DBf's turneringsbestemmelser

Gyldig fra 1. juli 2013 UDKAST

(2013-06-14 21:43)




§ 101. Tilladte makkeraftaler

A.	Holdturneringer

	I holdturneringer er alle systemer og makkeraftaler tilladt. Holdturneringer med færre end 16 spil pr. runde behandles i denne forbindelse som parturneringer (se § 101B). [2010]

B.	Parturneringer og enkeltmandsturneringer

	I parturneringer og enkeltmandsturneringer er åbent forsvar-aftaler (§ 102) og højkunstige systemer (§ 103) ikke tilladt.



§ 102. Åbent forsvar-aftaler

A.	Definition

	Som åbent forsvar-aftaler defineres følgende:

	1.	En åbningsmelding fra 2 til 3, som kan være svag*) og som ikke lover mindst 4 kort i en bestemt farve. Der gælder dog følgende undtagelser:

		a.	Hvis alle svage) varianter lover mindst 4 kort i samme bestemte farve, fx , og alle øvrige varianter er stærke), er der ikke tale om en åbent forsvar-aftale.

		b.	Hvis en åbning 2 eller 2 viser en svag) 2-åbning i enten eller og derudover evt. visse stærke) varianter, er der ikke tale om en åbent forsvar-aftale.

	2.	En direkte indmelding på en naturlig farveåbning på 1-trinnet (jf. § 131E), som ikke lover mindst 4 kort i en bestemt farve.**) Dette gælder på alle niveauer. Der gælder dog følgende undtagelser:

		a.	En naturlig indmelding i sans (jf. § 131E) er ikke en åbent forsvar-aftale.

		b.	Et cuebid (overmelding), som viser en stærk*) hånd, er ikke en åbent forsvar-aftale.

		c.	Et springcuebid i modstandernes åbningsfarve, som beder makker melde 3ut med hold i modstandernes åbningsfarve, er ikke en åbent forsvar-aftale.

	3.	En svag*) 2-farvet melding på 2- eller 3-trinnet, som kan afgives med 3 eller færre kort i en af de farver, der vises (eller potentielt vises). »Melding« i denne sammenhæng betyder enten

		a.	åbning eller

		b.	indmelding, efter at modparten har åbnet naturligt på 1-trinnet (jf. § 131E).

B.	Forsvarsaftaler, som aldrig er åbent forsvar-aftaler

	Ingen aftale regnes som åbent forsvar-aftale (§ 102A er ikke i kraft), når den i sig selv er et forsvar mod:

	1.	stærke*) kunstige åbninger, eller

	2.	åbent forsvar-aftaler, eller

	3.	højkunstige systemer (§ 103).

C.	Modstandernes rettigheder

	Det er under meldeperioden og spilleperioden tilladt at se i den del af egne systemnoter, der vedrører forsvar mod modstandernes åbent forsvar-aftaler, når man er i tur.***)



*) Ved »stærk« forstås, at der loves mindst 13 hp på en jævn hånd eller mindst 12 hp på en skæv hånd. Ved »svag« forstås, at der kan være under 10 hp på en jævn hånd eller under 9 hp på en skæv hånd. Ved en jævn hånd forstås her en hånd med et af fordelingsmønstrene (4333), (4432) eller (5332), mens øvrige hænder er skæve. [2009]

**) Hvis en melding viser mere end én farve, og mindst en af farverne er kendt, er der ikke tale om en åbent forsvar-aftale.

***) Jf. den ret, som § 20G2 giver den regulerende myndighed til at udforme sådanne bestemmelser.



§ 103. Højkunstige systemer

A.	Definition

	1.	Et system er højkunstigt, hvis det opfylder mindst en af disse betingelser:

		a.	Pas som åbningsmelding kan indeholde en hånd af mindst samme styrke, som generelt er acceptabel til en åbning på 1-trinnet.

		b.	En åbning på 1-trinnet kan være svagere end åbningen pas.

		c.	En åbning på 1-trinnet lover ikke systemmæssigt mindst 8 hp eller kompenserende fordeling.

		d.	En åbning på 1-trinnet er tvetydig visende enten korthed eller længde i en bestemt farve.

		e.	En åbning på 1-trinnet er tvetydig visende enten længde i én farve eller længde i en anden farve, således at ingen farve er kendt med sikkerhed, fx åbning 1 viser enten fem hjerter eller fem spar.

	2.	Som undtagelse til § 103A1 gælder, at åbning 1/ i et system, hvor enten åbning 1 eller 1 viser en stærk hånd (jf. fodnoten til § 102) med vilkårlig fordeling, ikke kan gøre systemet højkunstigt. [2012]

B.	Forsvar mod højkunstige systemer

	1.	Par, der ikke spiller højkunstige systemer, har som et led i deres forsvar mod et højkunstigt system lov at ændre deres system – inklusive systemets åbningsmeldinger. Dog må der ikke i et sådant forsvar introduceres en »stærk« pas i første hånd (jf. § 103A1a).

	2.	Par, der spiller et højkunstigt system, må ikke ændre deres højkunstige åbningsmeldinger som et led i et forsvar mod forsvaret. Mødes to par, der begge spiller højkunstige systemer, må ingen af parrene ændre nogen åbningsmelding som et led i et forsvar eller et forsvar mod forsvaret.

C.	Modstandernes rettigheder

	1.	Det er under meldeperioden og spilleperioden tilladt at se i den del af egne systemnoter, der vedrører forsvar mod modstandernes højkunstige systemer, når man er i tur.*)

	2.	I en holdkamp, hvor der på det ene hold (men ikke begge) er par, der anvender et højkunstigt system, har dette holds modstandere ret til at placere sig sidst i enhver runde (halvleg), hvor et højkunstigt system anvendes.



*) Jf. den ret, som § 20G2 giver den regulerende myndighed til at udforme sådanne bestemmelser.



§ 104. Makkeraftaler i særlige situationer [2010]

Denne paragraf omhandler forbud mod makkeraftaler, der tager højde for spørgsmål, svar eller uregelmæssigheder, der forekommer under meldeperioden eller spilleperioden.*)

A.	Efter spørgsmål om makkeraftaler

	Et pars makkeraftaler må ikke være afhængige af spørgsmål stillet af nogen af siderne.

B.	Efter svar på spørgsmål om makkeraftaler

	Et pars makkeraftaler må ikke være afhængige af svar givet af en af spillerne i parret.

C.	Efter uregelmæssigheder

	1.	Det er tilladt at have aftaler, der er betinget af uregelmæssigheder begået af modstanderen.

	2.	Det er tilladt at have aftaler, der tager højde for en berigtigelse, der er pålagt (eller risikerer at blive pålagt) egen side, fx makkers tvungne pas i næste melderunde eller under resten af meldeforløbet, udspilsbegrænsninger, og modspilssignaler i lyset af viden om, hvornår et strafkort skal spilles. Se dog § 104C3.

	3.	Efter eget utilstrækkeligt bud er det ikke tilladt at ændre betydningen af en melding på en måde, der gør, at meldingen bliver lovlig ifølge § 27B1b (samme eller snævrere betydning), hvis den ikke også var det uden ændringen.



*) Jf. den ret, som § 40B3 giver den regulerende myndighed til at udforme sådanne bestemmelser.



§ 111. Brug af systemkort

A.	Fremlæggelse af systemkort

	1.	Ved hver rundes begyndelse skal hvert par uopfordret fremlægge to ens, læselige og korrekt udfyldte officielle systemkort til modstandernes orientering i hele runden. Dette gælder også, hvis parret på forhånd har fremsendt systemkortet til modstanderne eller til turneringsarrangøren i overensstemmelse med turneringens propositioner.

	2.	Systemkortet er normalt tilstrækkelig systembeskrivelse.

B.	Tilladte systemkort

	1.	Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge bestemmelser om, hvilke af følgende systemkort der kan anvendes:

		a.	DBf's parturneringssystemkort (»de små«).

		b.	DBf's holdturneringssystemkort (»de store«).

		c.	WBF's systemkort.

	2.	Medmindre turneringsarrangøren i turneringens propositioner har fastlagt andre bestemmelser, skal DBf's parturneringssystemkort (»de små«) anvendes.

	3.	Systemkort må kun benyttes i de udgaver, der fremgår af de gældende vejledninger for de pågældende systemkort.



§ 112. Udfyldelse af systemkort

A.	Angivelse af konventioner

	1.	Konventioner kan betegnes med et særligt navn, hvis dette er almindeligt kendt og giver en klar definition på konventionen.

	2.	DBf's Turneringskomite vedligeholder og udgiver en oversigt over konventioner, der kan benyttes som reference.

		a.	Hvis en konvention spilles i en variant, som ikke er dækket af oversigten, bør der på systemkortet angives »modificeret« eller lignende; om muligt erstattes navnet af en konkret beskrivelse af konventionen.

		b.	Det er tilladt at benytte navngivne konventioner, som ikke findes i oversigten, men i dette tilfælde bør parret foretrække at beskrive konventionen på systemkortet, hvis det er muligt på den plads, der er til rådighed.

	3.	Oplysning af en konvention ved dens navn fritager ikke parret for at forklare betydningen af meldinger hørende til konventionen, når modparten spørger herom.

B.	Bluffmeldinger [2009]

	1.	Frekvensen af bluffmeldinger for den enkelte spiller skal oplyses på systemkortet. I modsat fald kan anvendelse af § 40B6b (særlige oplysninger fra makkeraftale eller makkerskabserfaring) komme på tale.

	2.	Følgende standardiserede udtryk kan benyttes til angivelse af bluffhyppighed:

		a.	»Ofte« dækker 1 bluff pr. 100 spil eller oftere.

		b.	»Sjældent« dækker 1 bluff pr. 100-1000 spil.

		c.	»Aldrig« dækker 1 bluff pr. 1000 spil eller sjældnere.

C.	Forkert udfyldt systemkort

	Hvis systemet eller makkeraftalerne er mangelfuldt eller forkert oplyst, kan turneringslederen tildele justeret score (jf. § 40B4 (manglende eller forkerte oplysninger om makkeraftaler)) og i grovere tilfælde idømme straf for fejl i fremgangsmåden (§ 90).



§ 113. DBf's parturneringssystemkort

A.	Udfyldelse af systemkort

	1.	Systemkortet skal udfyldes i overensstemmelse med DBf's vejledning for systemkortet.

	2.	Systemkortet skal udvise det layout og format, som DBf fastlægger. Derfor bør systemkortet fremstilles på en af følgende måder:

		a.	Ved udfyldelse af et trykt systemkort leveret af DBf.

		b.	Ved elektronisk redigering af et originaldokument stillet til rådighed af DBf, uden at der foretages ændringer i layout eller skriftstørrelse.

		c.	Ved benyttelse af et redigeringsværktøj stillet til rådighed af DBf.

B.	Komplet udfyldt systemkort [2009]

	1.	Samtlige rubrikker på systemkortet vedrørende meldinger og modspilsaftaler skal normalt udfyldes. En rubrik bør kun være uudfyldt, hvis parret ikke har nogen makkeraftale vedrørende den pågældende melding eller modspilssituation.

	2.	Såfremt en rubrik ikke levner tilstrækkelig plads til en fyldestgørende beskrivelse af makkeraftalerne, skal parret bestræbe sig særligt på at beskrive de aftaler, som det er mest væsentligt for modstanderne at kende til på forhånd, primært baseret på sandsynligheden for, at det pågældende meldeforløb opstår og at modstanderne vil have interesse i at blande sig i meldeforløbet.

	3.	For samtlige kortkombinationer på systemkortet skal mulige valg af åbningsudspil inden for parrets makkeraftaler angives.

C.	Sprog

	Systemkortet skal udfyldes på dansk (idet det dog er tilladt at bruge engelske termer, der indgår i dansk bridgeterminologi).



§ 114. DBf's holdturneringssystemkort

Når turneringens propositioner tillader anvendelse af DBf's holdturneringssystemkort, og dette anvendes, skal systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse tilsammen fyldestgørende beskrive alle makkeraftaler, som det kan være væsentligt for modstanderne at kende til på forhånd.

A.	Udfyldelse af systemkort

	1.	Systemkortet skal udfyldes i overensstemmelse med DBf's vejledning for systemkortet.

	2.	Systemkortet skal udfyldes ved elektronisk redigering af et originaldokument stillet til rådighed af DBf, uden at der foretages andre layoutændringer end dem, der fremgår af vejledningen.

B.	Supplerende beskrivelse

	Hvis der udformes en supplerende beskrivelse, skal denne overholde følgende:

	1.	Den supplerende beskrivelse skal bestå af (højst) to let læselige A4-sider med supplerende oplysninger.

	2.	Den supplerende beskrivelse skal fremstilles ved elektronisk redigering.

C.	Sprog

	Systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse skal udfyldes på dansk (idet det dog er tilladt at bruge engelske termer, der indgår i dansk bridgeterminologi).

D.	Meldinger, som kan kræve særligt forsvar [2010]

	Rubrikken »Meldinger, som kan kræve særligt forsvar« skal udfyldes særlig omhyggeligt (se DBf's vejledning for systemkortet).

	1.	Alle åbent forsvar-aftaler (jf. § 102) skal fremgå tydeligt, også selvom de er almindeligt kendte. En åbent forsvar-aftale, som ikke fremgår tydeligt af rubrikken, sidestilles med en ulovlig makkeraftale (§ 40B5).

	2.	Det øvrige indhold af rubrikken skal være nøje udvalgt, således at modstanderne er bedst muligt stillet i forhold til at forberede sig på systemet. Se DBf's vejledning for systemkortet for en nærmere beskrivelse af, hvilke aftaler der bør inkluderes, og hvilke der bør eller skal fravælges.



§ 115. WBF's systemkort [2009]

Når turneringens propositioner tillader anvendelse af WBF's systemkort, og dette anvendes, skal systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse tilsammen fyldestgørende beskrive alle makkeraftaler, som det kan være væsentligt for modstanderne at kende til på forhånd.

A.	Udfyldelse af systemkort

	1.	Systemkortet skal udfyldes i overensstemmelse med enten:

		a.	WBF's vejledning for systemkortet, eller

		b.	en tænkt engelsk oversættelse af vejledningen for DBf's holdturneringssystemkort (§ 114).

	2.	Systemkortet skal fremstilles på en af følgende måder:

		a.	ved elektronisk redigering af et originaldokument stillet til rådighed af WBF, uden at der foretages andre layoutændringer end dem, der fremgår af vejledningen, eller

		b.	ved brug af et redigeringsværktøj stillet til rådighed af WBF.

B.	Supplerende beskrivelse

	1.	Den supplerende beskrivelse skal udfyldes overskueligt og i overensstemmelse med enten:

		a.	WBF's vejledning for systemkortet, eller

		b.	en tænkt engelsk oversættelse af vejledningen for DBf's holdturneringssystemkort (§ 114).

	2.	Den supplerende beskrivelse skal fremstilles ved elektronisk redigering.

C.	Sprog

	Systemkortet og en evt. supplerende beskrivelse skal udformes på engelsk.



§ 121. Meldekasser

A.	Anbringelse af meldingskort

	1.	Spilleren anbringer de fremtagne meldingskort foran sig vendt mod bordets centrum. Meldingskortene placeres efterhånden i en velordnet lige række fra venstre mod højre med kortene delvist dækkende hinanden, men dog således at tidligere afgivne meldinger er klart synlige.

	2.	Enhver afgivet melding skal ligge klart synlig, og en uordnet række meldinger skal straks ordnes af spilleren. En på fejlagtig vis synlig eller skjult melding kan give anledning til justeret score (§ 12C), hvis turneringslederen skønner, at en modstander er vildledt heraf.

B.	Meldeforløbets afslutning

	1.	Når meldeforløbet er forbi, bliver meldingskortene liggende, indtil åbningsudspillet er vendt, hvorefter de lægges tilbage i meldekasserne. Hvis spillet er et passpil, lægges meldingskortene tilbage i meldekasserne, så snart alle spillerne har haft tid til at se de fire pasmeldinger.

	2.	Ved kampe, hvor der er tilskuere til stede, kan turneringsarrangøren eller turneringslederen kræve, at slutmeldingen bliver liggende på bordet under spillet. En eventuel dobling eller redobling skal i så fald placeres ved siden af slutbuddet (jf. § 41C (spillernes ret til at få oplyst slutkontrakten, men ikke af hvem den eventuelt er doblet eller redoblet)).

C.	Afgivelse af meldinger

	1.	Spilleren har pligt til at bestemme sin melding, inden spilleren rører ved noget kort i kassen. At fremtage et kort, som ikke straks lægges på bordet, eller at røre ved flere kort i kassen kan give makker ubeføjede oplysninger (§ 16B).

