinformation fra en modstander rimeligvis kunne have haft indflydelse på beslutningen om meldingen. Undladelse af omgående alert, hvor alert kræves af den regulerende myndighed, betragtes som misinformation.

Turneringslederen skal dømme på basis af en forkert forklaring frem for en forkert melding, medmindre der er belæg for det modsatte.

Hvis en spiller vælger at ændre sin melding på grund af misinformation (§ 21B1) fra en modstander, kan spillerens MTV derefter ændre en hvilken som helst efterfølgende melding, den pågældende måtte have afgivet. En sådan ændring medfører ikke yderligere berigtigelse, medmindre turneringslederen efter spillet skønner, at den melding, som den pågældende modstander tager tilbage, gav sådanne oplysninger, at den ikke-fejlende side skades. I så fald anvendes § 16D.

Når det er for sent at ændre en melding, og turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en gevinst ved uregelmæssigheden, tildeler turneringslederen en justeret score (§ 12C).

Meldeforløbet slutter, når alle fire spillere passer (se dog § 25). Kortene lægges tilbage i mappen uden at blive spillet. Der må ikke gives om.

Meldeforløbet slutter, når én eller flere spillere har budt, og der siden afgives tre passer i træk efter tur. Kontrakten er det sidst afgivne bud (men se § 19D angående doblet og redoblet kontrakt).

Når meldeforløbet slutter som i § 22A2, slutter meldeperioden, når en af modstanderne derefter viser åbningsudspillets billedside. (Se § 54, hvis åbningsudspillet er uden for tur). Tidsrummet fra meldeforløbets afslutning til meldeperiodens afslutning kaldes afklaringsperioden.

Når ingen spiller har budt (se § 22A1), slutter meldeperioden, når alle fire hænder er lagt tilbage i mappen.

Når som helst turneringslederen mener, at en fejlende på det tidspunkt, hvor den pågældende begik en uregelmæssighed, kunne have været klar over, at uregelmæssigheden ville være tilbøjelig til at skade den ikke-fejlende side, skal turneringslederen kræve meldeforløbet og spillet fortsat (hvis spillet ikke er forbi). Efter spillet tildeler turneringslederen en justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen skønner, at den fejlende side har opnået en gevinst ved uregelmæssigheden*).

*) Fx ved at den fejlendes makker blev tvunget til at passe.

Hvis turneringslederen afgør, at et eller flere kort på en spillers hånd som følge af spillerens egen fejl har været placeret på en sådan måde under meldeperioden, at spillerens makker kunne se billedsiden, skal turneringslederen kræve, at ethvert sådant kort anbringes åbent på bordet, indtil meldeperioden er forbi (§ 22B). Oplysninger fra sådanne viste kort er beføjede for den ikke-fejlende side, men ubeføjede for den fejlende side. Hvis den fejlende bliver spilfører eller den blinde, tages kortene op på spillerens hånd. Hvis den fejlende bliver modspiller, bliver sådanne kort til strafkort (se § 50). Desuden gælder følgende:

Hvis det er et enkelt kort, som ikke er en honnør og ikke blev spillet for tidligt ud, sker der ingen yderligere berigtigelse.

Hvis det er et enkelt honnørkort eller et hvilket som helst for tidligt udspillet kort, skal den fejlendes makker passe, næste gang det er dennes tur til at melde. (Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

Hvis to eller flere kort er vist, skal den fejlendes makker passe, næste gang denne er i tur. (Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

Indtil makker har meldt, må en spiller rette en uagtsomt afgivet melding til den melding, spilleren havde i sinde at afgive, men kun hvis spilleren gør det – eller forsøger at gøre det – uden tænkepause. Den sidste melding (den tilsigtede melding) står ved magt og behandles efter den relevante paragraf i lovene.

Hvis makker har meldt efterfølgende, må den uagtsomt afgivne melding ikke rettes.

Hvis meldeforløbet slutter, inden det er makkers tur, må den uagtsomt afgivne melding kun rettes, indtil meldeperioden er forbi (§ 22B).

Hvis en uagtsomt afgivet melding rettes i henhold til denne paragraf, og MTV har afgivet en melding før rettelsen, må MTV tage sin melding tilbage. Oplysninger fra den melding, der tages tilbage, er beføjede for denne side, men ubeføjede for den side, hvis uagtsomt afgivne melding blev rettet. Der sker ikke yderligere berigtigelse.

En ændring, som ikke er tilladt i henhold til § 25A, kan accepteres af den fejlendes MTV. (Den er accepteret, hvis MTV med vilje melder videre efter en ændring). I så fald er den første melding taget tilbage; ændringen betragtes som en afgivet melding; og meldeforløbet fortsætter.

Når § 25B1 ikke finder anvendelse, annulleres en ændring af melding. Den første melding betragtes som afgivet, og meldeforløbet fortsætter.

§ 16D benyttes for de meldinger, der tages tilbage eller annulleres i henhold til denne paragraf.

Hvis en fejlende spillers melding tages tilbage, og spilleren vælger en anden*) melding som sin endelige i denne tur og senere bliver modspiller, gælder følgende:

Hvis den tilbagetagne melding udelukkende henviste til en eller flere bestemte farver (og ikke til andre farver), gælder følgende:

Hvis den pågældende farve (eller alle de pågældende farver) blev angivet i det lovlige meldeforløb af den samme spiller, er der ingen udspilsbegrænsninger, men se § 16D (ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne meldinger).

Hvis en eller flere af de farver, som den tilbagetagne melding henviste til, ikke blev angivet i det lovlige meldeforløb af samme spiller, kan spilfører pålægge den fejlendes makker en begrænsning, første gang denne skal spille ud (åbningsudspillet indbefattet). Spilfører kan enten

kræve, at den fejlendes makker spiller ud i denne farve (hvis der er flere sådanne farver, vælger spilfører farven); eller

forbyde, at den fejlendes makker spiller ud i denne farve (hvis der er flere sådanne farver, da én bestemt af disse farver). Forbuddet gælder, så længe den fejlendes makker bevarer udspillet.

For andre tilbagetagne meldinger gælder, at spilfører kan forbyde den fejlendes makker at spille ud i en hvilken som helst farve, første gang makkeren skal spille ud, åbningsudspillet indbefattet; forbuddet gælder, så længe den fejlendes makker bevarer udspillet.

*) En melding, som gentages med en væsentligt anderledes betydning, skal anses for en anden melding.

Ethvert utilstrækkeligt bud kan accepteres (behandles som lovligt), hvis MTV vælger det. Det er accepteret, hvis denne spiller melder.

Hvis en spiller afgiver et utilstrækkeligt bud uden for tur, anvendes § 31.

Hvis et utilstrækkeligt bud afgivet efter tur ikke accepteres, skal det rettes til en lovlig melding.

Hvis det utilstrækkelige bud rettes til et bud uden spring eller en dobling eller pas, hvis betydning omfatter de oplysninger, der var indeholdt i det utilstrækkelige bud, fortsætter meldeforløbet og spillet, og de oplysninger, der stammer fra det tilbagetagne bud, er beføjede for begge sider (§ 16D er ikke i kraft i denne situation), men se også § 27C2 nedenfor.

Hvis turneringslederen, efter at spillet er forbi, skønner, at en anden*) kontrakt med rimelighed kunne være kommet på tale uden oplysningerne fra det utilstrækkelige bud, og at den ikke-fejlende side derved er blevet skadet, skal turneringslederen tildele justeret score (§ 12C).

Hvis det utilstrækkelige bud rettes til et bud eller en pas, der ikke er dækket af § 27C1, skal den fejlendes makker passe under resten af meldeforløbet. Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side. § 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme i betragtning.

Hvis det utilstrækkelige bud rettes til en dobling eller en redobling, der ikke er dækket af § 27C1, skal rettelsen annulleres og erstattes af pas. Den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet. Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side. § 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme i betragtning.

Hvis den fejlende retter sit utilstrækkelige bud, før turneringslederen har redegjort for, hvordan situationen skal berigtiges, og § 27A ikke kommer på tale, står rettelsen ved magt, og turneringslederen benytter derefter § 27C, § 27D eller § 27F.

Hvis den fejlende forsøger at rette et utilstrækkeligt bud til et nyt utilstrækkeligt bud, skal rettelsen annulleres og erstattes af pas. Den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet. Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side. § 26 (udspilsbegrænsninger efter tilbagetaget melding) kan komme i betragtning.

*) hvad angår antal træk, benævnelse eller spilfører.

En melding betragtes som afgivet efter tur, når den afgives uden at afvente en pas fra MTH, hvis denne ifølge disse love er tvunget til at passe.

En melding betragtes som afgivet efter tur, når den afgives af den spiller, hvis tur det var til at melde, før berigtigelse er fastsat for en modstanders melding uden for tur. Afgivelse af en sådan melding bevirker, at retten til at få berigtiget meldingen uden for tur mistes, og meldeforløbet fortsætter, som om modstanderen ikke havde meldt i denne tur, men § 16D2 om ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne meldinger anvendes.

Efter en melding uden for tur kan MTV vælge at melde, hvorved retten til berigtigelse mistes.