	2.	En melding anses for afgivet, hvis meldingskortet er taget ud af kassen i den tydelige hensigt at afgive en melding (se dog § 124C4 ved brug af skærme). Hvis den melding, der faktisk blev taget frem, ikke var den ønskede, gælder § 121D.

D.	Uagtsomt afgivet melding

	§ 25A (rettelse af uagtsomt afgivet melding) fortolkes således, at en melding kan rettes uden yderligere berigtigelse, hvis begge de nedenstående betingelser er opfyldt (men se også § 25A2 (makker har meldt efterfølgende) og § 25A3 (meldeforløbet slutter, inden det er makkers tur)).

	1.	Rettelsen må udelukkende skyldes, at spilleren ved et fejlgreb har fået fat i det forkerte meldingskort – der må ikke være tale om, at spilleren ombestemmer sig.

	2.	Rettelsen skal ske (eller spilleren skal tilkalde turneringslederen eller sige »hov!« eller lignende), så snart spilleren opdager sin fejl, uden tænkepause. Det kan godt være et stykke tid efter, at meldingen blev afgivet, men det skal være straks efter, at spilleren opdager, at denne er kommet til at lægge det forkerte meldingskort frem.

E.	Spillere med fysiske handicap

	Turneringslederen skal efter eget skøn og på lempelig måde lette deltagelse for spillere, der af fysiske årsager klart hindres eller belastes ved anvendelse af meldekasser.



§ 122. Obligatoriske pauser

A.	Første melderunde

	I første melderunde bør enhver spiller holde en pause på mindst 3 sekunder, inden meldingen afgives.

B.	Åbningsmeldinger over 1-trinnet og springmeldinger

	1.	Efter en åbningsmelding på 2-trinnet eller højere samt efter en springmelding må modstanderen, der nu er i tur, ikke afgive sin melding, før der er gået ca. 10 sekunder efter den foregående melding.

	2.	Hvis modstanderen i tur melder, før de 10 sekunder er gået, eller tager en ekstra tænkepause, kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger fra makker) komme på tale.

C.	Ved brug af skærme

	Ved brug af skærme er der ingen obligatoriske pauser i meldeforløbet. § 122A og § 122B anvendes således ikke.

D.	Efter åbningsudspillet

	Efter åbningsudspillet bør spilfører holde en pause på mindst 10 sekunder inden sit første tilspil fra bordet.



§ 123. Stop-proceduren

A.	Formål

	En spiller, der afgiver en åbningsmelding på 2-trinnet eller højere eller en springmelding, skal erindre modstanderen til venstre om den efterfølgende obligatoriske pause (se § 122B) ved hjælp af stop-proceduren.

B.	Proceduren [2012]

	1.	Spilleren, der afgiver en melding, som kræver stop (§ 123A), gør som følger:

		a.	Når der anvendes meldekasser, fremviser spilleren stopskiltet og afgiver derefter sin melding.

		b.	Når der ikke anvendes meldekasser, siger spilleren »Stop!« umiddelbart før meldingen.

	2.	Efter cirka 10 sekunder fjerner spilleren stopskiltet (eller siger »værsgo« eller lignende, hvis stopskiltet ikke er anvendt).

	3.	Først herefter må næste spiller afgive sin melding. Hvis spilleren, der har anvendt stop, efter en periode væsentligt længere end 10 sekunder ikke har givet næste spiller signal til at melde (jf. § 123B2), regnes det dog ikke for et lovbrud, hvis næste spiller herefter melder uden at afvente et sådant signal.

C.	Uregelmæssigheder

	1.	Hvis en spiller ikke anvender stop i forbindelse med en springmelding, eller hvis spilleren fjerner stopskiltet for tidligt, skal modstanderen i tur alligevel holde den obligatoriske pause, men hvis modstanderen i tur uagtsomt undlader dette, kan turneringslederen skønne, at de derved fremkomne oplysninger ikke påviseligt antyder nogen melding eller noget ud- eller tilspil (jf. § 16B).

	2.	En spiller, der anvender stop ved en fejltagelse, er ikke derved forpligtet til at afgive en springmelding, men anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) komme på tale.

	3.	Hvis en spiller, der ikke er i tur, anvender stop, betragtes dette ikke som melding uden for tur. Spilleren tager stopskiltet tilbage uden yderligere berigtigelse; dog kan anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) komme på tale.

D.	Ved brug af skærme

	Stop-proceduren anvendes ikke ved brug af skærme.



§ 124. Procedure for meldinger og spil ved brug af skærme

A.	Skærmens placering og spillernes særlige roller

	1.	Skærmen placeres diagonalt hen over bordet, således at Nord og Øst er skærmfæller, og Syd og Vest er skærmfæller.

	2.	Det er Nords ansvar at placere kortmappen korrekt på slæden (meldebakken) og at fjerne kortmappen igen efter spillet.

	3.	Vest er ansvarlig for at åbne og lukke skærmen.

B.	Påbegyndelse af nyt spil

	1.	Ved starten af et nyt spil placerer Nord kortmappen på slæden.

	2.	Skærmen lukkes (og forbliver lukket under hele meldeforløbet), så slæden ligger midt under åbningen og kan skydes frem og tilbage under skærmen.

	3.	Herefter tager spillerne deres kort fra kortmappen.

C.	Afgivelse af meldinger

	1.	Meldingerne afgives ved brug af meldekassernes meldingskort. Spilleren placerer sin melding ud for sit verdenshjørne på slæden, som er placeret, så meldingerne kun kan ses på spillerens side af skærmen.

	2.	En spillers første melding bør placeres helt til venstre på spillerens del af slæden. De næste meldinger placeres, således at de ordnet overlapper hinanden mod højre.

	3.	Spillerne bør anstrenge sig mest muligt for at afgive meldingerne så lydløst som muligt.

	4.	En melding regnes for afgivet, når meldingskortet er placeret på slæden og sluppet. En afgivet melding kan under turneringslederens vejledning rettes under følgende omstændigheder: [2010]

		a.	Hvis meldingen er ulovlig eller utilladelig (jf. § 125A). Turneringslederen tilkaldes, så snart den fejlende eller dennes skærmfælle bliver opmærksom på fejlen. Det er obligatorisk at rette meldingen i dette tilfælde.

		b.	Efter bestemmelserne i § 25 (ændring af melding), men se § 125A1b, hvis en ændring af en bevidst afgivet melding skubbes over på den anden side af skærmen.

	5.	Når de to spillere på samme side af skærmen har afgivet deres meldinger, eller efter kortgiverens første melding, når Øst eller Vest er kortgiver, skubber Nord eller Syd slæden over på den anden side af skærmen, så den kun er synlig for de to spillere på den anden side. Disse afgiver på samme vis deres meldinger, og slæden skubbes tilbage igen. Proceduren gentages, indtil meldeforløbet er slut.

	6.	Hvis en eller begge skærmfæller afgiver deres meldinger hurtigt, er det korrekt at forsinke slæden, så tempoet forekommer ensartet for spillerne på den anden side af skærmen. Nord eller Syd gør dette ved at vente med at sende slæden over på den anden side af skærmen, efter at Øst eller Vest har meldt. Øst eller Vest gør dette ved at placere meldingskortet foran, men ikke på slæden. Når slæden forsinkes på denne måde, bør slæden dog ikke opholde sig på spillernes side af skærmen i mere end cirka 20 sekunder. [2012]

D.	Afslutning af meldeforløbet

	1.	Efter den afsluttende pas skubber Nord eller Syd slæden over på den anden side af skærmen.

	2.	Når alle fire spillere har haft lejlighed til at gennemse meldeforløbet (det svarer til retten til at få meldeforløbet gentaget jf. § 20C), lægger spillerne meldingskortene tilbage i deres meldekasser.

E.	Påbegyndelse af spilleperioden

	1.	Efter at et lovligt udspil er foretaget fordækt, åbnes skærmen tilstrækkeligt til, at alle fire spillere kan se bordets kort og de kort, som spilles til hvert stik. Herefter vendes udspillet.

	2.	Hvis en modspiller viser et kort, og spilføreren på grund af skærmen ikke ser kortet, må den blinde gøre opmærksom på uregelmæssigheden. [2010]

	3.	En spiller kan anmode sin skærmfælle om skriftligt at gentage meldeforløbet, første gang spilleren skal spille et kort (jf. § 41B). Skærmen skal være lukket imens.

F.	Oplysning om makkeraftaler

	1.	En spiller må se i modstandernes systemkort under hele meldeperioden. Under spilleperioden må en spiller kun se i modstandernes systemkort, når spilleren er i tur.

	2.	På ethvert tidspunkt under meldeforløbet kan en spiller bede sin skærmfælle om en forklaring på enhver af begge modstanders meldinger. Både spørgsmål og svar afgives skriftligt.

	3.	Fra meldeforløbets start til spillets afslutning modtager spillerne alene oplysninger om betydningen af begge modstanderes meldinger samt modspilsaftaler fra skærmfællen. Både spørgsmål og svar under spillet foregår skriftligt, og skærmen skal være lukket imens. Efter at svaret er givet, åbnes skærmen igen.

G.	Tilskuere

	Foruden bestemmelserne i § 76 gælder, at tilskuere ikke må placere sig, så de kan se begge sider af skærmen.



§ 125. Berigtigelse af uregelmæssigheder ved brug af skærme [2010]

A.	Uregelmæssigheder i meldeforløbet

	1.	En uregelmæssighed, der kommer over på den anden side af skærmen, behandles efter de relevante lovbestemmelser, med følgende særlige bestemmelser:

		a.	En utilladelig melding (§ 35) skal rettes.

		b.	Hvis en spiller begår et lovbrud, og spillerens skærmfælle skubber slæden over på den anden side af skærmen, uden at uregelmæssigheden er blevet berigtiget, anses uregelmæssigheden for at være accepteret i situationer, hvor lovene giver den fejlendes MTV mulighed for at acceptere uregelmæssigheden (fx utilstrækkeligt bud (§ 27) eller melding uden for tur (§ 29)). Se § 23, hvis den ikke-fejlende side (i forhold til uregelmæssigheden) har fordel af at have skubbet slæden over på den anden side.

	2.	Før en uregelmæssighed sendes over på den anden side af skærmen, skal den fejlende eller dennes skærmfælle henlede opmærksomheden på uregelmæssigheden og tilkalde turneringslederen.

		a.	Ulovlige meldinger må ikke accepteres og skal rettes uden yderligere berigtigelse (men se § 125A1b).

		b.	Enhver anden uregelmæssighed skal berigtiges, og turneringslederen påser, at kun det lovlige meldeforløb sendes over på den anden side af skærmen.

		c.	Spillerne på den anden side må kun blive oplyst om hændelsen, hvis det er påkrævet for at benytte de relevante lovbestemmelser.

B.	Åbningsudspil uden for tur

	Hvis en spiller foretager et åbningsudspil uden for tur, skal spillerens skærmfælle forsøge at forhindre udspillet. Et åbningsudspil uden for tur med åbent kort behandles på følgende måde:*)

	1.	Hvis skærmen ikke er blevet åbnet, tages udspillet tilbage uden yderligere berigtigelse (§ 54 (åbningsudspil uden for tur) er ikke i kraft).

	2.	Hvis skærmen er blevet åbnet, uden at spilfører eller den blinde har begået en fejl, og der endnu ikke er spillet et kort med billedsiden opad på den anden side af skærmen, benyttes § 54 (som ved spil uden skærme).

	3.	Hvis skærmen er blevet åbnet ved en fejl af spilfører eller den blinde, anses spilfører for at have accepteret udspillet, og § 54B benyttes. Se § 23, hvis modspillerne er skadet af, at spilfører eller den blinde åbnede skærmen.

	4.	Hvis skærmen er blevet åbnet, og begge modspillere har foretaget et åbningsudspil med åbent kort, står det korrekte åbningsudspil ved magt, og det fejlagtigt udspillede kort bliver et stort strafkort (§ 50D).

	5.	Hvis spilfører eller den blinde foretager et åbningsudspil med åbent kort, benyttes § 24 (vist kort i meldeperioden).

C.	Modspillers kort vist i utide

	1.	Hvis et kort fra den blindes skærmfælle bliver vist i utide under spilleperioden, må den blinde må henlede opmærksomheden på dette (selvom dette normalt ikke er tilladt for den blinde jf. § 9A3, § 42B3 og § 43A1b).

	2.	Den blinde skal forsøge at undgå, at et åbningsudspil uden for tur af den blindes skærmfælle bliver vist til spillerne på den anden side af skærmen (jf. § 125B).

D.	Ubeføjede oplysninger fra tempovariationer i meldeforløbet

	1.	Hvis en spiller bruger mere tid end normalt på en melding, er det ikke et lovbrud, hvis han selv henleder opmærksomheden på tempovariationen. Derimod må hans skærmfælle ikke henlede opmærksomheden på tempovariationen. Gør skærmfællen alligevel dette, kan turneringslederen afgøre, at tempovariationen ikke blev opfattet som betydende på den anden side af skærmen, og at tempovariationen derfor ikke gav ubeføjede oplysninger.

	2.	Hvis en spiller på den side af skærmen, der modtager slæden, mener, at der har været en tempovariation, som giver spillerens skærmfælle ubeføjede oplysninger, bør spilleren gøre opmærksom på dette jf. § 16B2, inden skærmen åbnes efter åbningsudspillet. Hvis spilleren ikke gør opmærksom på tempovariationen i tide, kan turneringslederen vurdere, at spillerens makker har været med til at henlede opmærksomheden på tempovariationen.

	3.	En forsinkelse på højst 20 sekunder anses ikke for at give ubeføjede oplysninger (se også § 124C6).



*) Et fordækt åbningsudspil uden for tur tages tilbage uden tilkaldelse af turneringslederen og uden yderligere berigtigelse.



§ 131. Meldinger, der skal alertes

A.	Formål

	Oplysning om makkeraftaler er af vital betydning. Spillerne forventes at følge reglernes ånd såvel som deres bogstavelige indhold. I tvivlstilfælde bør en melding alertes.

B.	Generelle alertregler

	Under hensyntagen til undtagelserne i § 131C skal følgende meldinger alertes:

	1.	Meldinger, som ikke er naturlige (jf. § 131E).

	2.	Naturlige meldinger med en særlig betydning, som modstanderne ikke med rimelighed kan forventes at være opmærksom på uden alert.

	3.	Svar i ny farve, som ikke er mindst krav for en runde, i følgende tilfælde:

		a.	Med spring over for en vilkårlig åbningsmelding.

		b.	Med spring over for en vilkårlig indmelding.

		c.	Uden spring over for en åbningsmelding i farve på 1-trinnet, hvis svarer ikke først har meldt pas.

C.	Undtagelser

	Til de generelle regler i § 131B gælder følgende undtagelser:

	1.	Doblinger alertes ikke.

	2.	På 4-trinnet eller derover alertes kun, når der er tale om en melding i første melderunde, der ikke er naturlig, idet der her ses bort fra indledende pasmeldinger.

D.	Forhåndsalert [2012]

	Hvis en direkte dobling af en naturlig åbningsmelding i farve på 1-trinnet ikke er en almindelig oplysningsdobling,*) skal modstanderne oplyses om dette før påbegyndelse af rundens første spil.

E.	Naturlige meldinger

	Ved en naturlig melding forstås:

	1.	Et bud i farve med en af de nedenstående betydninger, når der ikke samtidig loves længde i en anden farve (ud over hvad bridgespillere i almindelighed anser for oplagt):

		a.	Længde i farven (mindst 3-farve, når farven vises første gang af makkerparret).

		b.	Forslag om at spille i farven, når man selv eller makker tidligere i meldeforløbet har vist længde i farven.

		c.	Hold i farven med henblik på sans.

	2.	Et bud i sans, der er et forslag om at spille i sans.

	3.	En dobling, der er et ønske om at spille den doblede kontrakt, eller som lover styrke i den doblede farve.

	4.	En redobling, hvor makker normalt forventes at passe til det redoblede bud.

	5.	En pas, der udtrykker villighed til at spille den foreslåede kontrakt.



*) I forbindelse med begrebet »oplysningsdobling« må mindre afvigelser angående styrke eller fordeling forventes.



§ 132. Proceduren ved alert

A.	Hvordan man alerter

	1.	Pligten til at alerte påhviler makkeren til den spiller, som har afgivet en melding, der skal alertes iht. § 131.

	2.	Der skal alertes snarest muligt, og før modstanderen til højre for den alertende melder.

	3.	En alert skal afgives ved at banke let i bordet eller ved at vise et alertskilt fra meldekassen.

	4.	Den spiller, der alerter, har ansvaret for, at alerten faktisk bliver opfattet af begge modstandere.

	5.	Måden, hvorpå en alert afgives, skal være ensartet (anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale).

B.	Forklaring af alertede meldinger

	Forklaring på en melding (alertet eller ej) må ikke gives, medmindre en modstander anmoder herom. Forklaringen bør gives af makkeren til den spiller, der afgav meldingen (se også § 20F (forklaring af meldinger)). Anvendelse af § 16B (ubeføjede oplysninger) kan komme på tale.

C.	Uregelmæssigheder

	1.	En fejlagtig alert, en manglende alert eller forhåndsalert, eller en alert eller forhåndsalert, som en modstander ikke har opfattet, svarer til en forkert forklaring og er derfor omfattet af fx lovenes § 21 (melding baseret på misinformation), § 40 (makkeraftaler) og § 20F (forklaring af meldinger).

	2.	Turneringslederen kan afgøre, at en forkert slutning foretaget af en rutineret spiller på basis af en manglende alert skyldes spillerens egen misforståelse (jf. § 21A), hvis spilleren burde indse, at en af modstandernes meldinger sandsynligvis skulle have været alertet og ikke blev det, og spilleren risikofrit kunne have søgt yderligere oplysninger og ikke har gjort dette.

	3.	Hvis turneringslederen afgør, at en spiller har afgivet en melding så hurtigt, at modstanderen til venstre ikke med rimelighed kunne nå at alerte den foregående melding (jf. § 132A2), anvendes § 21B1a (melding baseret på en modstanders misinformation). Spilleren regnes dog for fejlende i dette tilfælde; oplysninger fra den tilbagetagne melding er således ubeføjede for spillerens makker (jf. § 16D2), men beføjede for modstanderne (jf. § 16D1), og anvendelse af § 26 (udspilsbegrænsninger) kan komme på tale.



§ 133. Alertregler ved brug af skærme

Reglerne i denne paragraf gælder, når der spilles med skærme.

A.	Meldinger, der skal alertes

	1.	Alle meldinger, der dækkes af § 131B, skal alertes, med undtagelse af almindelige oplysningsdoblinger i første melderunde (der ses her bort fra indledende pasmeldinger).

	2.	Undtagelserne i § 131C er ikke i kraft.

	3.	Forhåndsalert anvendes ikke (§ 131D).

B.	Hvordan man alerter

	1.	En spiller, som afgiver en melding, der skal alertes, skal alerte meldingen over for skærmfællen.

	2.	Når slæden kommer over på den anden side, skal begge spillere straks alerte deres makkers melding, såfremt dette er påkrævet.

	3.	Der alertes ved, at alert-kortet placeres over skærmfællens seneste melding, altså i dennes del af slæden; skærmfællen anerkender alerten ved at give modstanderen alert-kortet tilbage.

	4.	Modstanderen kan skriftligt anmode om en forklaring på den alertede melding, og der svares i givet fald skriftligt (jf. proceduren defineret i § 124F).

C.	Uregelmæssigheder

	1.	Da en melding bør alertes i tvivlstilfælde, er der ikke nødvendigvis sket et brud på alertreglerne, hvis en melding kun bliver alertet på den ene side af skærmen.

	2.	Hvis der alertes på anden måde end bestemt i § 133B3, har den spiller, der alerter, ansvaret for, at skærmfællen har opfattet alerten (jf. § 132A4).



§ 141. Bridgeetik

Det er et led i turneringsbridgens etik, at en deltager altid skal stræbe efter at opnå den bedst mulige placering i den konkurrence, der er tale om. For det meste betyder denne regel, at alle deltagere skal stræbe efter det bedst mulige resultat i hvert spil, men hensynet til det samlede resultat kan undertiden have indflydelse på taktikken i det enkelte spil. Dette giver anledning til en række detaljerede udlægninger:

A.	Valgmuligheder efter en uregelmæssighed

	§ 10C3 understreger, at det er etisk korrekt at vælge den mest fordelagtige mulighed, når en modstander har begået en uregelmæssighed. I lyset af § 141 er det tillige etisk tvivlsomt at undlade at benytte den mulighed, man anser for mest fordelagtig.

B.	Tilfældigt eller bevidst dårligt spil

	Det er ikke etisk forsvarligt, at en deltager, der ikke har udsigt til nogen topplacering i en turnering, stræber efter et dårligt resultat i en runde eller kamp for at favorisere den aktuelle modstander. Det er heller ikke etisk forsvarligt at spille tilfældigt på grund af manglende interesse i resultatet.

C.	Kvalifikationsturneringer

	Når en turnering giver ret til kvalifikation til en senere, højere rangeret turnering, fx et slutspil eller en parturneringsfinale, kan det hænde, at en deltager, der anser sig selv for sikkert kvalificeret, finder det taktisk fordelagtigt at variere sit spil over for forskellige modstandere for derved at øge sandsynligheden for, at en anden deltager, man anser for relativt svag, kvalificerer sig på bekostning af en deltager, man anser for relativt stærk. Om disse situationer gælder:

	1.	Turneringsarrangøren bør tilstræbe, fx ved brug af imp-overførsel til slutspil, at sådanne taktiske overvejelser ikke får betydning.

	2.	Hvis situationen alligevel skulle opstå, er det etisk forsvarligt for en deltager at spille taktisk som beskrevet ovenfor, når formålet er at fremme deltagerens egen stilling eller muligheder i den igangværende turnering eller i en turnering, som den kvalificerer til.

D.	Opgivelse af cupkamp

	Selv når en deltager i en holdturnering efter cup-systemet er kommet så langt bagud, at det må anses for håbløst at vinde kampen, er det i fuld overensstemmelse med etikken at spille kampen til ende. Omvendt er det ikke i strid med etikken, at en deltager opgiver videre kamp, når en opgørelse undervejs viser en håbløs stilling.

E.	Chancetagning begrundet i stillingen

	Det er etisk forsvarligt at lade stillingen i turneringen have indflydelse på vurderinger af, hvilke chancer man skal tage (jf. § 16A2 (spillernes brug af oplysninger)).

F.	Forsætlig udeblivelse

	Medmindre andre bestemmelser er fastsat for den enkelte turnering, er det ikke i overensstemmelse med etikken på grund af manglende interesse at udeblive fra en holdkamp eller en runde i en turnering for par eller enkeltpersoner.

§ X6. Blanding og kortgivning

Flytning af mapper og duplikeringsfejl i holdturnering [2009]

Cirkulationen for duplikerede kort i holdturnering bør indebære, at begge borde i en kamp spiller samme fysiske mappe.

I tilfælde af duplikeringsfejl, når de to borde alligevel spiller med hver sit sæt kort, gives kortene om, hvis det er praktisk muligt (men se § 86C (omgivning af ét spil ikke tilladt i en kamp, hvis det endelige resultat af kampen uden dette spil kunne være kendt af en deltager)). I modsat fald udgår spillene af kampen, og kampresultatet opgøres efter KP-skalaen for det reducerede antal spil (jf. § 202B1).

§ X8. Rundeskift [2009]

En turnerings faser

En fase er en afgrænset del af en turnering, på basis af hvilken det afgøres, hvilke deltagere der kvalificerer sig videre i turneringen (eller evt. til hvilke dele af turneringen); den sidste fase af turneringen fastlægger slutstillingen. Mange turneringer består kun af én fase. I en cupturnering udgør hver omgang i turneringen normalt en fase.

§ X12. Turneringslederens beføjelse til at skønne

Brug af vægtet score [2013]

Når turneringslederen (eller en appelkomite) beslutter at tildele korrigeret score (§ 12C1), skønner den dømmende i hvert enkelt tilfælde, om der skal bruges § 12C1c (vægtet score) eller § 12C1e (traditionel justeret score) – eller evt. en kombination af disse.

Korrektion af middel plus og middel minus [2009]

Når det skal afgøres, om en kunstig score i henhold til § 12C2c skal beregnes som mere end 60% eller mindre end 40% (eller tilsvarende i imp), defineres en sektion på følgende måde:

I holdturnering: Hver kamp udgør en sektion.

I parturnering: Hver spilledag i den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) udgør en sektion, medmindre andet fremgår af propositionerne for turneringen.

§ X16. Beføjede og ubeføjede oplysninger [2009]

Uvedkommende oplysninger udefra

Hvis § 16C (uvedkommende oplysninger udefra) anvendes, og de ubeføjede oplysninger modtages, før den første melding er afgivet,*) og det på nogen måde er tænkeligt, at oplysningerne kan influere på spillet, bør turneringslederen berigtige uregelmæssigheden ved at vælge mellem de relevante muligheder i § 16C2 i følgende orden (og se desuden § 214 angående straf for sådanne uregelmæssigheder):

Mappen drejes 90 eller 180 grader (eller to makkere bytter plads) jf. § 16C2a, hvis ingen spiller derefter har fået oplysninger om andre hænder end den, spilleren nu skal spille.

I en parturnering er dette oftest en mulighed.

I en holdkamp må mappen kun drejes 90 grader, hvis ingen spiller ved det andet bord har set noget kort fra den pågældende mappe. Mappen drejes i så fald 90 grader ved begge borde.

Kortene gives om jf. § 16C2b, medmindre turneringens propositioner forbyder dette.

I en parturnering er omgivning normalt kun en mulighed, hvis meldeforløbet ikke er påbegyndt ved noget bord for den pågældende mappe, og der ikke spilles med duplikerede kort.

I en holdkamp må kortene kun gives om, hvis ingen spiller ved det andet bord har set noget kort fra mappen. Se dog § 86C (omgivning af ét spil ikke tilladt i en kamp, hvis det endelige resultat af kampen uden dette spil kunne være kendt af en deltager).

Spillet forsøges gennemført jf. § 16C2c, hvis turneringslederen skønner, at der vil være en rimelig sandsynlighed for, at oplysningerne ikke vil influere på spillet. Turneringslederen skønner efter spillet, om de uvedkommende oplysninger alligevel har influeret på resultatet, og der derfor skal gives justeret score (§ 12C).

Hvis betingelserne ikke er til stede for nogen af de øvrige muligheder, tildeler turneringslederen kunstig score (§ 12C2) jf. § 16C2d.

*) Hvis oplysningerne modtages, efter at den første melding er afgivet, og før spillet er forbi, gælder § 16C3.

§ X40. Makkeraftaler [2010]

Ulovlige makkeraftaler

Hvis et par anvender en makkeraftale, der ikke er tilladt i turneringen (herunder højkunstige systemer eller åbent forsvar-aftaler, der ikke er oplyst på forhånd ifølge bestemmelserne for turneringen), lader turneringslederen spillet fortsætte.

Hvis turneringslederen efter spillets afslutning mener, at et par er skadet af, at modstanderne har anvendt en makkeraftale, der ikke er tilladt i turneringen, fastsættes scoren som den af de følgende scorer, der er mest fordelagtig for den ikke-fejlende side:

Den ved bordet opnåede score.

Kunstig score (§ 12C1d).

Vægtet score (§ 12C1c) eller korrigeret score (§ 12C1e), dog kun hvis turneringslederen mener, at den ikke-fejlende side sandsynligvis ville have opnået en bedre score end den opnåede score eller en kunstig score, hvis uregelmæssigheden ikke havde fundet sted.

§ X70. Krav eller afgivelse, der bestrides [2013]

Standardrækkefølge for spillet af en farve

Hvis en spiller fremsætter et krav uden at redegøre for den rækkefølge, kortene i en farve spilles i, gælder nedenstående, jf. {§70E2}. Dog går de øvrige bestemmelser i {§70} forud (fx {§70E1b} om irrationelle spilleplaner).

En farve spilles fra oven, hvis forklaringen eksplicit eller implicit indebærer at indkassere en farve, som spilleren anser for stående. Det gælder både for trumffarven og for andre farver.

Der trumfes med laveste trumf, hvis forklaringen eksplicit eller implicit indebærer en trumfning.

§ X78. Udregningsmetoder og propositioner [2010]

Metoden beskrevet i § X78A, § X78B og § X78C skal anvendes, når dette er muligt; se dog § X78D.

Udregning af særlige scorer

Resultatet af en sammenligning, hvor en vægtet score (§ 12C1c) indgår, beregnes (i imp eller parpoint afhængigt af udregningsmetoden) som en vægtet sum af de resultater, der fremkommer ved sammenligning med de scorer, der indgår i den vægtede score. I parturnering medfører dette normalt, at frekvenserne i frekvenstavlen skal angives som decimaltal, og de fleste af deltagernes scorer vil normalt være decimalbrøker.

Hvis der er tildelt en ubalanceret score ved hjælp af § 12C1e (traditionel justeret score), sammenlignes N/S-scorerne og Ø/V-scorerne uafhængigt af hinanden. I holdturnering fører dette normalt til ubalancerede imp. I parturnering dannes separate frekvenstavler for N/S og Ø/V. (Se § X78A4, hvis den ubalancerede score er opstået som følge af, at den ikke-fejlende side er frataget en del af kompensationen jf. § 12C1b.)

Hvis der er tildelt en kunstig score (§ 12C1d eller § 12C2), sammenlignes i en parturnering de øvrige resultater på samme led ikke med den kunstige score. I stedet beregnes point på sædvanlig vis for gruppen af borde, hvor der ikke er tildelt kunstig score, hvorefter disse point omregnes til det samlede antal borde ved hjælp af principperne i § X78B.

Hvis der er tildelt en justeret score, men en ikke-fejlende side fratages kompensation i henhold til § 12C1b, påvirker denne korrektion kun scoren for den pågældende deltager og ingen andre.

Først beregnes det hypotetiske resultat M (i imp eller parpoint) for den score, der ville være fremkommet uden den vildt satsende handling eller den alvorlige fejl. En sådan score kan evt. være en vægtet score eller en kunstig score.

Dernæst beregnes det hypotetiske resultat F (i imp eller parpoint) for den score, der faktisk blev opnået ved bordet.

Den justerede score (i imp eller parpoint) betegnes J.

Hvis M >= J, sættes den ikke-fejlende sides resultat til F (hele skaden er selvforskyldt). Scoren for øvrige deltagere på samme led skal beregnes ved sammenligning med den justerede score og ikke med den ikke-fejlende sides korrigerede score.

Hvis M < J, sættes den ikke-fejlende sides resultat til J - M + F.

For enhver anden deltager beregnes sammenligningen mod den ikke-fejlende sides score i forhold til den justerede score J.

Hvis et par i en parturnering pga. turneringsformen er oversidder i et eller flere spil, noteres parret for en score svarende til den opnåede gennemsnitsscore i den pågældende sektion (se § X12B).*)

Omregning af parpoint til et større antal borde

Hvis de opnåede parpoint på et spil i en parturnering skal omregnes til et større antal borde, fx hvis der er tildelt kunstig score (§ 12C2), ved opgørelse i flere grupper som følge af spil med forkert kortfordeling (§ 87), eller hvis alle spil i turneringen ikke skal spilles lige mange gange, anvendes følgende principper:

Hvis gruppen kun indeholder ét resultat, opnår det pågældende par 60% på spillet.

Hvis gruppen indeholder to resultater, opnår det bedst scorende par 65% på spillet, mens det dårligst scorende par opnår 55% (hvis de to resultater er identiske, opnår begge par 60%).

Hvis gruppen indeholder tre resultater, tildeles parrene hhv. 70%, 60% og 50% (ved identiske resultater deler de pågældende par pointene svarende til de angivne procenter).

Hvis gruppen indeholder mindst fire resultater, benyttes Neubergs formel:**) Hvert par tildeles scoren A / G * (P + 1) - 1, hvor P er det antal parpoint, som det pågældende par har opnået inden for gruppen, G er antallet af resultater i gruppen, og A er det samlede antal borde, som scoren skal omregnes til.

Afrunding

Resultaterne afrundes enkeltvis for hvert spil, inden de summeres. Hvis intet andet fremgår, afrundes til nærmeste hele enhed, som anvendes i regnskabet for den pågældende udregningsmetode, idet halve enheder afrundes væk fra middel.

Ved parpointberegning anvendes 0,1 parpoint som enhed.

Ved imp-beregning anvendes 1 imp som enhed i holdkampe med KP-opgørelse (herunder multiholdberegning) samt i butlerberegning. I øvrige tilfælde anvendes 0,1 imp som enhed.

Manuel udregning af særlige scorer

Turneringsarrangøren kan bestemme, at følgende forenklede metode skal anvendes, hvis der ikke er adgang til regnskabsprogrammel, som håndterer reglerne beskrevet i § X78A, § X78B og § X78C.