En melding uden for tur annulleres, hvis MTV ikke vælger at melde (§ 29A), og meldeforløbet går tilbage til den spiller, hvis tur det var til at melde. Den fejlende kan afgive enhver lovlig melding, når det bliver dennes tur til at melde, men uregelmæssigheden skal berigtiges efter bestemmelserne i § 30 (pas uden for tur), § 31 (bud uden for tur) eller § 32 (dobling eller redobling uden for tur).

Hvis en melding uden for tur er kunstig, skal bestemmelserne i § 30 (pas uden for tur), § 31 (bud uden for tur) eller § 32 (dobling eller redobling uden for tur) anvendes på den eller de benævnelser, som meldingen henviste til, frem for den anvendte benævnelse.

Hvis en spiller har passet uden for tur, og passen annulleres, fordi MTV ikke accepterer den (§ 29A), gælder følgende (se § 30C, hvis passen er kunstig):

Hvis en spiller har passet uden for tur, før nogen har budt, skal den fejlende passe, næste gang det er dennes tur til at melde. Anvendelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme i betragtning.

Hvis en spiller har passet uden for tur, efter at nogen har budt, og hvor det var MTH's tur til at melde, skal den fejlende passe, næste gang det er dennes tur til at melde.

Hvis en spiller har passet uden for tur, efter at nogen har budt, og hvor det var den fejlendes makkers tur til at melde, skal den fejlende passe under resten af meldeforløbet. Anvendelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme i betragtning.

Den fejlendes makker må afgive ethvert tilstrækkeligt bud eller passe, men må ikke doble eller redoble i denne tur. Anvendelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme i betragtning.

Hvis en spiller har passet uden for tur, efter at nogen har budt, og hvor det var MTV's tur til at melde, behandles denne pas som ændring af melding, og § 25 anvendes.

Når en pas uden for tur er kunstig eller er en pas til en kunstig melding, anvendes § 31 i stedet for § 30.

Hvis en spiller har budt uden for tur, har afgivet en kunstig pas eller har passet til makkers kunstige melding (se § 30C), og meldingen annulleres, fordi MTV ikke accepterer den (§ 29A), gælder følgende:

Hvis den fejlende har meldt, hvor det var MTH's tur til at melde, gælder følgende:

Hvis MTH passer, skal den fejlende gentage meldingen uden for tur, og hvis denne melding er lovlig, er der ingen yderligere berigtigelse.

Hvis MTH lovligt*) byder, dobler eller redobler, kan den fejlende afgive enhver lovlig melding, og:

Hvis en sådan melding er et bud, der afgives i samme benævnelse som buddet uden for tur, skal den fejlendes makker passe, næste gang det er dennes tur til at melde (se dog § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

Hvis en sådan melding ikke er et bud, der afgives i samme benævnelse som buddet uden for tur, eller hvis meldingen uden for tur var en kunstig pas eller en pas til makkers kunstige melding, skal den fejlendes makker passe under resten af meldeforløbet. (Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side). Udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme i betragtning.

Hvis den fejlende har budt uden for tur, og det var MTV's tur til at melde, og den fejlende ikke tidligere har meldt**), eller det var den fejlendes makkers tur til at melde, skal den fejlendes makker passe under resten af meldeforløbet. (Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side). Udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme i betragtning.

*) En ulovlig melding af MTH berigtiges på normal vis.

**) En melding, efter at den fejlende har meldt, og hvor det var MTV's tur til at melde, behandles som ændring af melding, og § 25 anvendes.

En dobling eller redobling uden for tur kan accepteres, hvis MTV vælger det (se § 29A), med den undtagelse, at en utilladelig dobling eller redobling aldrig må accepteres (se § 36, hvis MTV alligevel melder). Hvis den ulovlige melding ikke accepteres, annulleres den, og udspilsbegrænsningerne i § 26B kan komme i betragtning. Desuden gælder følgende:

Hvis en spiller dobler eller redobler uden for tur, og det var den fejlendes makkers tur til at melde, skal den fejlendes makker passe under resten af meldeforløbet (se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

Hvis en spiller dobler eller redobler uden for tur, og det var MTH's tur til at melde, gælder følgende:

Hvis MTH passer, skal den fejlende gentage sin dobling eller redobling uden for tur, og der sker ingen berigtigelse, medmindre doblingen eller redoblingen er utilladelig, i hvilket tilfælde § 36 anvendes.

Hvis MTH byder, dobler eller redobler, kan den fejlende afgive enhver lovlig melding, når denne er i tur, men den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet (se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

En melding, som afgives samtidig med en melding afgivet af spilleren i tur, anses for en efterfølgende melding.

Når en melding efterfølges af tre passer i træk, og en eller flere af disse passer er uden for tur, benyttes § 17E2.

Følgende meldinger er utilladelige:

En dobling eller en redobling, som ikke er lovlig i henhold til § 19, er utilladelig. § 36 skal benyttes her.

Et bud, en dobling eller en redobling fra en spiller, der er tvunget til at passe, er utilladelig. § 37 skal benyttes her.

Et bud over syv træk er utilladeligt. § 38 skal benyttes her.

En melding efter den afsluttende pas i meldeforløbet er utilladelig. § 39 skal benyttes her.

Hvis MTV melder, før en utilladelig dobling eller redobling er blevet berigtiget, annulleres den utilladelige melding og alle efterfølgende meldinger. Meldeforløbet går tilbage til den spiller, hvis tur det var til at melde, og fortsætter, som om ingen uregelmæssighed havde fundet sted. Udspilsbegrænsningerne i § 26 kommer ikke i betragtning.

Når betingelserne for at benytte § 36A ikke er opfyldt, gælder følgende:

Enhver dobling eller redobling, som ikke er tilladt efter § 19, annulleres.

Den fejlende skal i stedet afgive en lovlig melding, meldeforløbet fortsætter, og den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet.

Anvendelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale. Udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme på tale.

Hvis den utilladelige melding var uden for tur, går meldeforløbet tilbage til den spiller, hvis tur det var til at melde. Den fejlende kan afgive enhver lovlig melding, når denne er i tur, og den fejlendes makker skal passe under resten af meldeforløbet. Anvendelse af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale. Udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme på tale.

Hvis den utilladelige melding var et bud, en dobling eller redobling af en spiller, som ifølge disse love var tvunget til at passe (men ikke en overtrædelse af § 19A1 (utilladelig dobling) eller § 19B1 (utilladelig redobling)), og den fejlendes MTV melder, før turneringslederen har redegjort for, hvordan situationen skal berigtiges, står denne og alle efterfølgende lovlige meldinger ved magt. Hvis den fejlende var tvunget til at passe under resten af meldeforløbet, skal den fejlende stadig passe, hver gang denne senere er i tur. Udspilsbegrænsningerne i § 26 kommer ikke i betragtning.

Når betingelserne for at benytte § 37A ikke er opfyldt, gælder følgende:

Et bud, en dobling eller redobling fra en spiller, som ifølge disse love er tvunget til at passe, annulleres.

Meldingen rettes til pas. Meldeforløbet fortsætter, og begge spillere på den fejlende side skal passe under resten af meldeforløbet. Se § 23, hvis berigtigelsen skader den ikke-fejlende side. Udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme i betragtning.

Det er aldrig tilladt at spille en kontrakt højere end syv træk.

Et bud over syv træk og enhver efterfølgende melding annulleres.

Buddet rettes til pas. Meldeforløbet fortsætter, hvis det ikke er forbi, og begge spillere på den fejlende side skal passe under resten af meldeforløbet.

§ 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) og udspilsbegrænsningerne i § 26 kan komme i betragtning; men en eventuel berigtigelse iht. § 23 og § 26 bortfalder, hvis den fejlendes MTV har meldt efter uregelmæssigheden, men før uregelmæssigheden er blevet berigtiget.

Alle meldinger afgivet efter den afsluttende pas i meldeforløbet annulleres.

Hvis MTV melder, før uregelmæssigheden er blevet berigtiget, eller hvis meldingen var en pas fra en modspiller eller en hvilken som helst melding fra den senere spilfører eller blinde, sker der ingen yderligere berigtigelse.

Hvis MTV ikke har meldt efter uregelmæssigheden, og meldingen var et bud, en dobling eller redobling fra en modspiller, kan udspilsbegrænsningerne i § 26 komme i betragtning.

Makkeraftaler om de metoder, der anvendes i makkerskabet, kan opnås ved eksplicit aftale eller være implicit ud fra spillernes fælles erfaring og viden.

Hvert makkerskab er forpligtet til at oplyse modstanderne om sine makkeraftaler, før de påbegynder spillet mod dem. Den regulerende myndighed foreskriver nærmere, hvordan dette skal finde sted.

De oplysninger, som makkeraftalerne handler om, skal komme fra meldingerne og spillet samt mappens oplysninger om zonestilling og kortgiver. Enhver spiller har ret til at benytte det lovlige meldeforløb, og – med de begrænsninger, der fremgår af disse love – de kort, spilleren har set. Spilleren har ret til at benytte enhver oplysning, som er beføjet ifølge disse love. (Se § 73C (ubeføjede oplysninger fra makker)).

En spiller må afgive enhver melding eller foretage ethvert ud- eller tilspil uden forud at oplyse herom, forudsat en sådan melding eller et sådant ud- eller tilspil ikke er baseret på en skjult makkeraftale. Se (§ 40C1).

Den regulerende myndighed kan, efter eget skøn, betegne visse makkeraftaler som "særlige makkeraftaler". En særlig makkeraftale er en, som den regulerende myndighed mener, at en væsentlig del af spillerne i en turnering ikke uden videre forstår eller ikke er forberedt på.