Resultatet af en sammenligning, hvor en vægtet score (§ 12C1c) indgår, beregnes (i imp eller parpoint afhængigt af udregningsmetoden) på følgende måde:

For en deltager, der har fået tildelt den vægtede score, beregnes resultatet som en vægtet sum af de resultater, der fremkommer ved sammenligning med de scorer, der indgår i den vægtede score.

For øvrige deltagere beregnes resultatet som middel.***)

Resultatet af en sammenligning, hvor en ubalanceret score jf. § 12C1e (traditionel justeret score) indgår, beregnes (i imp eller parpoint afhængigt af udregningsmetoden) på følgende måde:

For en deltager, der har fået tildelt den ene side af den ubalancerede score, beregnes resultatet på sædvanlig vis med denne score.

For øvrige deltagere beregnes resultatet som middel.***)

Resultatet af en sammenligning med en kunstig score (§ 12C2) beregnes som middel.***)

Når en ikke-fejlende side fratages kompensation jf. § 12C1b, benyttes § X78A4 til udregningen for den pågældende deltager, mens modstanderens resultat beregnes på sædvanlig vis. For øvrige deltagere beregnes resultatet af sammenligningen som middel.***)

Hvis et par i en parturnering pga. turneringsformen er oversidder i et eller flere spil, tildeles parret middel plus.

Bestemmelserne i § X78B (Neubergs formel m.v.) benyttes ikke i forbindelse med den forenklede udregningsmetode. Men hvis en gruppe af resultater indeholder højst 15% af det samlede antal borde, skal hvert par i en sådan gruppe have tillagt 10% af en top til deres opnåede parpoint.

Antallet af opnåede point afrundes til et heltal, medmindre en anden bestemmelse er fastlagt for den anvendte udregningsform.

For en ikke-fejlende side afrundes scoren i positiv retning.

For en fejlende side afrundes scoren i negativ retning.

Normalt foretages afrundingen for hvert enkelt spil. Hvis en enkelt uregelmæssighed eller en oversidderrunde resulterer i tildeling af kunstig score til det samme par for mere end ét spil, foretages en eventuel afrunding dog samlet for alle spillene.

*) Dette forekommer oftest, når turneringen består af et ulige antal par. Man bør provisorisk indregne 60%, som korrigeres til den korrekte score, når sektionen er afsluttet. Hvis en oversidderrunde skyldes udeblivelse, benyttes § 216.

**) De omregnede parpoint fremkommer ved at betragte en frekvenstavle, hvor samtlige frekvenser er ganget med A / G. Ved omregning af point efter andre udregningsformer anvendes en tilsvarende betragtning.

***) Ved opgørelse i parpoint betyder dette populært sagt, at toppen sænkes med 1 og bunden hæves med 1.

§ X79. Rettelse af fejl i scoren

Almindelig frist

Fristen for rettelse af fejl i scoren (§ 79C1) fastsættes på følgende måde:

Hvis en del af den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) afvikles næste dag, udløber fristen ved spilletids start næste dag. [2010]

I øvrige tilfælde udløber fristen, 30 minutter efter at resultatet af den sidste sektion af den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) på spilledagen er offentliggjort.

I forbindelse med afslutningen af en turnering (eller en fase af turneringen jf. § X8A) kan turneringslederen af hensyn til præmieoverrækkelse (eller forberedelse af næste fase) afkorte fristen. Fristen bør dog altid være mindst 5 minutter.

Når ændringer til et resultat offentliggøres, fastsætter turneringslederen eller turneringsarrangøren en særskilt frist for rettelse af fejl i dette resultat i overensstemmelse med ovenstående principper. [2010]

Den således fastsatte frist gælder kun for fejl, der ikke allerede fremgik af det oprindeligt offentliggjorte resultat.

Fristen for rettelse af fejl i det oprindelige resultat påvirkes ikke af, at ændringer til resultatet offentliggøres.

Ændring af resultat efter fristens udløb

Når fristen defineret i § X79A er udløbet, kan et resultat kun ændres i følgende tilfælde:

Hvis der før udløbet af appelfristen (jf. § X92A) er taget initiativ til en turneringsleders og/eller en appelkomites behandling af en uregelmæssighed, og denne behandling (eller efterfølgende appelbehandlinger af samme sag) fører til ændringen, indføres den pågældende ændring.

Hvis turneringsarrangøren bliver opmærksom på en fejl i udregning eller indføring af scoren senest 1 uge efter offentliggørelse af kampens resultat i holdturnering hhv. sektionens resultat i parturnering, og turneringslederen og turneringsarrangøren begge finder det hævet over rimelig tvivl, at der er sket en sådan fejl (jf. § 79C2), rettes den pågældende fejl.

Hvis turneringsarrangøren bliver opmærksom på anvendelsen af en ulovlig spiller eller substitut (jf. § 241 og § 242) efter udløbet af appelfristen for turneringens sidste kamp eller sektion (jf. § X92A3), men inden for en særlig forlænget frist, som turneringsarrangøren har fastlagt for berigtigelse af sådanne forhold, gælder følgende: [2009]

Scoren for den fejlende side rettes til udeblivelsesscoren jf. § 241D (brug af ulovlige spillere).

Hvis deltageren jf. § 216E1 herefter betragtes som udgået, diskvalificeres deltageren.

Scoren for den ikke-fejlende side rettes ikke – heller ikke, hvis den fejlende side diskvalificeres.

Påvirkning af senere faser i turneringen

Hvis en scoreændring har indflydelse på afviklingen af en senere fase i turneringen (jf. § X8A), og denne senere fase allerede er påbegyndt, eller det ikke er praktisk muligt at tage hensyn til det ændrede resultat i afviklingen af den senere fase, gælder følgende:

Den senere fase afvikles på grundlag af det resultat, der gjaldt inden rettelsen.

Såfremt scoreændringen skyldes brug af en ulovlig spiller, og scoreændringen medfører, at den pågældende deltager mister sin ret til deltagelse i den senere fase, diskvalificeres deltageren fra den senere fase (og evt. efterfølgende allerede påbegyndte faser), og turneringsarrangøren kan indsætte en reserve, hvis dette skønnes rimeligt. [2009]

Fornyet fordeling af præmier ved scoreændring [2009]

Turneringsarrangøren kan i propositionerne for turneringen bestemme, hvorvidt uddelte præmier påvirkes af en scoreændring, der er indført efter uddeling af præmier.

§ X80. Den regulerende myndighed og turneringsarrangøren

Regelgrundlag

Ud over lovene gælder DBf's særlige turneringsbestemmelser med de ændringer og tilføjelser, turneringsarrangøren på forhånd har bekendtgjort, jf. § 80B2f.

I klubturneringer har turneringsarrangørens sædvanlige praksis – fastlagt ved præcedensgivende fortilfælde – virkning som gyldige ændringer eller tilføjelser til turneringsbestemmelserne.

DBf's lovkommission udgiver officielle udtalelser om lovfortolkning. Disse er tilgængelige på internettet på adressen http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/udg.htm.

Turneringen kan ikke afvikles efter planen [2012]

Hvis det ikke er muligt at afvikle turneringen efter planen, og forholdet ikke er dækket af § 212-215, skal turneringsarrangøren eller turneringslederen træffe en afgørelse, der medfører, at turneringen som helhed betragtet afvikles så retfærdigt som muligt under hensyntagen til de foreliggende praktiske begrænsninger, fx ved at ændre tidsskemaet, reducere antallet af spil pr. runde (evt. kun i en del af runderne), ved at reducere antallet af runder, eller ved at ændre turneringsformatet på anden måde.

Såfremt et stort antal deltagere er forsinkede eller ude af stand til at gennemføre dele af turneringen efter planen, kan turneringslederen eller turneringsarrangøren anvende principperne nævnt i § X80B1.

§ X90. Straffe for fejl i fremgangsmåden

Når turneringslederen udøver sin myndighed ved at idømme straffe for fejl i fremgangsmåden iht. § 90, gælder følgende:

Automatiske straffe

Hvis der er fastlagt en straf i turneringens propositioner eller turneringsbestemmelser, idømmer turneringslederen som regel den foreskrevne straf.

Straffe for særlige uregelmæssigheder

Turneringslederen kan idømme en straf for fejl i fremgangsmåden i forbindelse med en uregelmæssighed, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

Spilleren udviste ikke den påpasselighed, der forventes af en spiller af den pågældende styrke, og

Spilleren burde kunne indse, at uregelmæssigheden var tilbøjelig til at skade modstanderne, og

Uregelmæssigheden var ikke åbenlyst uforsætlig.

Når betingelserne i § X90B1 er opfyldt, og turneringslederen overvejer at idømme straf, bør vurderingen ikke afhænge af, hvorvidt der som følge af uregelmæssigheden tildeles justeret score (§ 12C) eller sker en anden berigtigelse, der i sig selv er til fordel for den ikke-fejlende side.

Når § X90B benyttes til at idømme straf for fejl i fremgangsmåden, er straffen normalt 1-5 gange standardfradraget (§ 211B) afhængigt af uregelmæssighedens karakter.

Eksempler, hvor der kan idømmes straf efter § X90B:

Valg af en melding eller et ud- eller tilspil i forbindelse med ubeføjede oplysninger, når en spiller af den pågældende styrke burde kunne indse, at den valgte handling var ulovlig pga. § 16B (ubeføjede oplysninger), og der efter turneringslederens skøn ikke er tvivl om, at handlingen er ulovlig.

Væsentligt mangelfuld udfyldelse af systemkort.

Uregelmæssigheder, hvor turneringslederen anvender § 23 (berigtigelsen skader den ikke-fejlende side).

Den blinde henleder opmærksomheden på en uregelmæssighed under spillet (jf. § 43A). [2012]

Eksempler, hvor der normalt ikke idømmes straf efter § X90B:

Utilstrækkeligt bud (§ 27).

Melding uden for tur (§ 29).

Kulørsvigt (§ 62 og § 64).

Advarsler og strafpoint

Når turneringslederen har tildelt en deltager en advarsel for en bestemt forseelse, straffes deltageren med et standardfradrag (§ 211B), hvis deltageren gør sig skyldig i samme type forseelse inden for den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A). [2013]

Se § 211 vedrørende generelle retningslinjer for strafpoint.

§ X91. Straf eller bortvisning

Jf. DBf's vedtægter, § 14, stk. 5.1, skal DBf's Hovedbestyrelse underrettes, når turneringslederen har benyttet § 91 (straf eller bortvisning) til at idømme straf.

§ X92. Retten til appel

Appelfrist [2009]

Fristen for tilkaldelse af turneringsleder (§ 92B) udløber 30 minutter efter afslutningen af den halvleg/sektion, som tilkaldet vedrører, men: [2010]

Hvis næste halvleg/sektion i den igangværende fase af turneringen (jf. § X8A) påbegyndes samme dag eller næste dag, og den planlagte pause er mere end 30 minutter, udvides fristen dog til starttidspunktet for næste halvleg/sektion.

Hvis flere halvlege/sektioner afvikles med mindre end 30 minutters planlagt pause imellem hver, gælder appelfristen for den sidste af disse som appelfrist for alle de pågældende halvlege/sektioner.

Fristen for appel af en turneringsleders afgørelse (§ 92B) udløber samtidig med fristen for tilkaldelse af turneringsleder i den sektion, hvor spillerne modtog afgørelsen. Såfremt spillerne modtager afgørelsen uden for spilletid, fastsættes fristen efter ovenstående principper svarende til, at sektionen sluttede på det tidspunkt, hvor spillerne modtog afgørelsen. [2010]

I tilfælde, der drejer sig om ulovlige spillere (§ 241D), gælder den appelfrist, der er defineret ovenfor for turneringens sidste kamp eller sektion, som appelfrist for hele turneringen. (Se § X79B3, hvis der appelleres senere end denne frist).

Depositum

Enhver appel på distriktsniveau og højere skal vedlægges et depositum på kr. 200, som fortabes, hvis appellen findes urimelig, jf. § 92A og § 93C1 (appellen anses for unødig trætte).

For deltagere, der alene består af juniorspillere, er beløbet dog kr. 100.

For at en appelinstans kan beslutte, at depositum skal fortabes, skal følgende betingelser være opfyldt: [2010]

Den besluttende komite skal enstemmigt have besluttet, at appellen ikke skal tages til følge*).

Selve beslutningen om, at depositum skal fortabes, skal også være enstemmig.

Hvis appellen drejer sig om et bridgemæssigt skøn, skal den besluttende komite angive som grund, at det burde være klart for en spiller i en turnering på det pågældende niveau, at komiteen ikke ville skønne anderledes end den foregående instans.

Hvis appellen drejer sig om fastlæggelse af kendsgerninger, skal den besluttende komite angive som grund, at det burde være klart for en spiller i en turnering på det pågældende niveau, at komiteen ikke ville kunne fastlægge kendsgerningerne anderledes end den foregående instans.

Hvis appellen drejer sig om fortolkning eller brug af bridgelovene eller turneringsbestemmelserne, skal den besluttende komite angive som grund, at den foregående instans omhyggeligt har forklaret spillerne baggrunden for sin fortolkning og brug af bridgelovene, og at en spiller i en turnering på det pågældende niveau ikke burde have grund til at tvivle på, at fortolkningen er korrekt.

Hvis appellen behandles af DBf's Appelkomite som fjerde eller senere instans, er det dog tilstrækkelig grund til at inddrage depositum, at de to seneste instanser på overbevisende måde har truffet samme afgørelse.

Ved appel til en højere instans kræves fornyet depositum.

En højere instans kan omstøde en beslutning om fortabelse af depositum uden i øvrigt at omstøde selve appelafgørelsen.

Annullering af appel [2010]

Hvis det efter indgivelsen af en appel bliver klart, at udfaldet af appellen ikke kan få indflydelse på præmier eller kvalifikationsspørgsmål for nogen deltager, kan deltageren annullere appellen under følgende forudsætninger:

Ved mundtlig appelbehandling kan appellen annulleres, såfremt appelkomiteens møde (§ 253C) ikke er påbegyndt.

Ved skriftlig appelbehandling kan appellen annulleres, såfremt appelkomiteen ikke har meddelt sin afgørelse til turneringslederen.

*) Depositum skal returneres, hvis komiteen har besluttet at ændre resultatet, også selv om det drejer sig om en forringelse af resultatet for en deltager, der har appelleret.

§ X93. Fremgangsmåden ved appel

Sidste instans

Afgørelser truffet af chefturneringsledere, appelkomiteer, turneringsarrangører og lovfortolkende komiteer kan appelleres videre efter de bestemmelser, der fremgår af §§ 251-256. DBf's Appelkomite fungerer som sidste appelinstans.

DBf's Appelkomite afgør sager, der indbringes for den regulerende myndighed i henhold til § 93C2.

Afgørelser truffet af DBf's Appelkomite er endelige og kan hverken omstødes eller appelleres videre.

Dispensation

I særlige situationer kan man – med DBf's Appelkomites forudgående godkendelse – tilrettelægge turneringer uden mulighed for videre appel til DBf's Appelkomite, således at de afgørelser, der træffes af en mundtlig appelkomite, er endelige (se § 93C3a).

§ 201. Udregningsmetoder

Anvendt udregningsmetode

Medmindre turneringsarrangøren har fastlagt andre bestemmelser i turneringens propositioner, benyttes følgende udregningsmetode:

Holdturnering: imp-opgørelse (§ 78B). Medmindre der er tale om enkeltkampe (cupkampe), benyttes KP-opgørelse (§ 202) til opgørelse af resultatet for hver enkelt kamp.

Parturnering: Parpointberegning (§ 78A).

§ 202. Kamppoint (KP)

KP-skalaer

Ved beregning af KP omsættes den samlede imp-difference for kampen til KP efter nedenstående tabel.

KP	Antal spil i kampen
KP	8	10	12	14	16	20
15-15	0-1	0-1	0-1	0-2	0-2	0-2
16-14	2-5	2-6	2-6	3-7	3-7	3-8
17-13	6-8	7-9	7-9	8-10	8-11	9-12
18-12	9-11	10-12	10-12	11-14	12-15	13-16
19-11	12-14	13-15	13-16	15-18	16-19	17-21
20-10	15-17	16-18	17-20	19-22	20-23	22-26
21-9	18-20	19-21	21-24	23-26	24-27	27-31
22-8	21-23	22-25	25-28	27-30	28-31	32-36
23-7	24-26	26-29	29-32	31-34	32-36	37-41
24-6	27-29	30-33	33-36	35-38	37-41	42-47
25-5	30-33	34-37	37-40	39-43	42-46	48-53
25-4	34-37	38-41	41-45	44-48	47-52	54-59
25-3	38-41	42-45	46-50	49-54	53-58	60-65
25-2	42-45	46-50	51-55	55-60	59-64	66-72
25-1	46-50	51-55	56-61	61-66	65-71	73-79
25-0	51+	56+	62+	67+	72+	80+

KP	Antal spil i kampen
KP	24	28	32	36	40	48
15-15	0-3	0-3	0-3	0-3	0-3	0-4
16-14	4-9	4-10	4-10	4-11	4-11	5-12
17-13	10-14	11-15	11-16	12-17	12-18	13-20
18-12	15-19	16-20	17-22	18-23	19-25	21-28
19-11	20-24	21-25	23-28	24-29	26-32	29-36
20-10	25-29	26-31	29-34	30-36	33-39	37-44
21-9	30-34	32-37	35-40	37-43	40-46	45-52
22-8	35-39	38-43	41-46	44-50	47-53	53-60
23-7	40-45	44-49	47-52	51-57	54-60	61-68
24-6	46-51	50-55	53-58	58-64	61-68	69-76
25-5	52-57	56-61	59-65	65-71	69-76	77-84
25-4	58-64	62-68	66-73	72-79	77-84	85-93
25-3	65-71	69-76	74-82	80-88	85-93	94-102
25-2	72-79	77-85	83-91	89-97	94-102	103-112
25-1	80-87	86-94	92-100	98-106	103-112	113-123
25-0	88+	95+	101+	107+	113+	124+

Andre spilantal

Når et eller flere spil annulleres uden tildeling af score, opgøres kampresultatet efter skalaen for det reducerede antal spil. [2009]

Dersom KP-skalaen for antallet af spil i kampen ikke findes, benyttes skalaen for nærmeste højere spilantal.

Annullerede kampe

Et hold, som møder et andet hold, der udebliver, eller som er udgået eller mangler i turneringen, vinder denne kamp.

Scoren for et udeblevet hold fastsættes på følgende måde:

Hvis forsinkelsen var strafbar, tildeles holdet 0 KP.

Hvis forsinkelsen var straffri, tildeles holdet 15 KP. [2012]

Det vindende hold tildeles det højeste resultat af de nedenstående muligheder:*)

18 KP, eller

gennemsnittet af de øvrige holds KP-scorer mod det udeblevne hold, eller

gennemsnittet af holdets egen KP-score i samtlige øvrige kampe, eller

hvis en eller flere runder af kampen er afviklet inden udeblivelsen: det antal KP, det vindende hold ville have fået på basis af de afviklede spil ved anvendelse af KP-skalaen for det antal spil, der faktisk er afviklet.

Såfremt det tildelte antal KP jf. § 202C2 ikke er heltalligt, rundes op til nærmeste hele tal.

Imp-scoren for kampen fastsættes til 0 for det tabende hold, og det maksimale antal imp for opnåelse af de tildelte KP for det vindende hold. For et hold udeblevet pga. en straffri forsinkelse fastsættes imp-scoren dog til 0-0. [2012]

*) Dette resultat kan først udregnes, når turneringen er færdigspillet; af hensyn til den løbende stilling anbefales det at tildele 18 KP indledningsvis og justere til sidst.

§ 203. Imps across the Field

Ved beregning af »imps across the field« tildeles hver deltager ved sammenligning med scorer opnået af andre deltagere, der har spillet det samme spil, et positivt eller negativt antal imp i henhold til § 78B (imp-skalaen).

Kunstig score

Når et par tildeles kunstig score (§ 12C2), beregnes scoren som +2 imp for middel plus, henholdsvis -2 imp for middel minus, for hver sammenligning, der skal foretages for parret.

Omregning til et større antal borde [2010]

Hvis § X78A anvendes til udregning af særlige scorer, og de opnåede point i en gruppe skal omregnes til et større antal borde (jf. § X78B (Neubergs formel)), beregnes scoren for hvert par i gruppen som A / G * P, hvor P er det antal imp, som det pågældende par har opnået inden for gruppen, G er antallet af resultater i gruppen, og A er det samlede antal borde, som scoren skal omregnes til.

§ 204. Butlerberegning

Ved en butlerberegning udregnes en datumscore for hvert spil, hvorefter der tildeles imp til hvert par ved sammenligning med datumscoren.

Beregning af datumscoren

Den højeste og den laveste score borttages,*) hvorefter datumscoren beregnes som gennemsnittet af de resterende scorer.

Hvis metoden i § X78A benyttes til udregning af særlige scorer, har sådanne særlige scorer har følgende betydning for datumscoren: [2010]

Frekvenstavler dannes som angivet i § X78A for vægtede scorer (§ 12C1c) og ubalancerede scorer (§ 12C1e).

Ved omregning til et større antal borde (jf. § X78B (Neubergs formel)) ganges frekvenserne i frekvenstavlen for en gruppe med A / G, hvor G er antallet af resultater i gruppen, og A er det samlede antal borde, som scoren skal omregnes til.

Efter disse operationer borttages den højeste og den laveste score som sædvanligt,*) før datumscoren beregnes som gennemsnittet af de resterende scorer.**)

Hvis metoden i § X78D benyttes til udregning af særlige scorer, beregnes datumscoren på følgende måde:

Først borttages først kunstige scorer (§ 12C2), vægtede scorer (§ 12C1c) og ubalancerede scorer (§ 12C1e).

Hvis der er to scorer tilbage, beregnes datumscoren som gennemsnittet af disse to scorer. [2010]

Hvis der er mere end to scorer tilbage, borttages den højeste og den laveste af disse scorer,*) hvorefter datumscoren beregnes som gennemsnittet af de resterende scorer.

Tildeling af imp

Hvert par tildeles et antal imp efter følgende princip:

Forskellen mellem parrets opnåede spilpoint og datumscoren beregnes.

Den beregnede forskel afrundes til nærmeste hele tal deleligt med 10 (ved afrunding af en forskel, der er delelig med 5, foretages afrundingen væk fra 0).

Den afrundede forskel omsættes til imp efter den sædvanlige imp-tabel (§ 78B).

Kunstig score

Når et par tildeles kunstig score (§ 12C2), beregnes scoren som +2 imp for middel plus, henholdsvis -2 imp for middel minus.

*) Turneringsarrangøren kan i propositionerne fastlægge, at der i stedet borttages fx de to bedste og dårligste scorer.

**) Hvis den højeste score har en frekvens på under 1, betyder dette, at denne score borttages helt, mens en brøkdel af den næstbedste score også borttages, således at der samlet er fjernet 1,0 forekomst fra frekvenstavlen (og tilsvarende for den laveste score).

§ 205. Multiholdberegning

Ved multiholdberegning tildeles hvert par den gennemsnitlige KP-score opnået mod modstandere, der har spillet de samme spil i runden.

Multiholdberegning i holdturnering

Multiholdberegning er et vejledende udtryk for hvert pars præstation i holdturnering, som beregnes på følgende måde:

I hver runde (halvleg) opgøres det enkelte pars resultater mod hvert af de øvrige borde som en imaginær holdkamp efter KP-skalaen for antallet af spil i runden; dog gøres ikke op mod det bord, der indgår i den faktiske holdkamp.

Parrets multiholdscore for runden beregnes herefter som KP-gennemsnittet for de imaginære holdkampe.

Strafpoint (jf. § 90) tildelt for uregelmæssigheder, der fører til annullering af spil, medregnes ikke.

Resultat opnået ved det andet bord

Hvis der i en holdkamp er tildelt en justeret score jf. § 86D (resultat opnået ved det andet bord), gælder følgende vedrørende sammenligninger med andre deltageres resultater:

Hvis metoden i § X78A anvendes: [2010]

Sammenligninger med det bord, hvor et resultat blev opnået, foretages med udgangspunkt i det opnåede resultat.

Sammenligninger med det bord, hvor den justerede score blev tildelt, foretages, som om der var tildelt kunstig score, undtagen i sammenligningen mod den faktiske modstander.

Hvis metoden i § X78D anvendes, beregnes alle sammenligninger med andre deltageres resultater som middel.

Multiholdberegning som parturneringsform

Multiholdberegning kan anvendes som en egentlig parturneringsform ved at anvende bestemmelserne i denne paragraf med følgende ændringer:

For hvert par gøres op mod samtlige øvrige borde i turneringen.

Kunstige scorer og strafpoint for uregelmæssigheder, der fører til annullering af spil, medregnes på sædvanlig måde. Hvis mange spil udgår på grund af samme uregelmæssighed, vil spillene typisk udgå helt af alle de sammenligninger, der er tale om, og der udregnes strafpoint og erstatningspoint direkte i kamppoint.

§ 206. Board-a-Match

I holdkampe efter board-a-match-princippet giver hvert enkelt spil 2-0, 1-1 eller 0-2, alt efter hvilket hold der har opnået flest spilpoint.

Kunstig score

Ved tildeling af kunstig score (§ 12C2) er den tildelte score 1,2 point for middel plus, henholdsvis 0,8 point for middel minus. Disse scorer benyttes uden afrunding.

§ 207. Overførsel af score [2009]

I turneringer, der er opdelt i flere faser (jf. § X8A), kan turneringsarrangøren i turneringens propositioner bestemme, at en del af scoren fra én fase af turneringen overføres til senere faser.*)

Holdkampe med imp-opgørelse efter en alle-mod-alle-fase

Når en indledende fase af en holdturnering er afviklet som en alle-mod-alle-turnering i én stor gruppe, kan der benyttes overførsel af score til kampe i efterfølgende faser, fx cupkampe. Følgende fremgangsmåde benyttes.

Imp-differencen fra det indbyrdes opgør danner udgangspunkt for den overførte score.

Eventuelle strafpoint givet i den indbyrdes kamp indregnes i imp-differencen ved først at omregne til standardfradrag ifølge § 211B1 og derefter omregne disse til imp ifølge § 211B1d. [2012]

Halvdelen af imp-differencen overføres, hvis holdet med positiv imp-difference opnåede den højeste slutplacering af de to hold; en tredjedel af imp-differencen overføres, hvis holdet med positiv imp-difference opnåede den laveste slutplacering af de to hold. De overførte imp anvendes uden afrunding.

Der kan ikke overføres en imp-score større end en grænse, der afhænger af antallet af spil i den kamp, der skal spilles:

8 imp for kampe berammet til højst 32 spil.

12 imp for kampe berammet til 33-64 spil.

16 imp for kampe berammet til 65-96 spil.

20 imp for kampe berammet til 97-128 spil.

24 imp for kampe berammet til mere end 128 spil.

*) Dette princip kan fx benyttes for at belønne en god præstation i en kvalifikationsfase, eller for at reducere deltagernes incitament til under visse omstændigheder at spille bevidst på at opnå et dårligt resultat.

§ 211. Retningslinjer for strafpoint

Denne paragraf indeholder generelle retningslinjer for straffe for fejl i fremgangsmåden jf. § 90, som udmåles i form af strafpoint.

Udmåling af strafpoint

Når der tildeles en straf i form af strafpoint, skal straffen altid udmåles i den pointenhed, som stillingen i turneringen opgøres efter. For en holdturnering med KP-opgørelse skal strafpoint således udmåles som en KP-straf og ikke en imp-straf.

Strafpointene påvirker kun scoren for den deltager, der straffes, mens modstandernes score er uændret.

Se desuden § X78 angående afrunding.

Standardfradrag

Strafpointenes størrelse defineres normalt med udgangspunkt i begrebet »standardfradrag«. Et standardfradrag har følgende størrelse:

Holdturnering:

KP-opgørelse efter skala med mindst 14 spil: ½ KP (afrundes ikke).

KP-opgørelse efter skala med højst 12 spil: 1 KP.

Board-a-match (§ 206): 0,2 point (afrundes ikke).

Enkeltkamp (cupkamp): 1½ imp, som fradrages i den fejlendes imp-score i kampen (afrundes ikke; § 86B (gennemsnitsberegning ved ubalancerede scorer i cupturneringer) benyttes ikke).

Parturnering:

Almindelig parpointopgørelse: 10% af forskellen mellem en top og en bund i et spil.

Imps across the Field (§ 203): 2 imp for hvert andet bord, hvor spillet skulle spilles.

Butlerberegning (§ 204): 2 imp.

For opgørelsesformer, der ikke er nævnt ovenfor, bør der i turneringens propositioner fastsættes et standardfradrag, som svarer til forskellen mellem middel og middel minus i et spil.*)

*) Se dog § 205 angående multiholdberegning i holdturnering.

§ 212. For sen ankomst

Holdkamp

Kampe med officielt starttidspunkt skal påbegyndes på dette tidspunkt, medmindre turneringslederen bestemmer andet.

Ved en strafbar forsinkelse på mindre end 30 minutter gennemføres sektionen i sin fulde længde. Hvis forsinkelsen er mindst 5 minutter, gælder desuden følgende:

Det forsinkede hold straffes med følgende KP-fradrag:*)

1 KP ved en forsinkelse på mindst 5, men under 10 minutter.

ii.

2 KP ved en forsinkelse på mindst 10, men under 15 minutter.

iii.

3 KP ved en forsinkelse på mindst 15, men under 20 minutter.

iv.

4 KP ved en forsinkelse på mindst 20, men under 25 minutter.

5 KP ved en forsinkelse på mindst 25, men under 30 minutter.

Spilletiden for runden forlænges for de implicerede hold i kampen.

Hvis runden er på højst 15 spil, forlænges spilletiden svarende til forsinkelsen.

ii.

Hvis runden er på mindst 16 spil, forlænges spilletiden svarende til forsinkelsen minus 5 minutter.

Ved en strafbar forsinkelse på mindst 30 minutter gælder følgende: [2012]

Holdene kan med turneringslederens godkendelse enes om at afvikle kampen med et reduceret spilantal (dog mindst halvdelen af det oprindeligt fastsatte og altid mindst 8 spil) eller på et andet tidspunkt. Det forsinkede hold straffes med et fradrag på 8 KP.

Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, eller hvis det fremmødte hold ikke ønsker at afvikle kampen, opgøres kampens resultat ved hjælp af § 202C.

Ved en straffri forsinkelse (§ 244) skal det forsinkede hold meddele forsinkelsen til turneringsarrangøren eller turneringslederen hurtigst muligt. [2012]

Turneringsarrangøren eller turneringslederen forsøger at få kampen afviklet på en måde, der er så retfærdig som muligt over for begge hold, ved at forlænge spilletiden svarende til forsinkelsen, afvikle kampen enten med et reduceret spilantal (dog mindst halvdelen af det oprindeligt fastsatte og altid mindst 8 spil), eller fastsætte et andet spilletidspunkt.

Såfremt dette ikke kan lade sig gøre, opgøres kampens resultat ved hjælp af § 202C. I en enkeltkamp udråbes det fremmødte hold dog som vinder.

Det forsinkede hold er ikke forpligtet til at indsætte substitutter. Hvis holdet har andre spillere til rådighed, er holdet heller ikke forpligtet til at indsætte disse.

Såfremt en spiller rammes af sygdom e.lign. under en kamp, har holdet ret til at indsætte en substitut eller et substitutpar i næste spil. Hvis et påbegyndt spil ikke kan gennemføres, tildeler turneringslederen justeret score (§ 12C) i dette spil. Hvis det ikke kan lade sig gøre at indsætte en substitut, benyttes de samme principper som ved straffri udeblivelse.

Parturnering

Hvis et par ikke har taget plads ved bordet senest 5 minutter efter sektionens officielle starttidspunkt, kan turneringslederen indsætte reserver (se § 243).

Hvis det således erstattede par kommer senere end starttidspunktet for sektionens 2. runde, bestemmer turneringslederen, om

Det erstattede par genindtræder i turneringen, eller

Reserverne spiller resten af sektionen, eller

Reserverne spiller resten af turneringen.

Hvis et par ikke har taget plads ved starten af en runde, herunder første runde i en sektion, kan turneringslederen efter eget skøn tildele advarsel eller strafpoint. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge nærmere bestemmelser for sådanne straffe.

Hvis parrets forsinkede ankomst er straffri (§ 244), tillader turneringslederen normalt, at parret genindtræder fra og med næste runde i turneringen.

*) Hvis der ikke benyttes KP-opgørelse, omregnes hvert KP til to gange standardfradraget (§ 211B). I holdkampe med højst 12 spil benyttes de angivne KP-fradrag.

§ 213. Tidsoverskridelse

Holdkamp

Ved turneringsformer, hvor kampene spilles i mere eller mindre ubrudt rækkefølge, skal afslutningstidspunktet for kampen eller runden (halvlegen) være fastlagt.