En aftale mellem makkerne udgør en makkeraftale, hvad enten den er eksplicit eller implicit. Enhver konvention og enhver melding med kunstig betydning anses for en særlig makkeraftale, medmindre den regulerende myndighed træffer anden bestemmelse.

Den regulerende myndighed har ret til uden begrænsning at tillade, forbyde eller stille betingelser for brugen af enhver særlig makkeraftale. Den regulerende myndighed kan foreskrive brug af systemkort, med eller uden bilag, til forudgående oplysning om makkeraftaler og fastsætte bestemmelser om, hvordan systemkortet skal bruges. Den regulerende myndighed kan foreskrive alertregler og/eller andre regler for, hvordan man skal oplyse om sine makkeraftaler. Det er et generelt krav, at betydningen af en melding eller et ud- eller tilspil ikke må afhænge af, hvilken af makkerne der foretager handlingen, men denne bestemmelse kan ændres af den regulerende myndighed. (Den regulerende myndigheds bestemmelser må kun begrænse metoderne, ikke melde- og spillestilen og bedømmelsen af kortene).

Medmindre den regulerende myndighed fastsætter andre regler, må en spiller ikke se på sit eget systemkort, fra meldeperioden begynder, indtil spillet er forbi. Spilførers side (men ikke modspillerne) må dog se på eget systemkort under afklaringsperioden (§ 22B1).

Medmindre den regulerende myndighed fastsætter andre regler, må en spiller se på modstanderens systemkort på følgende tidspunkter:

Før meldeforløbet begynder (§ 17A).

Under afklaringsperioden (§ 22B1).

Under meldeforløbet og spillet, men kun når spilleren er i tur.

Den regulerende myndighed har ret til at begrænse brugen af bluff i forbindelse med kunstige meldinger.

Den regulerende myndighed har ret til at forbyde variationer i makkeraftalerne, der tager højde for spørgsmål, svar eller uregelmæssigheder, der forekommer under meldeperioden eller spilleperioden.

Et par, som bliver skadet som følge af, at en modstander ikke har oplyst om betydningen af en melding eller et ud- eller tilspil som krævet i disse love, har ret til en berigtigelse i form af justeret score (§ 12C).

Når et par er skadet af, at en modstander har brugt en særlig makkeraftale, som ikke overholder de bestemmelser, der er fastlagt for turneringen, skal scoren justeres (§ 12C). Et par, der overtræder sådanne krav, kan idømmes straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90).

Når en spiller forklarer betydningen af sin makkers melding eller ud- eller tilspil som svar på en modstanders forespørgsel (se § 20), skal spilleren meddele alle særlige oplysninger, som denne har fået gennem makkeraftale eller makkerskabserfaring, men spilleren behøver ikke at oplyse om de slutninger, som spilleren kan drage i kraft af det kendskab til og den erfaring om bridge, som bridgespillere i almindelighed har.

Hvis en spiller i en forklaring undlader at medtage oplysninger, som har afgørende betydning for, hvilken handling en modstander vælger, og modstanderne derved lider skade, skal turneringslederen tildele justeret score (§ 12C).

En spiller må afvige fra de makkeraftaler, som parret har oplyst om, men altid under den forudsætning, at spillerens makker ikke har større grund til at være klar over afvigelsen, end modstanderne har. Gentagne afvigelser fører til implicitte makkeraftaler, som derefter indgår i de makkeraftaler, som modstanderne skal oplyses om i overensstemmelse med de bestemmelser, der gælder for turneringen. Hvis turneringslederen skønner, at en skjult makkeraftale har skadet modstanderne, skal turneringslederen justere scoren (§ 12C), og en straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90) kan komme på tale.

Ud over bestemmelserne ovenfor har en spiller ingen som helst pligt til at afsløre over for modstanderne, at spilleren har afveget fra sin makkeraftale.

Under meldeperioden og spilleperioden har en spiller ikke ret til at benytte nogen som helst hjælpemidler til støtte for sin hukommelse, kombinationsevne eller melde- og spilleteknik undtagen sådanne, som er tilladt ifølge den regulerende myndigheds bestemmelser.

Gentagne overtrædelser af kravet om at oplyse om makkeraftaler kan straffes (§ 90).

Når tre passer efter tur har efterfulgt et bud, en dobling eller en redobling, spiller den formodede spilførers MTV ud. Åbningsudspillet foretages fordækt*). Det fordækte åbningsudspil må kun tages tilbage efter turneringslederens anvisning efter en uregelmæssighed**) (se § 47E2 angående tilbagetagelse af et udspil baseret på misinformation). Det tilbagetagne kort skal tilbage på den pågældende modspillers hånd.

Før åbningsudspillet vendes, kan makkeren til den spiller, der spillede ud, og den formodede spilfører (men ikke den formodede blinde) kræve meldeforløbet gentaget eller anmode om en forklaring på en modstanders melding (se § 20F2 og § 20F3). Spilfører***) og begge modspillere kan kræve meldeforløbet gentaget, første gang de skal spille et kort. Denne ret ophører, når den pågældende spiller et kort. Modspillerne (underkastet bestemmelserne i § 16 angående uvedkommende oplysninger fra makker) og spilføreren bevarer gennem hele spilleperioden retten til at anmode om forklaringer, når de selv er i tur****).

Efter denne afklaringsperiode vendes åbningsudspillet, spilleperioden begynder uigenkaldeligt, og den blindes kort lægges ned på bordet (se dog § 54A angående et vist åbningsudspil uden for tur). Når det er for sent at få tidligere meldinger gentaget (se § 41B), har spilfører og begge modspillere, når de selv er i tur****), ret til at få oplyst, hvad kontrakten er, og om – men ikke af hvem – den er doblet eller redoblet.

Efter at åbningsudspillet er vendt, anbringer den blinde sin hånd spredt ud på bordet foran sig med billedsiden opad, sorteret i farver og rang med de laveste kort mod spilfører, i kolonner med længderetning mod spilfører. Trumferne lægges til højre for den blinde. Spilfører spiller både sine egne og bordets kort.

*) Den regulerende myndighed kan bestemme, at åbningsudspillet skal foretages med et åbent kort.

**) Ifølge gældende DBF-bestemmelser (2008) kan et fordækt åbningsudspil uden for tur tages tilbage uden tilkaldelse af turneringslederen og uden yderligere berigtigelse.

***) Spilførers første tilspil er fra bordet, medmindre spilfører er i færd med at acceptere et udspil uden for tur.

****) Spilfører må spørge, når bordet er i tur, og når spilfører selv er i tur.

Den blinde har ret til i turneringslederens nærværelse at give oplysninger om, hvad der rent faktisk er sket, og at svare på spørgsmål i forbindelse med disse love.

Den blinde må holde tal på vundne og tabte stik (se § 65B).

Den blinde spiller bordets kort som spilførers hjælper og efter dennes anvisninger (se § 45F, hvis den blinde foreslår et ud- eller tilspil).

Den blinde har desuden følgende rettigheder, som dog er underkastet begrænsningerne i § 43:

Hvis spilfører ikke bekendte, må den blinde spørge spilfører, om denne har et kort i den udspillede farve. Den blinde må derimod ikke spørge en modspiller om det samme.

Den blinde må forsøge at forhindre spilfører i at begå enhver uregelmæssighed.

Den blinde må henlede opmærksomheden på enhver uregelmæssighed, men først efter at spillet af kortene er afsluttet.

Bortset fra de i § 42 anførte rettigheder gælder følgende begrænsninger af den blindes rettigheder:

Medmindre en anden spiller har henledt opmærksomheden på en uregelmæssighed, bør den blinde ikke tage initiativ til at tilkalde turneringslederen under spillet.

Den blinde må ikke henlede opmærksomheden på en uregelmæssighed under spillet.

Den blinde må ikke deltage i spillet eller give spilfører nogen som helst oplysninger, direkte eller indirekte, om spillet.

Den blinde må ikke bytte hænder med spilfører.

Den blinde må ikke forlade sin plads for at se spilfører spille.

Den blinde må ikke på eget initiativ se billedsiden af et kort på nogen modspillers hånd.

Ved overtrædelse af de i § 43A1 og § 43A2 nævnte begrænsninger udsætter den blinde sig for straf i henhold til § 90 (straffe for fejl i fremgangsmåden).

Hvis den blinde overtræder en af de i § 43A2 nævnte begrænsninger, gælder følgende:

Hvis den blinde advarer spilfører mod at spille ud fra forkert hånd, kan en af modspillerne vælge, hvilken hånd spilfører skal spille ud fra.

Hvis den blinde er den første, der spørger spilfører, om et ud- eller tilspil fra dennes hånd er kulørsvigt, skal spilfører erstatte det spillede kort med et lovligt, hvis spilførers ud- eller tilspil var ulovligt, og bestemmelserne i § 64 (fremgangsmåden efter en etableret kulørsvigt) anvendes, som om kulørsvigten var etableret.

Hvis den blinde efter at have overtrådt de i § 43A2 nævnte begrænsninger er den første, der henleder opmærksomheden på en uregelmæssighed begået af en modspiller, sker der ingen berigtigelse. Efter spillet kan § 12B1 (justeret score) benyttes.

Den spiller, der skal spille ud til et stik, må spille et hvilket som helst kort fra sin hånd (medmindre udspilleren er underkastet begrænsninger efter en uregelmæssighed begået af udspillerens side).

Efter udspillet spiller hver af de øvrige spillere efter tur et kort, og de fire således spillede kort udgør et stik. (Se § 45 og § 65 angående måden at spille kortene henholdsvis anbringe stikkene på).

Ved tilspil skal alle om muligt bekende. Denne forpligtelse går forud for alle andre krav i disse love.

Hvis en spiller ikke kan bekende, må den pågældende spiller spille et hvilket som helst kort til stikket (medmindre spilleren er underkastet begrænsninger efter en uregelmæssighed begået af denne spillers side).

Et stik, som indeholder trumf, vindes af den spiller, der spillede den højeste trumf.

Et stik, som ikke indeholder trumf, vindes af den spiller, der spillede det højeste kort i den udspillede farve.

Udspillet til næste stik sker fra den hånd, der vandt det foregående stik.

Hver spiller bortset fra den blinde spiller et kort ved at tage det fra sin hånd og lægge det med billedsiden opad*) på bordet umiddelbart foran sig.

Spilfører spiller et kort fra bordet ved at nævne kortet, hvorefter den blinde tager kortet op og lægger det med billedsiden opad på bordet. Ved spil fra bordet må spilfører om nødvendigt selv tage det ønskede kort.

Et kort fra en modspillers hånd skal spilles til det løbende stik, hvis det holdes således, at det er muligt for modspillerens makker at se dets billedside (se § 45E, hvis modspilleren allerede har foretaget et lovligt udspil i eller tilspil til det løbende stik).

Et kort, som spilfører tager fra sin hånd, skal spilles, hvis det

berører eller næsten berører bordet med billedsiden opad; eller

holdes på en måde, der antyder, at det er spillet.

Et kort fra bordet skal spilles, hvis spilfører forsætligt har berørt det, medmindre det enten var for at ordne bordets kort eller for at få fat i et kort over eller under de(t) berørte kort.

Et kort skal spilles, hvis en spiller nævner eller på anden måde angiver det som det kort, spilleren agter at spille.

En spiller må rette en utilsigtet angivelse, hvis det sker uden tænkepause, og spillerens makker ikke efterfølgende har spillet et kort. Hvis en modstander i tur har spillet et kort, der var lovligt, før angivelsen blev rettet, må denne modstander tage det spillede kort tilbage på sin hånd og erstatte det med et andet (se § 47D og § 16D1).

Et strafkort, stort eller lille, skal muligvis spilles (se § 50).

Hvis den blinde placerer et kort som spillet, men som spilfører ikke har nævnt, skal kortet tages tilbage, hvis opmærksomheden henledes herpå, før begge sider har spillet til det følgende stik. En modspiller må tage et kort tilbage til sin hånd, hvis det er spillet efter fejlen, men før opmærksomheden blev henledt herpå. Hvis spilførers MTH ændrer sit tilspil, kan spilfører tage et kort, som spilfører efterfølgende spillede til stikket, tilbage (se § 16D angående ubeføjede oplysninger fra den ikke-fejlende sides lovligt tilbagetagne tilspil).

Et femte kort spillet til et stik af en modspiller bliver et strafkort underkastet bestemmelserne i § 50, medmindre turneringslederen skønner, at det var spillet ud til det følgende stik; i så fald anvendes § 53 (godkendt udspil uden for tur) eller § 56 (en modspillers udspil uden for tur, som ikke godkendes).

Et femte kort spillet til et stik af spilfører fra hånden eller bordet tages tilbage uden yderligere berigtigelse, medmindre turneringslederen skønner, at det var spillet ud til det følgende stik; i så fald anvendes § 55 (spilførers udspil uden for tur).

Efter at den blindes kort er lagt åbent på bordet, må den blinde ikke røre ved eller foreslå noget kort (bortset fra at ordne kortene) uden anvisning fra spilfører. Hvis den blinde gør det, bør turneringslederen straks tilkaldes og orienteres om den blindes handling. Spillet fortsætter. Efter spillet skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen skønner, at den blinde foreslog spilfører et ud- eller tilspil, og at modspillerne blev skadet af det foreslåede ud- eller tilspil.

Ingen spiller bør vende sit kort, før alle fire spillere har spillet til stikket.

*) Åbningsudspillet foretages fordækt, medmindre den regulerende myndighed træffer anden bestemmelse.

Når spilfører anmoder om, at et kort spilles fra bordet, bør spilfører tydeligt angive det ønskede korts farve og rang.

I tilfælde af ufuldstændig eller fejlagtig anmodning fra spilfører om det kort, der skal spilles fra bordet, gælder følgende indskrænkninger (medmindre spilfører indiskutabelt havde til hensigt at spille et andet kort):

Hvis spilfører anmoder om, at et "stort kort" spilles fra bordet, eller anvender lignende udtryk, anses spilfører for at have anmodet om det højeste kort i den pågældende farve.

Hvis spilfører giver den blinde besked om at stikke, anses spilfører for at have anmodet om det mindste mulige kort, som man ved vil vinde stikket.

Hvis spilfører anmoder om et "lille kort" eller anvender lignende udtryk, anses spilfører for at have anmodet om det mindste kort i farven.

Hvis spilfører angiver farven, men ikke kortets rang, anses spilfører for at have anmodet om det mindste kort i farven.

Hvis bordet skal spille ud og spilfører angiver kortets rang, men ikke farven, anses spilfører for at have fortsat i den farve, hvori bordet vandt det foregående stik, forudsat at der er et kort af den angivne rang i farven.

I alle andre tilfælde, hvor spilfører angiver kortets rang, men ikke farven, skal spilfører spille et kort af den angivne rang fra bordet, hvis spilfører lovligt kan gøre det. Hvis der er to eller flere kort af den angivne rang, som lovligt kan spilles, skal spilfører angive, hvilket af disse spilfører ønsker at spille.

Hvis spilfører anmoder om et kort, som ikke findes på bordet, er anmodningen ugyldig, og spilfører kan udpege et hvilket som helst lovligt kort.

Hvis spilfører angiver et ud- eller tilspil uden at angive farve eller rang (som fx ved at sige "det er ligegyldigt" eller anvende lignende udtryk), kan en af modspillerne bestemme, hvad der skal spilles fra bordet.

Et spillet kort kan tages tilbage, når det kræves for at berigtige en uregelmæssighed (men en modspillers tilbagetagne kort kan blive et strafkort, se § 49).

Et spillet kort kan tages tilbage for at rette et ulovligt ud- eller tilspil. (Se § 49 angående kort vist af en modspiller, medmindre denne paragraf bestemmer, at ingen yderligere berigtigelse skal finde sted). Se § 58 i tilfælde af samtidigt ud- eller tilspil.

Et spillet kort kan tages tilbage på hånden uden yderligere berigtigelse efter en rettelse af en angivelse som tilladt efter § 45C4b.

Et spillet kort kan tages tilbage på hånden uden yderligere berigtigelse og erstattes med et andet kort efter en modstanders ændring af et ud- eller tilspil. Brug af § 16D (ubeføjede oplysninger) og § 62C2 (tilbagetaget kort efter kulørsvigt) kan komme på tale.

Et udspil uden for tur (eller et tilspil) må tages tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis den, der spillede ud eller til, af en modstander fejlagtigt blev oplyst om, at det var dennes tur. MTV har ikke mulighed for at acceptere ud- eller tilspillet i denne situation.

En spiller må tage et spillet kort tilbage uden yderligere berigtigelse, hvis det blev spillet som følge af en fejlagtig forklaring på en modstanders melding, ud- eller tilspil og før en rettet forklaring, men kun hvis intet kort efterfølgende var spillet til stikket. Et åbningsudspil kan ikke tages tilbage, efter at den blinde har vist noget kort.

Hvis det efter § 47E2a er for sent at ændre et ud- eller tilspil, kan turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C).

Et kort kan tages tilbage i henhold til § 53C.

Et spillet kort må kun tages tilbage, hvis det sker efter bestemmelserne i denne paragraf.

Spilfører pålægges ikke nogen begrænsninger ved at vise et kort (men se § 45C2 om kort, som skal spilles), og intet af spilførers eller bordets kort kan nogensinde blive et strafkort. Spilfører er ikke tvunget til at spille noget kort, der er tabt ved et uheld.

Når spilfører viser sine kort efter et åbningsudspil uden for tur, anvendes § 54 (vist åbningsudspil uden for tur).

Når spilfører viser sine kort på noget andet tidspunkt end umiddelbart efter et åbningsudspil uden for tur, kan det medføre, at spilfører anses for at have gjort krav på eller givet afkald på stik (medmindre spilfører påviseligt ikke havde i sinde at gøre krav på stik), hvorefter § 68 (krav på eller afgivelse af stik) anvendes.

Bortset fra kort vist i spillets normale gang eller efter pålæg i henhold til disse love (se fx § 47E) gælder, at hvis en modspillers kort befinder sig i en sådan position, at modspillerens makker muligvis kunne have set dets billedside, eller hvis en modspiller angiver et kort på sin hånd, bliver ethvert sådant kort et strafkort (§ 50). Se dog fodnoten til § 68 (krav på eller afgivelse af stik), når en modspiller er fremkommet med en udtalelse om det løbende stik, og se § 68B2, når en modspiller protesterer mod makkers afgivelse af stik.