Hvis afslutningstidspunktet ændres, skal turneringslederen før runden meddele det nye afslutningstidspunkt, men undladelse heraf fritager ikke de pågældende hold for straf ved tidsoverskridelse.

Turneringslederen bør advare hold, der er i fare for at blive straffet for langsomt spil, men undladelse heraf fritager ikke de pågældende hold for straf ved tidsoverskridelse.

En tidsoverskridelse på under 5 minutter straffes ikke.

Ved en tidsoverskridelse på mindst 5 minutter gælder følgende:

De implicerede hold straffes med følgende KP-fradrag:*)

1 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 5, men under 10 minutter.

ii.

2 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 10, men under 15 minutter.

iii.

3 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 15, men under 20 minutter.

iv.

5 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 20, men under 25 minutter.

8 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 25, men under 30 minutter.

vi.

Mindst 8 KP ved en tidsoverskridelse på mindst 30 minutter. Straffen fastsættes efter turneringslederens skøn.

Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen kun – eller næsten kun – skyldes det ene hold, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen til det andet hold.

I tilfælde af tidsoverskridelse ved begge borde tildeles for hvert af holdene den største af de to straffe jf. ovenstående bestemmelser.

Ud over den automatiske straf nævnt i § 213A4 kan turneringslederen tildele straf for langsomt spil (§ 90B2) efter følgende regler:

Der kan kun ske fradrag af KP, hvis turneringslederen tidligere i samme kamp har tildelt en advarsel for langsomt spil.

Straffen kan efter turneringslederens skøn tildeles det ene eller begge hold og behøver ikke være ens for begge hold.

Straffen består i mindst ét standardfradrag (se § 211B).

Til hjælp ved vurdering af forsinkelser kan turneringslederen udpege en observatør, som skal tage tid på hvert spil samt vurdere, omtrent hvor meget af denne tid hver side har brugt.

Turneringslederen kan indsætte observatøren på eget initiativ eller på anmodning fra en spiller (en spiller kan dog ikke kræve, at der indsættes en observatør).

Observatøren indsættes sjældent fra en rundes start, men bliver normalt ved bordet til rundens afslutning fra det tidspunkt, hvor observationerne påbegyndes.

For hvert spil noterer observatøren:

Antallet af minutter, der blev forbrugt til spillet.

ii.

Om tidsforbruget var ca. ligeligt fordelt mellem de to sider, eller om en af siderne var hovedansvarlig for tidsforbruget (en pause på op til 1 minut for spilfører ved det første tilspil fra bordet medregnes dog ikke).

iii.

Evt. særlige hændelser, som havde indflydelse på tidsforbruget, inkl. hændelser mellem spillene.

Der tages ikke tid på hver enkelt melding eller spil af et kort. Observatøren foretager en overordnet vurdering på hvert spil.

Spillerne må ikke på nogen måde forsøge at påvirke observatøren i dennes vurderinger eller få adgang til observatørens notater inden rundens afslutning.

Parturnering

Ved overskridelse af spilletiden for en runde tildeler turneringslederen straf efter følgende principper:

Første tidsoverskridelse straffes med en advarsel (se § X90C).

Hver efterfølgende tidsoverskridelse straffes med et standardfradrag (§ 211B).

Hvis den første tidsoverskridelse er på mindst 3 minutter, straffes den efter § 213B1b uden forudgående advarsel.

Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen kun – eller næsten kun – skyldes det ene par, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen til det andet par. Dette gælder især, når det ene par ikke var klar til at spille ved rundens start.

Hvis turneringslederen bedømmer, at tidsoverskridelsen helt eller delvis skyldes forhold, som spillerne ikke havde indflydelse på, kan turneringslederen reducere eller annullere straffen tilsvarende. Et par regnes ikke for ansvarlig for den del af en tidsoverskridelse, der skyldes parrets egen tidsoverskridelse i den foregående runde.

Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge bestemmelser, der tillader turneringslederen at annullere et spil, hvis afvikling af spillet medfører risiko for at forstyrre den generelle afvikling af turneringen, fordi spillerne risikerer at overskride tidsfristen for runden betragteligt. Sådanne bestemmelser bør foreskrive en frist, inden hvilken et spil skal påbegyndes, og bestemmelserne skal foreskrive den kunstige score (jf. § 12C2), der skal tildeles på således annullerede spil.**)

*) Hvis der ikke benyttes KP-opgørelse, omregnes hvert KP til to gange standardfradraget (§ 211B). I holdkampe med højst 12 spil benyttes de angivne KP-fradrag.

**) Hvis tidsoverskridelsen kun skyldes det ene par, bør bestemmelserne foreskrive tildeling af middel plus til det uskyldige par og middel minus til det skyldige par. Hvis begge par er skyld i tidsoverskridelsen, bør bestemmelserne enten foreskrive tildeling af middel minus til begge par eller middel til begge par. Der bør ikke gives strafpoint på spil, der annulleres efter denne bestemmelse.

§ 214. Forkert kortfordeling o.l. [2009]

Uregelmæssigheder, der er dækket af denne paragraf

Denne paragraf omhandler tilfælde, hvor turneringslederen anvender § 13 (forkert antal kort), § 14 (manglende kort), § 15 (spil af forkert spil), § 16C (uvedkommende oplysninger udefra) eller § 17D (kort fra forkert mappe). Dette gælder bl.a. følgende tilfælde:

En eller flere hænder i mappen bestod af et forkert antal kort (§ 13 eller § 14).

Spillerne spiller et spil, de ikke skulle spille i den pågældende runde (§ 15).

En spiller ser et eller flere kort fra en anden hånd end den, spilleren skal spille (§ 16C), fx hvis:

Mappen indeholder forkert kortfordeling.

Mappen indeholder kort med billedsiden opad.

Mappen er drejet 90 grader.*)

Spilleren tager en forkert hånd fra mappen.

En spiller hører meldinger, resultater eller bemærkninger om spillet (§ 16C).

En spiller tager kort fra en forkert mappe og afgiver en melding ud fra disse kort i stedet for den hånd, spilleren skal spille i det igangværende spil (§ 17D).

Fejlende sider og straffe

For hver fejlende side – både ved det bord, hvor uregelmæssigheden skulle berigtiges, og ved tidligere borde – fastsættes en straf efter bestemmelserne i denne paragraf. En spiller er i denne forbindelse fejlende, hvis spilleren ved overtrædelse af den korrekte fremgangsmåde er skyld i, at turneringslederen skal anvende en af de i § 214A nævnte paragraffer ved spillerens eget bord eller ved et senere bord.

Ingen straf

Den fejlende side straffes ikke, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

Uregelmæssigheden berigtiges med justeret score (§ 12C) for den fejlende side.

Uregelmæssigheden berigtiges ved at dreje mappen 180 grader eller ved at lade to makkere bytte plads.

Advarsel

En fejlende side straffes med advarsel (§ X90C), hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:

Uregelmæssigheden berigtiges ikke med omgivning (§ 16C2b) eller justeret score (§ 12C) ved noget bord, der er berørt af uregelmæssigheden, eller

Uregelmæssigheden består udelukkende i, at den fejlende side er skyld i, at mappen indeholder en eller flere hænder med forkert antal kort (således at problemet kan løses ved, at spillerne ved det næste bord tæller deres kort).

Hvis der er tale om forkert vendte mapper i flere spil i samme runde, og tilfældet er dækket af § 214D1, straffes en fejlende side kun med én advarsel for de pågældende spil.

Strafpoint

I tilfælde, der ikke er dækket af § 214C eller § 214D, straffes en fejlende side med et standardfradrag (§ 211B).

Selvom spillerne i et par eller på et hold i samme spil begår flere uregelmæssigheder, der er dækket af denne paragraf, kan parret eller holdet højst straffes med ét standardfradrag på spillet.

Eksempler

Den følgende liste viser nogle eksempler på anvendelse af § 214.

En spiller har flere end 13 kort og ser sine kort:

Turneringslederen berigtiger uregelmæssigheden ved hjælp af § 13.

Spilleren tildeles en advarsel, medmindre turneringslederen tildeler justeret score som følge af uregelmæssigheden (§ 214C1 og § 214D1a).

Hvis en spiller ved et tidligere bord var ansvarlig for, at hånden indeholdt flere end 13 kort, tildeles denne spiller en advarsel, uanset om fejlen medførte tildeling af justeret score (§ 214D1b).

En spiller har færre end 13 kort og ser sine kort:

Turneringslederen berigtiger uregelmæssigheden ved hjælp af § 14.

Spilleren tildeles en advarsel (§ 214D1a).

Hvis en spiller ved et tidligere bord var ansvarlig for, at hånden indeholdt færre end 13 kort, tildeles denne spiller en advarsel (§ 214D1b).

Spillerne spiller et spil, der ikke skal spilles i den igangværende runde:

Turneringslederen berigtiger uregelmæssigheden ved hjælp af § 15.

En spiller regnes som fejlende, hvis spilleren har udtaget en hånd fra mappen og set et eller flere kort (turneringslederen kan efter omstændighederne vælge også at betragte en spiller som fejlende, hvis spilleren har lagt den forkerte mappe frem uden selv at udtage en hånd).

Hvis spillet afsluttes, og ingen af spillerne tidligere har spillet spillet, står scoren normalt ved magt, men hver fejlende side straffes med et standardfradrag, hvis fejlen medfører, at andre par ikke kan spille spillet (§ 214E1). Hvis spillerne spiller flere spil fra den forkerte runde, straffes med et standardfradrag pr. gennemført spil. Spillerne gennemfører om muligt de rigtige spil og tildeles i modsat fald en kunstig score på de rigtige spil jf. turneringens propositioner.**)

Mappen indeholder kort med billedsiden opad:

Turneringslederen benytter § X16A for at forsøge at gennemføre spillet. Kan det ikke lade sig gøre at gennemføre spillet, tildeles begge sider kunstig score i form af middel plus (dog middel minus til den fejlende side, hvis fejlen skyldes en spiller ved det andet bord i en holdkamp).

Hvis en spiller ved et tidligere bord var ansvarlig for uregelmæssigheden, straffes denne spiller med et standardfradrag, hvis fejlen medførte omgivning eller tildeling af justeret score (§ 214D1b), medmindre der var tale om en spiller ved det andet bord i en holdkamp (§ 214C). Hvis fejlen ikke medførte tildeling af justeret score, straffes spilleren med en advarsel, også hvis der var tale om en spiller ved det andet bord i en holdkamp (§ 214D1a).

En spiller tager en forkert hånd fra mappen (fx fordi mappen ligger forkert) og ser derved billedsiden af et eller flere kort, der tilhører en modstanders hånd:

Hvis der er tale om en holdkamp, og en eller flere spillere ved det andet bord har set et eller flere kort fra den pågældende mappe, gælder følgende: Hvis det kan lade sig gøre at gennemføre spillet (§ X16A3) uden efterfølgende tildeling af justeret score, tildeles hver fejlende side en advarsel (§ 214D1a); ellers tildeler turneringslederen middel minus til hver fejlende side og middel plus til en evt. ikke-fejlende side (jf. § X16A4) og overvejer desuden, om § 86D (resultat foreligger ved det andet bord) skal benyttes, men der tildeles ingen straf (§ 214C1). Se § 215, hvis holdene sad forkert ved halvlegens begyndelse.

I øvrige tilfælde drejes mappen 90 grader, og spillet afvikles uden yderligere berigtigelse (§ X16A1). Hver fejlende side tildeles en advarsel (§ 214D1a) – hvis flere spil i samme runde er vendt 90 grader, tildeles kun én advarsel til hver fejlende side (§ 214D2).

Hvis fejlen skyldes, at mappen lå forkert på bordet, regnes en spiller som fejlende, hvis spilleren har lagt mappen forkert og/eller spilleren har udtaget en forkert hånd fra mappen.

*) Hvis spillerne har sat sig forkert eller vendt mapperne forkert fra rundens begyndelse, og der er tale om en holdkamp, benyttes § 215 i stedet for denne paragraf.

**) I dette tilfælde anbefales det, at den kunstige score er middel, idet parrene samtidig straffes med et standardfradrag for hvert af de fejlagtigt afviklede spil.

§ 215. Holdmakkerne sidder på samme led

Bestemmelserne i denne paragraf anvendes, når holdmakkerne sidder på samme led ved begge borde fra starten af en runde (halvleg), således at resultaterne ikke kan sammenlignes. Hvis spil senere i runden er vendt forkert, anvendes § 214 (forkert kortfordeling o.l.).

Ingen spil spillet ved begge borde

Hvis ingen spil er spillet ved begge borde med holdmakkerne på samme led, gælder følgende:

De berørte spil vendes efter behov ved det andet bord, så de alle bliver spillet med hvert hold én gang N-S og én gang Ø-V.

Begge hold tildeles en advarsel (§ X90C).

Mindst ét, men færre end halvdelen af rundens spil spillet ved begge borde

Hvis mindst ét, men færre end halvdelen af rundens spil er spillet ved begge borde, gælder følgende:*)

De berørte spil gives om, og spilletiden for runden forlænges tilsvarende. Hvis turneringslederen afgør, at det af hensyn til turneringens praktiske afvikling ikke er muligt at forlænge spilletiden tilstrækkeligt, bestemmer turneringslederen, hvor mange spil der som minimum skal gives om og spilles inden for den afsatte tid.

Kampens resultat omsættes til KP efter skalaen for det faktisk spillede antal spil (se også § 202B (andre spilantal)).

Hvert hold straffes med et standardfradrag (se § 211B) for hvert spil, der er spillet ved begge borde med holdmakkerne på samme led, dog højst 2 KP for en runde (uanset størrelsen af standardfradraget).

Mindst halvdelen af rundens spil spillet ved begge borde

Hvis mindst halvdelen af rundens spil er spillet ved begge borde med holdmakkerne på samme led, annulleres runden. Desuden gælder følgende:

Turneringslederen og turneringsarrangøren kan bestemme, at runden skal spilles om.

Hvis runden ikke spilles om, gælder følgende:

Hvis kampen består af to runder (halvlege), og fejlen skete i 1. halvleg, kan turneringslederen bestemme, at der skal skiftes halvvejs i 2. halvleg.

Kampen opgøres efter KP-skalaen for det faktisk afviklede antal spil (se § 202B).

Hvert hold straffes med fradrag af 2 KP (standardfradragsbegrebet i § 211B benyttes ikke). Såfremt kampen kun består af én runde, som blev annulleret, og runden ikke spilles om, tildeles hvert hold 13 KP for kampen (der fradrages ikke yderligere 2 KP fra denne score).

*) Eksempel: I en 20-spils halvleg er spil 1-9 spillet ved begge borde med forkert placering, og turneringslederen beslutter, at runden kan forlænges med 21 min., uden at turneringens afvikling generes væsentligt. Der lægges 21 min. til rundetiden, spil 10-20 spilles normalt (om nødvendigt drejet for at sikre, at hvert hold spiller dem én gang som N-S og én som Ø-V), og spillerne får at vide, at de med den forlængede tid desuden skal nå at spille spil 1-3 om. Hvis spillet går hurtigt, må de gerne fortsætte med omspil af spil 4-9. Overskridelse af den forlængede spilletid straffes som normal tidsoverskridelse. Begge hold idømmes desuden 2 KP straf (da 9x½ KP er mere end 2 KP), og 36-spils KP-skalaen bruges (med spil 1-3 er der i alt spillet 34 spil i kampen; når spillerne omspil af 6 eller flere spil, bruges 40-spils KP-skalaen).

§ 216. Spil, der ikke påbegyndes

Bestemmelserne i denne paragraf fastsætter scoren for spil, der annulleres uden at være påbegyndt, når tilfældet ikke dækkes af § 212 (for sen ankomst), § 213 (tidsoverskridelse), § 214 (forkert kortfordeling o.l.) eller § 215 (holdmakkerne sidder på samme led).

Oversidderrunder [2010]

Hvis et par pga. turneringsformen er oversidder, udregnes scoren i overensstemmelse med § X78 (særlige scorer).

Strafbar udeblivelse

Hvis et spil ikke påbegyndes, fordi et par er udeblevet, og udeblivelsen er strafbar (§ 244), gælder følgende:

Til det par, der er mødt op, gives middel plus (se § X78 angående afrunding).

Til det par, der er udeblevet, gives middel minus (se § X78 angående afrunding).

For det udeblevne par kan yderligere fradrag af point jf. § 90 (fejl i fremgangsmåden) komme på tale.

Straffri udeblivelse

Hvis et spil ikke påbegyndes, fordi et par er udeblevet, og udeblivelsen er straffri (§ 244), gælder følgende:

Til det par, der er mødt op, gives middel plus (se § X78 angående afrunding).

Til det par, der er udeblevet, gives middel.

Fradrag af point jf. § 90 (fejl i fremgangsmåden) kommer normalt ikke på tale.

Reserver

Hvis et par er indsat som reserve i en turnering og derfor ikke har spillet de første spil, gælder følgende for de spil, der således ikke er afviklet:

Til det par, som reserveparret skulle have spillet mod, gives middel plus (se § X78 angående afrunding).

Reserveparret tildeles middel.

Deltageren udgår

En deltager (jf. definitionen i lovene) skal betragtes som udgået af turneringen i følgende tilfælde:

For en tilmeldt deltager, hvis deltageren ikke har spillet mindst halvdelen af kampene (holdturnering), hhv. halvdelen af spillene (parturnering).

For en indsat reserve, hvis reserven ikke har spillet mere end halvdelen af kampene (holdturnering), hhv. halvdelen af spillene (parturnering).

Når en deltager er udgået jf. § 216E1, skal samtlige deltagerens resultater annulleres. Modstandernes resultater fastsættes på følgende måde:

I holdturnering: Modstandernes resultater i de pågældende kampe fastsættes i overensstemmelse med § 202C (KP-score for annulleret kamp).

I parturnering: Modstandernes resultater i de pågældende spil beregnes som ved oversidderrunder (§ 216A).

Bestemmelserne i § 216E1 og § 216E2 gælder også ved straffri udeblivelser (§ 244).

§ 221. Pointlighed i turneringer med KP-opgørelse

Alle-mod-alle

Hvis turneringsformen er alle-mod-alle i ét eller flere gennemløb, placeres lige stillede hold efter følgende kriterier:

Flest KP i samtlige indbyrdes kampe.

Bedst kvotient mellem vundne og tabte imp i samtlige indbyrdes kampe.

Bedst kvotient mellem vundne og tabte imp i samtlige kampe.

Hvis anvendelsen af et af de ovenstående kriterier fører til, at en mindre gruppe af hold fortsat står lige, anvendes § 221A forfra på en sådan gruppe af hold.

Turneringens propositioner kan fastlægge yderligere kriterier eller dekretere omkampe ved fortsat lighed.

Andre turneringsformer [2010]

Hvis alle hold i turneringen ikke har mødt hinanden lige mange gange (fx i en Monrad-turnering), placeres lige stillede hold efter følgende kriterier:

Det samlede antal KP opnået af holdets modstandere.

Bedst kvotient mellem vundne og tabte imp i samtlige kampe.

Turneringens propositioner kan fastlægge yderligere kriterier eller dekretere omkampe ved fortsat lighed.

§ 222. Afgørelse af uafgjort enkeltkamp med imp-opgørelse

Bestemmelserne i denne paragraf anvendes, når en enkeltkamp (fx i en cupturnering) ender uafgjort i imp.

Overført score

Hvis § 207A har været anvendt for at bestemme en overført score, gælder følgende:

Det hold, der scorede flest imp i kampen (uden overførsel), vinder kampen.

Hvis den overførte score er 0 imp, afgøres kampen ved omspil (§ 222C).

Ingen overført score

Hvis § 207A ikke har været anvendt, beregnes det totale antal spilpoint (§ 78C) for hvert af holdene.

Det hold, der scorede flest spilpoint, vinder kampen.

Hvis holdene står lige i spilpoint, afgøres kampen ved omspil (§ 222C).

Omspil

Når en kamp skal afgøres ved omspil, benyttes følgende fremgangsmåde:

Hver omspilsrunde består af 4 spil. Resultatet af omspilsrunden indregnes i kampens samlede resultat. Ved fortsat imp-lighed anvendes § 222A eller § 222B på det nye resultat.

Se § 231D vedrørende holdenes opstilling.

§ 223. Pointlighed i parturnering

Om entydige placeringer skal fastlægges

Entydige placeringer skal fastlægges, når det drejer sig om udelelige præmie- eller kvalifikationsgivende placeringer.

Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge yderligere bestemmelser om, hvornår entydige placeringer skal fastlægges, herunder om delelige præmier skal deles ved pointlighed, selvom entydige placeringer er fastlagt.

Fremgangsmåde

Hvis entydige placeringer skal fastlægges, benyttes følgende kriterier i prioriteret orden.

Flest parpoint i indbyrdes opgør. Hvis flere end 2 par har samme samlede parpointscore, gælder følgende:

Samtlige indbyrdes opgør summeres (med 0 som middel).

Hvis 2 eller flere par har samme score i indbyrdes opgør, gentages proceduren for disse par.

Flest runder med en score over middel.

Sammenligning af antallet af forekomster af dårligste parpointscore for et spil, subsidiært næstdårligste osv., indtil en forskel findes. Det par, som har den bedste score i sammenligningen, slutter forrest.*)

*) Den overordnede ide er at belønne det par, som har færrest bunde. I en turnering over 20 borde slutter således det af parrene forrest, som har færrest noteringer med -19. Har parrene lige mange sådanne noteringer, sammenlignes antallet af noteringer med -18 osv.

§ 231. Holdenes placering

Hjemmehold og udehold

I hver kamp spiller et hjemmehold mod et udehold. Turneringslederen tildeler om nødvendigt de respektive betegnelser. Er intet andet anført, betragtes det i startlisten først nævnte hold som hjemmehold.

Hjemmeholdet sidder under hele kampen N-S i åbent rum og Ø-V i lukket rum.

Udskiftning

Udskiftning af et par eller en spiller i et par må kun ske efter en runde. Turneringslederen kan dog dispensere herfor i tilfælde af en spillers pludseligt opståede sygdom e.lign. (§ 244A2).

Holdopstilling [2010]

Medmindre andet fremgår af turneringens propositioner, gælder følgende begrænsninger for holdenes valg af, hvilke af dets deltagere der skal spille hver runde (halvleg) af en kamp, og i hvilken opstilling de placerer sig (hvis der på det ene hold, men ikke begge, er par, der anvender et højkunstigt system, benyttes § 103C2 dog i stedet for nedenstående i enhver runde (halvleg), hvor et højkunstigt system anvendes).

Hvis kampen afvikles med 1 runde (halvleg), har hjemmeholdet ret til at sætte sig sidst.

Hvis kampen afvikles med 2 runder (halvlege), gælder følgende:

Hjemmeholdet har ret til at sætte sig sidst i 1. halvleg.

Udeholdet har ret til at sætte sig sidst i 2. halvleg.

Ethvert uændret par på hjemmeholdet skal i 2. halvleg forblive i det rum, hvor de spillede 1. halvleg.

To uændrede par må ikke møde hinanden i begge halvlege.

Hvis kampen afvikles med et ulige antal runder (halvlege; mindst tre), afgøres retten til at sætte sig sidst i hver enkelt runde inden kampens start på følgende måde:

Først vælger hjemmeholdet en vilkårlig runde i kampen, hvor de har ret til at sætte sig sidst.*)

Dernæst vælger udeholdet en af de resterende runder.

Holdene fortsætter med at vælge på skift, indtil samtlige runder er fordelt mellem holdene.

Der er ingen begrænsninger på, om uændrede par mødes flere gange i træk.

Hvis kampen afvikles med et lige antal runder (halvlege; mindst fire), afgøres retten til at sætte sig sidst i hver enkelt runde inden kampens start på følgende måde:

Kampen inddeles i sektioner a to runder.

Først vælger hjemmeholdet en vilkårlig runde i kampen, hvor de har ret til at sætte sig sidst.*) Udeholdet får automatisk ret til at sætte sig sidst i den modsatte runde i samme sektion.

Dernæst vælger udeholdet en af de resterende runder. Hjemmeholdet får automatisk ret til at sætte sig sidst i den modsatte runde i samme sektion.

Holdene fortsætter med at vælge på skift, indtil samtlige runder er fordelt mellem holdene.

Der er ingen begrænsninger på, om uændrede par mødes flere gange i træk.

Omspil

I omspilsrunder (se § 222C) gælder følgende:

I første omspilsrunde skal holdene anvende samme placering og opstilling som i sidste runde af den ordinære kamp.

Medmindre § 103C2 (højkunstige systemer) er i kraft, bytter udeholdets par plads for hver runde i efterfølgende omspilsrunder, mens hjemmeholdets par bliver siddende.

Intet af holdene må foretage udskiftning af spillere efter afslutning af den ordinære kamp.

*) Hjemmeholdet kan bestemme, at udeholdet skal foretage det første valg.

§ 232. Tilskuer til egen kamp

Ikke-spillende holdkaptajn

En ikke-spillende holdkaptajn har lov til at være tilskuer, også til sit eget hold, efter samme regler som gælder for andre tilskuere (§ 76).

Bortset fra som angivet i § 232A1 har kaptajnen ingen særlige rettigheder under spillet.

Andre spillere

Med undtagelse for § 232A må en spiller ikke være tilskuer ved et bord, hvor spillerens holdkammerater spiller.

§ 241. Betingelser for deltagelse

For hver turnering fastsætter turneringsarrangøren betingelser for deltagelse. Eksempler på sådanne betingelser gives nedenfor.

Krav til køn og alder

Propositionerne kan fastsætte krav til køn og alder. Eksempler:

Turneringer for damespillere.

Turneringer for mixed-par eller mixed-hold (som består af mixed-par).

Turneringer for juniorspillere, dvs. spillere, der ikke er fyldt 25 år den 1. januar i den pågældende sæson.

Turneringer for seniorer, dvs. spillere, der er fyldt 60 år inden den 1. januar i den pågældende sæson.

Begrænsninger på spillestyrke

Propositionerne kan fastsætte begrænsninger på spillestyrken af de tilmeldte spillere.*) Eksempler:

Spillere, der ikke deltager i divisionsturneringen.

Spillere, der ikke har opnået kredsmestertitlen.

Krav til medlemskab

Propositionerne kan fastsætte krav om medlemskab. Eksempler:

I turneringer arrangeret af DBf eller af en kreds eller et distrikt under DBf kan DBf-medlemskab være påkrævet for hver spiller.

I en turnering arrangeret af en kreds eller et distrikt under DBf kan der i turneringens propositioner være bestemmelser, der kræver, at et vist antal af holdets eller parrets spillere skal være medlem af den pågældende kreds eller det pågældende distrikt.

I en klubturnering kræves som regel medlemskab af klubben for deltagelse i turneringen.

Brug af ulovlige spillere

Hvis det efter turneringens start fastslås, at der anvendes spillere, som ikke opfylder betingelserne for deltagelse, eller substitutter, som ikke opfylder reglerne for anvendelse heraf (se § 242), anses parret eller holdet for at være udeblevet i de runder, hvor sådanne spillere anvendes, og scoren fastsættes i henhold til § 202C for holdturneringer og § 216 for parturneringer. Se desuden § 216E (deltageren udgår).

Hvis der er anvendt en ulovlig substitut, hvis deltagelse turneringsarrangøren eller turneringslederen har godkendt, benyttes principperne i § 82C (fejlagtig afgørelse af turneringslederen), hvis fejlen skyldes, at turneringsarrangøren eller turneringslederen har fortolket substitutreglerne forkert på basis af korrekte oplysninger om substitutten.**)

*) Vurdering af spillestyrke vil altid være et subjektivt skøn, og det er vanskeligt at fastlægge objektive kriterier, der føles rimelige. Turneringsarrangøren bør derfor gøre opmærksom på, om der foretages skøn i forbindelse med vurderingen af begrænsningerne.

**) Eksempel: Hvis et hold beder turneringslederen om tilladelse til at anvende en substitut og fejlagtigt oplyser, at substitutten er medlem af DBf, regnes holdet for udeblevet jf. § 241D1. Hvis holdet derimod har givet korrekte oplysninger, men turneringslederen på basis heraf fejlagtigt afgør, at substitutten er lovlig, benyttes principperne i § 82C (fejlagtig afgørelse af turneringslederen).

§ 242. Substitutter

En substitut er en spiller, som ikke er tilmeldt holdet eller parret, men som alligevel spiller for holdet eller parret i en del af turneringen.

Regler for anvendelse af substitutter

Ved anvendelse af en substitut skal følgende betingelser være opfyldt:

Substitutten skal opfylde samme betingelser for deltagelse som tilmeldte spillere (se § 241), medmindre undtagelser fremgår af propositionerne for turneringen.*)

Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge særlige betingelser for anvendelse af substitutter, fx:

Bestemmelser om, at turneringsarrangøren eller turneringslederen skal informeres om og evt. godkende anvendelse af substitutten, inden substitutten påbegynder spillet.

Bestemmelser om, at der kræves en særlig begrundelse for den tilmeldte spillers afbud.

Regler for, at en substitut ikke må optræde på flere hold eller par i samme turnering.

Regler for, at en substitut ikke forstærker holdet eller parret væsentligt. Tvivlsspørgsmål afgøres af turneringsarrangøren.

Begrænsninger i antallet af anvendte substitutter i alt pr. deltagende hold eller par, eller mindstekrav til antallet af tilmeldte spillere, der faktisk spiller.

Straffri forsinkelse eller udeblivelse

Når en spiller ikke kan møde frem i tide, og forsinkelsen er straffri (§ 244), og det ikke kan lade sig gøre at indsætte en substitut, der overholder kravene i § 242A, kan en substitut, der ikke overholder disse krav, anvendes under følgende forudsætninger:

Turneringsarrangøren eller turneringslederen skal godkende, at en sådan substitut anvendes.

Medmindre turneringens propositioner forbyder dette, behøver substitutten ikke overholde kravene til køn og alder (§ 241A) eller spillestyrke (§ 241B), men modstanderne kan frit vælge mellem følgende muligheder: [2012]

Runden aflyses, og scoren fastlægges i henhold til § 202C (holdturnering) eller § 216 (parturnering).**)

Runden afvikles som normalt.

Substitutten spiller resten af runden

Når en substitut er indsat, deltager substitutten i resten af runden (halvlegen).

Resultater opnået af substitutter

Resultater opnået ved brug af substitutter indgår i den samlede stilling, som om de var opnået af en tilmeldt spiller.

Præmier vundet ved brug af substitutter tilfalder de tilmeldte spillere.

Kvalifikation til videre deltagelse opnået ved brug af substitutter tilfalder de tilmeldte spillere.

Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge mindstekrav for antallet af spil, som de oprindeligt tilmeldte spillere skal spille for at bevare deres rettigheder, samt omstændigheder under hvilke en substitut overtager den erstattede spillers rettigheder.

Substitutters systemer

Et par med substitut(ter) må spille et hvilket som helst system, der i øvrigt er tilladt i turneringen, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:***)

Modstanderne har haft mindst den samme tid til at sætte sig ind i systemet, som kræves for ordinære pars systemer i turneringen, eller

Modstanderne accepterer, at systemet anvendes, eller

Systemet er tilladt i parturneringer (se § 101B), eller.

De dele af substitutparrets system, som ikke er tilladt i parturneringer, var også en del af det oprindelige pars system (således at modstandernes muligheder for at forberede sig på systemet ikke er blevet forringet af, at substitutter er blevet indsat).

*) I de fleste klubturneringer er det sædvane, at der for substitutter ikke stilles krav om medlemskab af klubben (jf. § 241C).

**) Det skal understreges, at der er tale om helt korrekt og sportslig optræden af modparten, hvis de forlanger at få runden aflyst under disse omstændigheder. Muligheden i § 242B2b skal således opfattes som et særligt tilbud til modparten.

***) Turneringslederen kan vælge at give parrets modstandere nogle minutter til at forberede sig på systemet, ved at runden udskydes nogle minutter ved det pågældende bord.

§ 243. Reserver

En reserve er et par eller et hold, der indsættes i en turnering for at udfylde en ledig plads, fx hvis et par er udeblevet i en parturnering. I modsætning til substitutter (§ 242) spiller reserver på egne vegne.

Udvælgelse af reserver

Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge bestemmelser om, hvordan reserver udvælges på basis af fx opnåede resultater i en kvalifikationsturnering eller tilmeldingsrækkefølge.

Turneringsarrangøren eller turneringslederen er bemyndiget til at indsætte reserver i overensstemmelse med turneringsbestemmelserne.

Reserven overtager pladsen

Når en reserve er indsat i en turnering, har reserven de samme rettigheder, som reserven ville have haft ved direkte kvalifikation eller tilmelding til turneringen.

Den erstattede deltager udgår af turneringen.

Reserven overtager ikke de resultater, som den erstattede deltager har opnået. § 216D (score for spil, som reserven ikke har spillet) anvendes i stedet.

Annullering af indsættelse af reserve

Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastsætte bestemmelser, der tillader genindsættelse af den erstattede deltager under visse omstændigheder (se også § 212B2 (for sen ankomst i parturnering)).