Et kort vist i utide af en modspiller (men ikke spillet ud i utide (§ 57)) bliver et strafkort, medmindre turneringslederen bestemmer anderledes (se § 49). Brug af § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side) kan komme på tale.

Et strafkort skal ligge på bordet med billedsiden opad umiddelbart foran den spiller, det tilhører, indtil en berigtigelse er valgt.

Et enkelt kort, som ikke er en honnør, og som vises uforsætligt (fx ved at man spiller to kort til et stik eller taber et kort ved et uheld), bliver et lille strafkort.

Et kort, som er en honnør, eller et kort, som er vist ved bevidst ud- eller tilspil (fx ved udspil uden for tur eller ved en kulørsvigt, som rettes), bliver et stort strafkort. Hvis en modspiller har to eller flere strafkort, bliver alle disse kort store strafkort.

Hvis en modspiller har et lille strafkort, må modspilleren ikke spille noget andet kort lavere end en honnør i samme farve, før den pågældende har spillet strafkortet; men modspilleren har lov til i stedet at spille et honnørkort i farven. Den fejlendes makker er ikke underkastet begrænsninger i sit udspil, men de oplysninger, makkeren har fået ved at se strafkortet, er ubeføjede oplysninger (se § 50E nedenfor).

Hvis en modspiller har et stort strafkort, kan både den fejlende og den fejlendes makker blive underkastet begrænsninger – den fejlende, når som helst denne skal spille ud eller til, og den fejlendes makker, når som helst denne skal spille ud.

Et stort strafkort skal spilles ved første lovlige lejlighed, hvad enten det er ved udspil, ved at bekende, ved afkast eller ved trumfning. Hvis en modspiller har to eller flere strafkort, der lovligt kan spilles, bestemmer spilfører, hvilket af disse kort der skal spilles.

Pligten til at bekende eller rette sig efter en udspils- eller tilspilsbegrænsning går forud for pligten til at spille et stort strafkort, men strafkortet skal i så fald blive liggende åbent på bordet og spilles ved næste lovlige lejlighed.

Hvis en modspiller skal spille ud, mens dennes makker har et stort strafkort, må modspilleren ikke spille ud, før spilfører har meddelt, hvilken af nedennævnte muligheder spilfører vælger (hvis modspilleren spiller ud, før dette er sket, berigtiges det udspillede kort i henhold til § 49 (strafkort)):

Spilfører kan vælge enten at kræve*), at modspilleren spiller ud i strafkortets farve, eller at forbyde*) modspilleren at spille ud i strafkortets farve. Et forbud gælder, så længe modspilleren bevarer udspillet (se § 51, hvis der er tale om to eller flere strafkort). Hvis spilfører gør brug af en af disse valgmuligheder, er kortet ikke længere et strafkort og tages op på hånden.

Hvis spilfører ikke bruger sin ret til at kræve eller forbyde udspil i strafkortets farve, kan modspilleren spille et hvilket som helst kort ud, men strafkortet forbliver et strafkort**), og § 50D gælder fortsat, så længe kortet forbliver et strafkort.

De krav, der gælder om, hvornår et strafkort skal spilles, er beføjede oplysninger for alle spillere.

Andre oplysninger, som kan udledes af at se et strafkort, er ubeføjede for makkeren til den spiller, der har strafkortet, men beføjede for spilfører.

Hvis turneringslederen skønner, at det viste kort gav oplysninger, som har skadet den ikke-fejlende side, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C).

*) Hvis den fejlendes makker ikke er i stand til at spille ud som krævet, anvendes § 59 (krav om udspil eller tilspil, som ikke kan efterkommes).

**) Hvis makkeren til den modspiller, der har strafkortet, bevarer udspillet, og strafkortet ikke er spillet endnu, gælder alle krav og valgmuligheder i § 50D2 på ny ved udspillet til det næste stik.

Hvis det er en modspillers tur, og denne modspiller har to eller flere strafkort, der lovligt kan spilles, bestemmer spilfører, hvilket af disse kort der skal spilles i det pågældende stik.

Hvis en modspiller har to eller flere strafkort i samme farve, og spilfører kræver*), at modspillerens makker spiller ud i den pågældende farve, er kortene i denne farve ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket.

Hvis en modspiller har to eller flere strafkort i samme farve, og spilfører forbyder*), at modspillerens makker spiller ud i den pågældende farve, er kortene i denne farve ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket. Forbuddet gælder, så længe makkeren bevarer udspillet.

Hvis en modspiller har strafkort i mere end én farve (§ 50D2a), og modspillerens makker skal spille ud, kan spilfører kræve*), at makkeren spiller ud i en bestemt af disse farver (hvorefter § 51B1a ovenfor benyttes).

Hvis en modspiller har strafkort i mere end én farve, og modspillerens makker skal spille ud, kan spilfører forbyde*), at makkeren spiller ud i en eller flere bestemte af disse farver. Kortene i den eller de farver, spilfører forbyder udspil i, er da ikke længere strafkort og tages op på hånden; modspilleren må derefter foretage ethvert lovligt tilspil til stikket. Forbuddet gælder, så længe makkeren bevarer udspillet.

*) Hvis spilleren ikke er i stand til at spille ud som krævet, anvendes § 59 (krav om udspil eller tilspil, som ikke kan efterkommes).

Hvis en modspiller undlader at spille et strafkort som krævet i § 50 eller § 51, må modspilleren ikke på eget initiativ tage et andet spillet kort tilbage.

Hvis en modspiller har spillet et andet kort ud eller til, når modspilleren efter disse love skulle spille et strafkort, kan spilfører acceptere et sådant ud- eller tilspil.

Hvis en modspiller har spillet et andet kort ud eller til, når modspilleren efter disse love skulle spille et strafkort, skal spilfører acceptere et sådant ud- eller tilspil, hvis spilfører efterfølgende har spillet til fra sin egen hånd eller fra bordet.

Hvis det spillede kort accepteres efter § 52B1a eller § 52B1b, er ethvert ikke-spillet strafkort fortsat et strafkort.

Hvis spilfører ikke accepterer et ulovligt ud- eller tilspil, skal modspilleren udskifte det ulovligt ud- eller tilspillede kort med strafkortet. Ethvert kort, som modspilleren ulovligt har spillet ud eller til ved at begå uregelmæssigheden, bliver et stort strafkort.

Ethvert udspil uden for tur med et åbent kort kan behandles som et korrekt udspil (se dog § 47E1 (modstanderen oplyste, at man var i tur)). Det bliver et korrekt udspil, hvis spilfører eller en af modspillerne, som tilfældet nu er, accepterer det ved at komme med en udtalelse herom, eller hvis der spilles til det ukorrekte udspil fra hånden til venstre (se dog § 53C). Hvis udspillet uden for tur ikke accepteres ved udtalelse eller tilspil, skal turneringslederen kræve, at der spilles ud fra den korrekte hånd (se § 47B).

Hvis spilfører spiller ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, og modspilleren til højre for det ukorrekte udspil spiller til (se dog § 53C), står udspillet ved magt, og § 57 (en modspillers for tidlige udspil eller tilspil) anvendes.

Hvis en spiller spiller ud uden for tur, og det var en modstander til den fejlende, der var i tur, kan denne modstander foretage sit korrekte udspil til det stik, hvori det ukorrekte udspil forekom, uden at modstanderens kort anses for spillet til det ukorrekte udspil (se § 53A). Hvis dette sker, står det korrekte udspil ved magt, og alle kort, der fejlagtigt blev spillet til stikket, tages tilbage. § 16D (ubeføjede oplysninger) anvendes, men der sker ikke yderligere berigtigelse.

Hvis et åbningsudspil uden for tur foretages med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, og den fejlendes makker spiller ud med et fordækt kort, skal turneringslederen kræve, at det fordækte udspil tages tilbage. Derudover gælder følgende:

Efter et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, har spilfører lov til at lægge sin hånd ned. Spilfører bliver nu den blinde, og den blinde bliver spilfører. Hvis spilfører begynder at lægge sin hånd ned og derved viser et eller flere af sine kort, skal spilfører lægge hele hånden ned.

Hvis en modspiller foretager et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, kan spilfører acceptere det ukorrekte udspil som anført i § 53, og den blindes kort lægges ned i overensstemmelse med § 41D.

Det andet kort til stikket spilles fra spilførers hånd.

. Hvis spilfører spiller det andet kort til stikket fra bordet, kan dette kort ikke tages tilbage undtagen for at rette en kulørsvigt.

Hvis en modspiller foretager et åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, og spilfører kunne have set et eller flere af den blindes kort (med undtagelse af kort, som den blinde måtte have vist under meldeforløbet, og som var underkastet bestemmelserne i § 24 (vist kort i meldeperioden)), skal spilfører acceptere udspillet.

Spilfører kan kræve, at modspilleren tager sit åbningsudspil uden for tur med et åbent kort eller med et fordækt kort, som vendes, tilbage. Det tilbagetagne kort bliver et stort strafkort, og § 50D skal benyttes.

Hvis spilfører eller den blinde foretager et åbningsudspil, benyttes § 24 (vist kort i meldeperioden).

Hvis spilfører har spillet ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, kan en af modspillerne acceptere udspillet – som anført i § 53 – eller kræve, at det tages tilbage (se dog § 47E1, hvis der blev spillet ud som følge af misinformation). Hvis modspillerne ikke er enige om, hvorvidt udspillet skal accepteres, bestemmer den modspiller, der er i tur.

Hvis spilfører har spillet ud uden for tur fra sin egen hånd eller fra bordet, hvor det var en modspillers tur til at spille ud, og en af modspillerne kræver, at spilfører tager et sådant udspil tilbage, tager spilfører det fejlagtigt udspillede kort tilbage på den korrekte hånd. Der sker ikke yderligere berigtigelse.

Hvis spilfører har spillet ud fra den forkerte hånd, når det var spilførers tur til at spille ud fra sin egen hånd eller fra bordet, og en af modspillerne kræver, at spilfører tager udspillet tilbage, tager spilfører det fejlagtigt udspillede kort tilbage og spiller ud fra den rigtige hånd.

Hvis spilfører vælger en spilleplan, der kunne være baseret på oplysninger opnået som følge af spilførers udspil fra forkert hånd, kan turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C).

Se § 54D.

Hvis en modspiller spiller ud til næste stik eller spiller til uden for tur, før modspillerens makker har spillet til det løbende stik, bliver det således spillede kort et stort strafkort (§ 50). Spilfører har derefter følgende valgmuligheder:

Spilfører kan kræve, at den fejlendes makker spiller sit højeste kort i den udspillede farve, eller

Spilfører kan kræve, at den fejlendes makker spiller sit laveste kort i den udspillede farve, eller

Spilfører kan forbyde den fejlendes makker at spille et kort i en anden af spilfører valgt farve.

Hvis den fejlendes makker ikke kan efterkomme den berigtigelse, som spilfører valgte, må den fejlendes makker spille et hvilket som helst kort, som anført i § 59.

En modspillers tilspil før sin makkers spil skal ikke berigtiges, hvis spilfører har spillet fra begge hænder, eller hvis den blinde selv har spillet et kort eller ulovligt foreslået det spillet. En singleton eller et af flere kort i ubrudt rangfølge på bordet anses ikke for spillet, før spilfører har bedt om et kort eller tilkendegivet*), at kortet skal spilles.

Et kort fra spilførers hånd eller bordet, som er spillet til for tidligt, kan ikke tages tilbage.

*) som fx med en gestus eller et nik.

Et ud- eller tilspil foretaget samtidigt med en anden spillers lovlige ud- eller tilspil anses for at være sket efter dette.

Hvis en spiller spiller to eller flere kort ud eller til samtidigt, og kun ét af disse korts billedside er synlig, er dette kort spillet. Alle øvrige kort tages tilbage på hånden, og der sker ikke yderligere berigtigelse (se § 47F).

Hvis en spiller spiller to eller flere kort ud eller til samtidigt, og flere end ét korts billedside er synlige, angiver spilleren, hvilket af kortene denne agter at spille. Hvis spilleren er modspiller, bliver ethvert andet vist kort et strafkort (se § 50).

Efter at en spiller har taget et vist kort tilbage, kan en modstander, som efterfølgende har spillet til dette kort, tage sit kort tilbage og erstatte det med et andet uden yderligere berigtigelse (men se § 16D angående beføjede og ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne tilspil).

Hvis det samtidige ud- eller tilspil ikke opdages, før begge sider har spillet ud eller til i næste stik, anvendes § 67 (ukorrekte stik).

En spiller må spille ethvert ellers lovligt kort, hvis spilleren ikke er i stand til at foretage et ud- eller tilspil som krævet for at berigtige en uregelmæssighed, hvad enten det skyldes, at spilleren ikke har noget kort i den forlangte farve, eller at spilleren udelukkende har kort i en farve, som spilleren har fået forbud mod at spille ud i, eller at spilleren skal bekende.

Ud- eller tilspil fra en spiller på den ikke-fejlende side, efter at dennes MTH har spillet ud eller til uden for tur eller for tidligt, og før berigtigelsen er fastlagt, medfører, at retten til berigtigelse af denne forseelse mistes.

Når retten til berigtigelse først er mistet, behandles det ulovlige ud- eller tilspil, som om det blev foretaget i tur (medmindre § 53C (udspil uden for tur efterfulgt af korrekt udspil) anvendes).

Hvis den fejlende side har en tidligere forpligtelse til at spille et strafkort eller til at efterkomme en udspils- eller tilspilsbegrænsning, gælder denne forpligtelse stadig for de følgende stik.

Hvis en modspiller spiller et kort til, efter at spilfører er blevet pålagt at tage sit udspil uden for tur fra en af hænderne tilbage, men før spilfører har spillet ud fra den korrekte hånd, bliver modspillerens kort et stort strafkort (§ 50).

Et ud- eller tilspil fra en spiller på den fejlende side, før berigtigelsen er fastlagt, berører ikke modstandernes rettigheder og kan i sig selv føre til berigtigelse.

Det er kulørsvigt at undlade at bekende som krævet i § 44. Det er også kulørsvigt at undlade at overholde en begrænsning i valget af kort eller farve ved ud- eller tilspil, hvis en sådan begrænsning er pålagt af disse love eller af en modstander, der benytter sig af en valgmulighed i forbindelse med berigtigelsen af en uregelmæssighed, forudsat at det var muligt at efterkomme begrænsningen. (Se § 59, når det ikke er muligt at efterkomme en sådan begrænsning).

Spilfører må spørge en modspiller, som ikke bekendte, om denne har et kort i den udspillede farve.

Den blinde må spørge spilfører (men se § 43B2b, når den blinde har fået begrænset sine rettigheder).

Den blinde må ikke spørge en modspiller, og § 16B kan komme på tale.

Modspillerne må spørge spilfører. Medmindre den regulerende myndighed forbyder det, må modspillerne også spørge hinanden (hvorved de risikerer at skabe oplysninger, som er ubeføjede for makker (§ 16B)).

En spiller skal rette sin kulørsvigt, hvis spilleren bliver opmærksom på uregelmæssigheden, før kulørsvigten er etableret (se § 63).

For at rette en kulørsvigt tager den fejlende det kort, som den fejlende svigtede kulør med, tilbage og erstatter det med et lovligt kort.

Et kort, der således tages tilbage, bliver et stort strafkort (§ 50), hvis det blev spillet fra en modspillers fordækte hånd.

Et kort, der således tages tilbage, kan erstattes med et andet kort uden yderligere berigtigelse, hvis det blev spillet fra spilførers hånd (se dog § 43B2b (den blindes betingede rettigheder)) eller fra bordet, eller hvis det var en modspillers viste kort.

Hver spiller på den ikke-fejlende side må tage ethvert kort tilbage på hånden, som spilleren måtte have spillet efter kulørsvigten, men før opmærksomheden blev henledt på den (se § 16D angående beføjede og ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne udspil eller tilspil).

Når en spiller på den ikke-fejlende side tager et kort tilbage efter § 62C1, må den af spillerne på den fejlende side, som herefter er i tur, tage sit tilspillede kort tilbage, men det bliver i så fald et strafkort (§ 50), hvis den pågældende er en modspiller. Se § 16D angående beføjede og ubeføjede oplysninger fra tilbagetagne tilspil.

En påstand om kulørsvigt berettiger ikke automatisk til eftersyn af tidligere stik (se § 66C).

I det 12. stik skal en kulørsvigt rettes – også selv om den er etableret – hvis den opdages, før alle fire hænder er lagt tilbage i mappen.

Hvis en modspiller svigter kulør i 12. stik, før det er den fejlendes makkers tur til at spille til stikket, og hvis den fejlendes makker har kort i to farver, må den fejlendes makker ikke vælge det tilspil, som muligvis kunne være antydet af at se det kort, hvormed den fejlende svigtede kulør.

En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker spiller ud eller til i det næste stik. (Ethvert sådant spil – lovligt eller ulovligt – etablerer kulørsvigten).

En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker nævner eller på anden måde angiver et kort som spillet i det næste stik.

En kulørsvigt etableres, når den fejlende eller dennes makker gør krav på eller giver afkald på stik eller indvilger i en modstanders krav på eller afgivelse af stik (mundtligt eller ved at vise sin hånd eller på en hvilken som helst anden måde).

Når en kulørsvigt er etableret, må den ikke længere rettes (undtagen som anført i § 62D angående kulørsvigt i 12. stik). Stikket, hvori kulørsvigten skete, forbliver som spillet.

Når en kulørsvigt er etableret, og den fejlende spiller*) vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, overføres efter spillets afslutning dette stik samt ét af eventuelle efterfølgende stik vundet af den fejlende side.

Når en kulørsvigt er etableret, og den fejlende spiller*) ikke vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, overføres efter spillets afslutning ét stik til den ikke-fejlende side, forudsat at den fejlende side vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, eller et eller flere efterfølgende stik.

Der skal ikke ske berigtigelse i henhold til § 64A i følgende tilfælde:

Hvis den fejlende side hverken vandt det stik, hvori kulørsvigten skete, eller noget efterfølgende stik.

Hvis der er tale om en efterfølgende kulørsvigt begået i samme farve af den samme spiller (men § 64C kan komme på tale).

Hvis kulørsvigten skete ved at undlade at spille et kort, der lå åbent på bordet eller tilhørte en hånd, der var lagt åbent på bordet, heri medregnet den blindes kort.

Hvis opmærksomheden først henledes på kulørsvigten, efter at en spiller fra den ikke-fejlende side har afgivet en melding i det følgende spil.

Hvis opmærksomheden først henledes på kulørsvigten efter rundens afslutning.

Hvis kulørsvigten skete i det 12. stik.

Hvis begge sider har svigtet kulør i samme spil.

Hvis turneringslederen efter en hvilken som helst etableret kulørsvigt – også en sådan, der ikke skal berigtiges – mener, at den ikke-fejlende side ikke holdes tilstrækkelig skadesløs, når uregelmæssigheden behandles efter denne paragraf, skal turneringslederen tildele en justeret score (§ 12C).

*) I denne sammenhæng anses et stik, som bordet vinder, ikke for vundet af spilfører.

Når fire kort er spillet til et stik, vender hver spiller sit kort med billedsiden nedad på bordet tæt foran sig.

Hvis spillerens side har vundet stikket, anbringes kortet med længderetningen mod spillerens makker.

Hvis modstanderne har vundet stikket, anbringes kortet med længderetningen mod modstanderne.

Spilfører kan kræve, at et kort, der vender forkert, bliver vendt rigtigt. Indtil der bliver spillet ud til næste stik, må den blinde og begge modspillere henlede opmærksomheden på et kort, der vender forkert; hvis de gør det senere, kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale.

Hver spiller anbringer sine kort regelmæssigt i en overlappende række i den rækkefølge, de er spillet. Dette muliggør en gennemgang af spillet, når det er afsluttet, hvis det er nødvendigt for at afgøre hver sides antal vundne stik eller den rækkefølge, hvori kortene blev spillet.

En spiller bør ikke bringe forstyrrelse i rækkefølgen af sine spillede kort, før man er blevet enige om antal vundne stik. En spiller, som undlader at rette sig efter bestemmelserne i denne paragraf, risikerer at miste sin ret til at gøre krav på tvivlsomme stik eller til at rejse eller afvise en påstand om en kulørsvigt.

Spilfører og hver af modspillerne kan kræve, at alle kort i stikket vises med billedsiden opad, forudsat at den pågældende side ikke har spillet ud eller til i det følgende stik, og at den pågældende endnu ikke har vendt sit eget kort med billedsiden nedad på bordet.

Indtil et kort er spillet ud til næste stik, må spilfører og hver af modspillerne se, men ikke vise, sit eget netop spillede kort.

Når fristen til at efterse stik efter § 66A og § 66B er udløbet, må tidligere stik ikke undersøges før efter spillets afslutning (undtagen efter særlig anvisning fra turneringslederen, fx hvis det er nødvendigt for at undersøge en påstand om en kulørsvigt).

Når spillet er afsluttet, må spillede og ikke-spillede kort undersøges for at afgøre en påstand om en kulørsvigt eller antal vundne eller tabte stik, men ingen spiller bør berøre andre kort end sine egne. Hvis en spiller, efter at en sådan påstand er fremsat, blander sine kort på en sådan måde, at turneringslederen ikke længere kan konstatere, hvad der er sket, skal turneringslederen dømme til fordel for modparten.

Hvis en spiller har undladt at spille til et stik eller har spillet for mange kort til et stik, skal fejlen rettes, hvis opmærksomheden henledes på uregelmæssigheden, før en spiller fra begge sider har spillet et kort i det følgende stik.

For at berigtige undladelse af at have spillet til et stik bidrager den fejlende med et kort, som denne lovligt kan spille.

For at berigtige spil af for mange kort til et stik anvendes § 45E (et femte kort spillet til et stik) eller § 58B (samtidige udspil eller tilspil af flere kort fra den samme hånd).

Efter at en spiller fra begge sider har spillet et kort i det næste stik, gælder, at hvis opmærksomheden henledes på et ukorrekt stik, eller hvis turneringslederen afgør, at der har været et ukorrekt stik (fordi en spiller har for få eller for mange kort på hånden og et modsvarende ukorrekt antal spillede kort), fastlægger turneringslederen, hvilket stik der var ukorrekt. For at berigtige antallet af kort bør turneringslederen anvende følgende fremgangsmåde:

Hvis den fejlende har undladt at spille et kort til det ukorrekte stik, skal turneringslederen kræve, at den fejlende straks viser et kort og derpå anbringer det på rette måde mellem sine spillede kort (dette kort ændrer ikke stikkets tilhørsforhold):

Hvis den fejlende har et kort i den farve, der blev spillet ud i det ukorrekte stik, skal den fejlende vælge et sådant kort og anbringe det mellem sine spillede kort. Den fejlende anses for at have svigtet kulør i det ukorrekte stik, og der skal evt. overføres ét stik til modparten i henhold til § 64A2.

Hvis den fejlende ikke har et kort i den farve, der blev spillet ud i det ukorrekte stik, vælger den fejlende et hvilket som helst kort og anbringer det mellem sine spillede kort. Den fejlende anses for at have svigtet kulør i det ukorrekte stik, og der skal evt. overføres ét stik til modparten i henhold til § 64A2.

Hvis den fejlende har spillet flere end ét kort til det ukorrekte stik, undersøger turneringslederen de spillede kort og kræver, at den fejlende tager alle ekstra kort*) op på hånden igen, idet det kort, der var vist ved ud- eller tilspillet til det ukorrekte stik, forbliver blandt de spillede kort (hvis turneringslederen ikke er i stand til at afgøre, hvilket kort der var vist, anses det højeste lovlige kort som spillet til stikket). Stikkets tilhørsforhold ændres ikke.

Et tilbagetaget kort anses for hele tiden at have siddet på den fejlendes hånd, og undladelse af at have spillet det kan være en kulørsvigt.

*) Turneringslederen bør om muligt undgå at vise en modspillers spillede kort, men hvis et ekstra kort, som tages tilbage på en modspillers hånd, er blevet vist, bliver det et strafkort (se § 50).

For at en udtalelse eller en handling skal være ensbetydende med et krav på eller en afgivelse af stik efter disse love, skal den dreje sig om andre stik end det løbende*). Hvis det drejer sig om efterfølgende stik, gælder følgende:

Enhver udtalelse om, at en deltager vil vinde et bestemt antal stik, er et krav på disse stik. En deltager gør også krav på stik, hvis denne foreslår, at spillet standser, eller viser sine kort (medmindre deltageren påviseligt ikke havde til hensigt at gøre krav på stik – hvis fx spilfører viser sine kort efter et åbningsudspil uden for tur, benyttes § 54, og denne paragraf benyttes ikke).

Enhver udtalelse om, at en deltager vil tabe et bestemt antal stik, er en afgivelse af disse stik. Et krav på et vist antal stik er en afgivelse af eventuelle øvrige resterende stik. En spiller afgiver alle de resterende stik, hvis spilleren opgiver at spille videre.

Trods § 68B1 gælder dog, at hvis en modspiller forsøger at afgive et eller flere stik, og modspillerens makker øjeblikkeligt protesterer, er der ikke sket nogen afgivelse. Da der kan være tale om udveksling af ubeføjede oplysninger, bør turneringslederen straks tilkaldes. Spillet fortsætter. Hvis en modspiller har vist et eller flere kort under disse omstændigheder, bliver disse kort ikke strafkort, men § 16D skal benyttes angående oplysningerne fra de(t) viste kort, og modspillerens makker må ikke benytte disse oplysninger.

Et krav bør straks ledsages af en tydelig udtalelse om den rækkefølge, kortene vil blive spillet i, som forklaring af den spille- eller modspilsplan, som den, der fremsætter kravet, agter at følge for at vinde de krævede stik.

Efter ethvert krav eller enhver afgivelse ophører spillet (men se § 70D3, hvis spillet alligevel fortsætter). Hvis kravet eller afgivelsen accepteres, anvendes § 69. Hvis kravet eller afgivelsen drages i tvivl af nogen spiller (den blinde medregnet), skal turneringslederen straks tilkaldes for at anvende § 70, og der må intet foretages, før turneringslederen er kommet til stede.

*) Hvis udtalelsen eller handlingen kun drejer sig om at vinde eller tabe det løbende stik, fortsætter spillet på normal vis. Kort, som er vist eller på anden måde afsløret af en modspiller, bliver ikke strafkort, men anvendelse af § 16 (ubeføjede oplysninger) kan komme i betragtning. Se også § 57A angående for tidligt udspil eller tilspil.

Der foreligger accept, når en deltager godkender en modstanders krav eller afgivelse og ikke protesterer herimod, før deltagerens side afgiver en melding i et efterfølgende spil – ved sidste spil i en runde dog før rundens afslutning. Spillets score fastsættes, som om de krævede eller afgivne stik var blevet vundet eller tabt ved normalt spil.

Accept af en modstanderes krav eller afgivelse (se § 69A) kan trækkes tilbage inden for den rettelsesfrist, som fremgår af § 79C, forudsat

at en spiller har accepteret at afgive et stik, som spillerens side faktisk havde vundet; eller

at en spiller har accepteret at afgive et stik, som spillerens side sandsynligvis ville have vundet, hvis spillet var fortsat.

Et sådant stik tildeles den side, der trækker sin accept tilbage, og spillets score udregnes på ny på dette grundlag.

Når turneringslederen skal træffe en afgørelse, hvor et krav eller en afgivelse bestrides, skal turneringslederen bedømme resultatet af spillet så retfærdigt som muligt for begge sider, men ethvert tvivlsomt forhold i forbindelse med et krav skal afgøres til fordel for modstanderne til den spiller, der fremsatte kravet. Turneringslederen går frem som følger:

Turneringslederen kræver, at den spiller, der fremsatte et krav, gentager den forklaring, som spilleren kom med, da kravet blev fremsat.

Derefter påhører turneringslederen modstandernes indvendinger mod kravet (men turneringslederens overvejelser er ikke begrænset til de forhold, modstanderne har indvendinger mod).

Turneringslederen kan kræve, at alle spillerne lægger deres resterende kort åbent på bordet.

Hvis der er en udestående trumf, skal turneringslederen tildele modstanderne et eller flere stik, men kun hvis følgende tre betingelser alle er opfyldt:

Spilleren undlod at nævne den udestående trumf, da spilleren fremsatte kravet, og

Der er mulighed for, at spilleren ikke var opmærksom på en udestående trumf, da spilleren fremsatte kravet, og

Et stik kunne afgives til denne trumf ved noget som helst normalt*) spil.

Turneringslederen må ikke acceptere nogen som helst vellykket spilleplan, som ikke var med i spillerens oprindelige forklaring, hvis der er en alternativ normal*) spilleplan, som ville være mindre vellykket.

Turneringslederen godtager ikke nogen del af en modspillers krav, som afhænger af, at modstanderens makker vælger et bestemt ud- eller tilspil blandt flere mulige normale*) ud- eller tilspil.

Ifølge § 68D bør spillet være ophørt, men hvis man alligevel har spillet videre, efter at kravet eller afgivelsen blev fremsat, kan de oplysninger, der derved fremkommer, anses for en del af den udtalelse, der blev fremsat i henhold til § 68C. Turneringslederen kan godtage sådanne oplysninger som tegn på, hvordan spillerne ville have spillet, og/eller som grundlag for at vurdere, hvor omhyggeligt kravet er formuleret.

Turneringslederen må kun acceptere en spilleplan, som spilleren ikke har forklaret, og hvis succes er afhængig af at finde et bestemt kort hos en bestemt modstander,

hvis en af modstanderne ikke har bekendt i det pågældende korts farve, før kravet blev fremsat, eller efterfølgende ikke ville kunne bekende ved en hvilken som helst normal spilleplan*), eller

hvis det ville være irrationelt ikke at følge en sådan spilleplan.

Den regulerende myndighed kan fastsætte en rækkefølge (fx oppefra), som turneringslederen skal anse en farve for at blive spillet i, hvis spillerens udtalelse ikke nævnte nogen rækkefølge (idet andre bestemmelser i denne paragraf dog altid går forud for en sådan rækkefølge).

*) I forbindelse med anvendelse af § 70 og § 71 omfatter begrebet "normal" spil, der ville være skødesløst eller dårligt af spillere af samme spillestyrke som den pågældende.

En afgivelse gælder, så snart den er fremsat, men den kan annulleres inden for den rettelsesfrist, som fremgår af § 79C, forudsat

at en spiller med sin afgivelse har afgivet et stik, som spillerens side faktisk havde vundet; eller

at en spiller med sin afgivelse har afgivet et stik, som spillerens side ikke kunne tabe ved normalt*) spil af resten af kortene.

Et sådant stik tildeles den side, der fejlagtigt havde afgivet det, og spillets score udregnes på ny på dette grundlag.

*) I forbindelse med anvendelse af § 70 og § 71 omfatter begrebet "normal" spil, der ville være skødesløst eller dårligt af spillere af samme spillestyrke som den pågældende.

Bridgeturneringer bør spilles i nøje overensstemmelse med disse love. Deltagernes vigtigste mål er at opnå en bedre score end andre deltagere under iagttagelse af den rette fremgangsmåde og de etiske standarder, som disse love foreskriver.

En spiller må ikke forsætligt overtræde en paragraf i disse love, selv ikke hvis der er foreskrevet en berigtigelse, som den pågældende er villig til at acceptere.

En spiller har ikke pligt til at henlede opmærksomheden på et lovbrud begået af spillerens egen side (men se dog § 20F (forkert forklaring), § 62A (rettelse af kulørsvigt) og § 79A2 (fejl i regnskabet)).

En spiller må ikke forsøge at skjule et lovbrud, fx ved at begå endnu en kulørsvigt, skjule et kort fra en kulørsvigt eller blande kortene sammen for tidligt.

Kommunikation mellem makkere under meldeforløbet og spillet må kun foregå ved hjælp af meldingerne og spillet af kortene.

Meldinger bør afgives og spil bør foretages uden overdrevet eftertryk, manerer eller tonefald og uden overdreven tøven eller hast. Den regulerende myndighed kan dog kræve obligatoriske pauser, fx i første melderunde eller efter "stop" ved en springmelding eller i det første stik.

Makkere må ikke kommunikere ved hjælp af den måde, hvorpå meldinger afgives eller spil foretages, ved hjælp af uvedkommende bemærkninger eller gestus, ved hjælp af stillede og ikke-stillede spørgsmål til modstanderne eller ved hjælp af alert og forklaringer eller manglende forklaringer herpå.

Den alvorligst mulige forseelse er udveksling af oplysninger mellem makkere gennem forudaftalte kommunikationsmetoder ud over dem, der er tilladt efter disse love.

Hvis en spiller har modtaget ubeføjede oplysninger fra sin makker, som fx ved en bemærkning, et spørgsmål, en forklaring, gestus, manerer, overdrevet eftertryk, tonefald, hast eller tøven, eller en uventet*) alert eller manglende alert, skal spilleren omhyggeligt undlade at drage nogen som helst fordel af disse ubeføjede oplysninger.

Det er ønskeligt, men ikke altid krævet, at spillere melder og spiller i et ensartet tempo og med ens manerer. Spillerne bør dog være specielt omhyggelige i situationer, hvor variationer i tempo og manerer kan falde ud til deres fordel. Bortset herfra er det ikke i sig selv et lovbrud uforsætligt at variere tempoet eller måden at melde eller spille på. Det er korrekt, men kun for en modstander, at drage slutninger ud fra en sådan variation, og det sker på egen risiko.

En spiller må ikke forsøge at vildlede en modstander ved en bemærkning eller en gestus, ved hast eller tøven med en melding eller et spil (fx tøven, før en singleton spilles til), ved den måde, hvorpå meldingen afgives eller spillet foretages, eller ved forsætligt at afvige fra den rette fremgangsmåde.

Det er korrekt, hvis en spiller forsøger at vildlede en modstander med en melding eller et ud- eller tilspil (så længe denne vildledning ikke er beskyttet af en skjult makkeraftale eller makkerskabserfaring).

Når en overtrædelse af de etiske regler, der beskrives i denne paragraf, bevirker, at en uskyldig modstander bliver skadet, gælder følgende: Hvis turneringslederen afgør, at en uskyldig spiller har draget en fejlagtig slutning ud fra en bemærkning, opførsel, tempo eller lignende fra en modstander, og denne modstander ikke har nogen påviselig bridgemæssig grund til sin handling og på tidspunktet herfor kunne have vidst, at denne handling kunne falde ud til egen fordel, skal turneringslederen tildele en justeret score (se § 12C).

*) Dvs. uventet i forhold til baggrunden for makkers handling.

En spiller bør altid være høflig.

En spiller bør omhyggeligt undlade enhver bemærkning eller handling, der kunne være generende eller pinlig for en anden spiller eller forringe glæden ved spillet.

Enhver spiller bør melde og spille på en ensartet og korrekt måde.

Af høflighedsmæssige grunde bør en spiller afholde sig fra:

At ofre spillet utilstrækkelig opmærksomhed.

At komme med uvedkommende bemærkninger under meldeforløbet og spillet.

At tage et kort frem, før det er dennes tur til at spille ud eller til.

At trække spillet unødigt i langdrag for at bringe en modstander ud af fatning (fx ved at fortsætte spillet, selv om spilleren er helt sikker på at have rest).

At tilkalde og tiltale turneringslederen på en for turneringslederen eller andre deltagere uhøflig måde.

Følgende er eksempler på brud på den korrekte fremgangsmåde:

At anvende forskellige udtryk for den samme melding.

At tilkendegive billigelse eller misbilligelse af en melding eller et ud- eller tilspil.

At tilkendegive forventning eller hensigt om at vinde eller tabe et stik, der endnu ikke er færdigspillet.

At komme med kommentarer eller foretage sig noget under meldeforløbet eller spillet for at henlede opmærksomheden på en betydningsfuld hændelse eller på antallet af stik, der stadig behøves for et godt resultat.

At stirre på en anden spiller under meldeforløbet og spilleperioden eller på en anden spillers hånd som for at se spillerens kort eller som for at iagttage, hvorfra spilleren tager et kort (men det er korrekt at handle ud fra oplysninger, der er modtaget ved uforsætligt at se en modstanders kort*)).

At vise en tydelig mangel på videre interesse for et igangværende spil (fx ved at folde kortene sammen).

At variere det normale tempo i meldinger eller spil med den hensigt at bringe en modstander ud af fatning.

At forlade bordet unødigt, før der er givet signal til rundens afslutning.