Hvis den erstattede deltagers udeblivelse er straffri (§ 244), kan turneringsarrangøren eller turneringslederen efter omstændighederne annullere indsættelsen af reserven (se også § 212B4 (genindtræden efter for sen ankomst ved straffri forsinkelse eller udeblivelse)).

Se § 216E (deltageren udgår pga. for få spillede spil), hvis reserven højst spiller halvdelen af turneringens kampe (holdturnering), hhv. spil (parturnering).

§ 244. Strafbar og straffri forsinkelse eller udeblivelse

En forsinkelse eller en udeblivelse kan være strafbar eller straffri. Forhold dækket af § 244A nedenfor betegnes som straffri. Forhold, der ikke er dækket af § 244A, betegnes som strafbare.

Straffri forsinkelse eller udeblivelse [2009]

Forsinkelser og udeblivelser er straffri under følgende betingelser:

Forsinkelse på mindst en time i forbindelse med transport til spillestedet, når dette skyldes en pludselig hændelse, som deltageren var uden indflydelse på og ikke kunne have forudset. Uanset problemets omfang forventes det dog aldrig, at man tager af sted en dag tidligere end normalt. Eksempler:

Kødannelse efter en trafikulykke kan gøre en forsinkelse straffri.

Lukning af Storebæltsbroen kan gøre en forsinkelse straffri, hvis lukningen ikke var varslet. Derimod er en forsinkelse strafbar, hvis forsinkelsen skyldes, at broen genåbnes senere end forventet.

Uvarslet aflysning af tog (eller bus, fly osv.) kan gøre en forsinkelse straffri.

Hvis politiet fraråder unødvendig udkørsel, og det ikke er muligt at nå frem med offentlige transportmidler, vil forsinkelsen være straffri, medmindre der er tale om varslede forhold (typisk vejrforhold).

Forsinkelse som følge af fejl på eget køretøj er strafbar.

Sygdom eller andre forhold, som forhindrer spilleren i med rimelighed at gennemføre en spilledag, er straffri, forudsat at situationen er opstået

efter det planlagte starttidspunkt på den pågældende spilledag, eller

med så kort varsel, at det ikke med rimelighed var muligt at erstatte spilleren med en anden spiller fra holdet (i holdturnering) eller med en substitut.

Reduktion eller bortfald af straf

I tilfælde af straffri forsinkelse eller udeblivelse reducerer eller annullerer turneringslederen den straf, der under normale omstændigheder ville være konsekvensen af en sådan forsinkelse eller udeblivelse (se dog § 216E (deltageren udgår pga. for få spillede spil)).

Når en deltager forventer en forsinkelse eller udeblivelse, skal forhold, der gør forsinkelsen eller udeblivelsen straffri, meddeles turneringslederen eller turneringsarrangøren hurtigst muligt.

§ 251. Mundtlig appelbehandling

Hovedregel

Appeller i henhold til § 93B behandles på spillestedet af en mundtlig appelkomite (§ 252), som er nedsat til formålet. Sagsbehandlingen foregår mundtligt. Afgørelserne træffes i forbindelse med afviklingen af selve turneringen.

Parterne i en appel forventes at give møde til appelbehandlingen.

Undtagelser

Mundtlig appelbehandling kan ikke finde sted, hvis en af parterne ikke er gjort bekendt med appellen, fx fordi spillerne har forladt spillestedet inden appelfristens udløb uden at have hørt om appellen.

Mundtlig appelbehandling kan heller ikke finde sted, hvis en af parterne over for turneringslederen angiver en rimelig grund til ikke at kunne være til stede, fx hensynet til spillerens hjemrejse.

Når mundtlig appelbehandling ikke er mulig, sørger turneringslederen for, at appellen behandles skriftligt (§ 254) af næste appelinstans (§ 256).

§ 252. Mundtlige appelkomiteer

En mundtlig appelkomite har til opgave at behandle appeller på spillestedet i forbindelse med afviklingen af en turnering.

Appelkomiteens medlemmer

En mundtlig appelkomite består af mindst 3 medlemmer, og mindst 3 medlemmer skal være habile, for at komiteen er beslutningsdygtig.

I særlige tilfælde, hvor det vil være forbundet med store vanskeligheder at stille en mundtlig appelkomite på 3 medlemmer til rådighed, kan turneringsarrangøren udpege en enkelt person til at fungere som mundtlig appelkomite med alle tilhørende beføjelser.

Fremgangsmåde ved beslutninger

Afgørelser træffes ved almindeligt flertal.

Jf. § 93B3 (appelkomiteens beføjelser) kan appelkomiteerne ikke underkende turneringslederen i spørgsmål vedrørende fortolkning af lovene eller disse turneringsbestemmelser eller i udøvelsen af disciplinære beføjelser, men appelkomiteen kan henstille, at turneringslederen ændrer sin afgørelse.

Appelkomiteens afgørelser kan indbringes for en højere instans af appelkomiteen selv eller turneringslederen, eller ved at en af de berørte parter appellerer videre (§ 256). Appelkomiteen skal indbringe sagen for en højere instans, hvis et mindretal større end 30 % ønsker dette.

Udpegning af medlemmer

Turneringsarrangøren træffer afgørelse om, hvordan der udpeges medlemmer til mundtlige appelkomiteer (jf. § 80B2k).

En mundtlig appelkomite bør som hovedregel bestå af spillere, der spiller på spillestedet.

En appel bør bedømmes af spillere af omtrent tilsvarende spillestyrke som parterne eller bedre.

Den mundtlige appelkomite bør bestå af spillere fra forskellige deltagere (hold eller par).

I turneringer, hvor deltagerne repræsenterer organisationer (klubber, distrikter, forbund eller lignende), bør den mundtlige appelkomite bestå af medlemmer, der repræsenterer flere forskellige af disse organisationer.

Når der er få deltagere på et spillested (fx ved et slutspil blandt 4 hold), bør turneringsarrangøren sørge for en mundtlig appelkomite, der består af andre kvalificerede bridgespillere.

Når turneringsarrangørens retningslinjer ikke fører til en mundtlig appelkomite med 3 habile medlemmer, kan turneringslederen på stedet udpege det fornødne antal yderligere medlemmer, som turneringslederen anser for kvalificerede.

Habilitetshensyn

En spiller på et par eller hold, som er direkte part i sagen, er altid inhabil som medlem af en appelkomite, men andre spillere fra samme række, klub, distrikt eller lignende er ikke uden videre inhabile.

Et medlem kan til enhver tid erklære sig selv inhabil som følge af særlig tilknytning til en person, der er part i sagen.

§ 253. Fremgangsmåden ved mundtlige appeller

Se tillige Lovkommissionens Håndbog for mundtlige appelkomiteer (http://www.bridge.dk/lov/ak/udg/lku-1.htm).

Komiteens formand

Formanden for den mundtlige appelkomite kan være udpeget på forhånd af turneringsarrangøren, men vælges ellers af komiteen selv. Formanden er ordstyrer ved appelbehandlingen.

Før mødet

Appellen indgives gennem turneringslederen (jf. § 93C). Appellen skal indgives inden for den frist, der er fastlagt i turneringens propositioner eller § X92A, medmindre turneringslederen har meddelt begge parter en anden frist for den konkrete sag.

Turneringslederen sikrer, at den appellerendes modpart er bekendt med, at der indgivet appel.

Turneringslederen aftaler med parterne og komiteens formand, hvor og hvornår appellen skal behandles.

På DBf's appelformular (http://www.bridge.dk/lov/ak/appelformular.htm) redegør turneringslederen for sin afgørelse, herunder de kendsgerninger, der er fastlagt, og begrundelsen for afgørelsen.

På mødet

Sagen forelægges først af turneringslederen.

Derefter høres den appellerende part, og til sidst høres modparten.

Når appelkomiteen har hørt disse parter og fået besvaret sine evt. uddybende spørgsmål, træffer appelkomiteen sin afgørelse, uden at parterne er til stede. Turneringslederen bør være til stede for at kunne fungere som vejleder vedrørende fortolkning af love og bestemmelser, men turneringslederen må ikke have indflydelse på appelkomiteens fastlæggelse af kendsgerninger og bridgemæssige skøn.

Efter mødet

Turneringslederen påfører afgørelsen og dens begrundelse på appelformularen. Formanden bekræfter afgørelsen med sin underskrift. Afgørelsen offentliggøres med det samme.

Turneringslederen sikrer, at sagens parter er bekendt med afgørelsen, fx ved at give parterne en kopi af appelformularen.

Når afgørelsen herefter er meddelt parterne, kan den ikke ændres, men begge parter kan – inden for en frist, der er 30 minutter, hvis intet andet er fastlagt – vælge at appellere sagen til skriftlig behandling i en højere instans.

§ 254. Skriftlig appelbehandling

Skriftlig appelbehandling benyttes ved sager, der behandles af DBf's Appelkomite, af kredsenes og distrikternes komiteer og evt. af tilsvarende komiteer på klubniveau.

Fremsendelse af appellen

Turneringslederen eller den instans, hvis afgørelse er appelleret, fremsender uden unødigt ophold sagen til den instans, der skal behandle appellen.

Fremsendelsen sker elektronisk, eller undtagelsesvis på papir. [2010]

DBf's appelformular (http://www.bridge.dk/lov/ak/appelformular.htm) bør anvendes.

Fremsendelsen bør ikke afvente indlæg fra parterne.

Partsindlæg

Parterne skal instrueres om, at de har mulighed for at fremsætte deres kommentar til appellen over for den dømmende instans.

Kommentarerne indgives normalt pr. e-mail til den dømmende instans med kopi til modparten.

Fristen for indsendelse af kommentarer er normalt 48 timer, men den kan ændres af turneringslederen, når særlige hensyn gør sig gældende.

Parterne meddeler med deres underskrift, at de er bekendt med, at appellen er indgivet til skriftlig behandling, og at de er instrueret om, hvordan kommentarer skal indsendes. Hvis en part ikke er til stede, kan underskriften erstattes af en erklæring fra turneringslederen om, at den relevante part er gjort bekendt med appellen.

Sagens behandling

Den dømmende instans kan på eget initiativ indhente yderligere oplysninger hos parterne, hos turneringslederen og hos tidligere instanser.

Afgørelsen offentliggøres, når den foreligger, og meddeles skriftligt pr. e-mail til de parter, der har opgivet en e-mail-adresse.

§ 255. Andre appeller

Protester og klager

Protester eller klager over hændelser i afviklede turneringer indgives gennem turneringslederen eller sendes til turneringsarrangøren. For forbundsturneringer rettes henvendelsen til DBf's Turneringskomite.

Kun egentlige appeller, indgivet gennem turneringslederen inden for appelfristen jf. § X92A, kan føre til ændring af en score eller de deraf følgende resultatberegninger (jf. § 78 og § 79). Under særlige omstændigheder kan det derudover komme på tale at rette en fejl i scoren (jf. § X79B).

Etisk alvorlige, ærerørige sager

Sager af etisk alvorlig, ærerørig karakter behandles, jf. DBf's vedtægters § 14, af DBf's Hovedbestyrelse. En afgørelse af Hovedbestyrelsen kan i sådanne sager appelleres til Bridgenævnet. Hovedbestyrelsen kan dog beslutte at forelægge sagen for Bridgenævnet til endelig afgørelse.

Administrative afgørelser og skriftlige appelafgørelser

Administrative afgørelser truffet af en turneringsarrangør og appelafgørelser truffet ved skriftlig sagsbehandling af en lavere instans end DBf's Appelkomite kan appelleres af de(n) turneringsdeltager(e), som er direkte part i sagen.

Enhver skriftlig meddelelse af en afgørelse, som kan appelleres, bør eksplicit nævne en appelfrist. Hvis en appelfrist ikke er nævnt, er fristen 48 timer efter modtagelsen af meddelelsen. En part i sagen, som har et velbegrundet ønske om at få forlænget appelfristen, kan få forlænget fristen ved henvendelse til den instans, der har meddelt afgørelsen.

Den instans, hvis afgørelse bliver appelleret, er ansvarlig for at indgive appellen som beskrevet i § 254A og § 254B.

§ 256. Appelinstanser

Fastlæggelse af kendsgerninger, bridgemæssige skøn

Sager, der vedrører fastlæggelse af kendsgerninger og bridgemæssige skøn, behandles af dømmende instanser efter følgende trin:

Turneringslederen.

Evt. chefturneringsleder.

Evt. mundtlig appelkomite. Appelbehandling i klubregi kan ske skriftligt, hvis klubben bestemmer det. [2013]

Distrikts- eller kredskomite.

DBf's Appelkomite.

Fortolkning af love og bestemmelser

Sager, der vedrører fortolkning af love og bestemmelser, behandles af dømmende instanser efter følgende trin:

Turneringslederen (eller turneringsarrangøren, hvis sagen ikke rejses i forbindelse med spillet).

Evt. chefturneringsleder.

Evt. mundtlig appelkomite (som kan indstille til turneringslederen, at turneringslederen ændrer sin afgørelse).

Evt. lovfortolkende komite på klubplan.

Evt. lovfortolkende komite på distrikts- eller kredsplan.

DBf's Appelkomite.

Distrikts- og kredskomiteer

En appel kan kun behandles af én appelkomite på distrikts- eller kredsniveau. Afhængigt af omstændighederne drejer det sig om en mundtlig appelkomite, en distriktskomite eller en kredskomite.

Appeller fra klubber behandles af distriktskomiteen. Når en sag allerede har været behandlet af to instanser i en klub, kan distriktskomiteen dog vælge at sende sagen videre til endelig behandling i DBf's Appelkomite. Distriktskomiteen kan træffe sådanne beslutninger fra sag til sag eller vedtage at følge en fast procedure. [2013]

Appeller fra distriktsturneringer behandles så vidt muligt af en mundtlig appelkomite – og ellers af distriktskomiteen.

Appeller fra kredsturneringer behandles så vidt muligt af en mundtlig appelkomite – og ellers af kredskomiteen.

Et distrikt kan vælge at overdrage distriktskomiteens opgaver til en kredskomite, som så behandler alle de sager, der ellers ville være henvist til distriktskomiteen.

DBf's Appelkomite

DBf's Appelkomite kan som regel ikke være første appelinstans.

Særlige turneringer kan efter aftale med DBf's Appelkomite tilrettelægges, så DBf's Appelkomite fungerer som eneste appelinstans.

DBf's Appelkomite kan fungere som eneste appelinstans, når det ikke har været muligt at behandle sagen ved en tidligere instans.

§ 261. Aflevering af resultat

Holdturnering

Efter hver runde har hvert hold pligt til straks at udregne rundens resultat (efter sidste runde også kampens resultat) og kontrollere det med modstanderne.

Det påhviler hjemmeholdet at aflevere kampens resultat til turneringslederen. Turneringsarrangøren kan i turneringens propositioner fastlægge yderligere bestemmelser om aflevering af resultatet.

Foretages der multiholdberegning eller lignende i turneringen, er N-S ved hvert bord ansvarlig for at føre samt aflevere et regnskab, der er korrekt udfyldt med følgende oplysninger:

Spillernes navne, rundenummer, halvleg, og bordnummer.

For hvert spil: Kontrakten (herunder om den var doblet eller redoblet), antal stik taget af spilførers side, de scorede spilpoint (ført til den side, der vandt dem) samt spillets imp-score.

Den samlede imp-score for halvlegen.

Overtrædelse af bestemmelserne ovenfor straffes med et standardfradrag (se § 211B).*)

Parturnering

Ved afslutning af hvert spil udregner en spiller fra den ene side, typisk Nord, scoren og indfører den på regnskabsblanketten sammen med følgende oplysninger:

nummer på spillet, retning og nummer for hvert par,

kontrakten, herunder om den var doblet eller redoblet,

antal stik taget af spilførers side,

de scorede spilpoint ført til den side, der vandt dem, samt

enhver anden oplysning, der kræves opgivet.

En spiller fra den anden side kontrollerer regnskabet for at sikre sig, at det er korrekt.

Turneringslederen kan bestemme, at Nord eller Syd skal føre regnskabet, og at Øst eller Vest skal kvittere med sine initialer på den eventuelt dertil afsatte plads.

Hvis der er uoverensstemmelser i regnskabsføringen for det enkelte spil, som ikke kan verificeres uden for stort besvær, gælder det tal, der angiver de opnåede spilpoint, medmindre dette tal helt klart er fejlagtigt.

Som udgangspunkt bør regnskabsfejl rettes uden straf. Hvis antallet af fejl er særlig stort, eller fejlene besværliggør den almindelige afvikling af turneringen, kan turneringslederen efter eget skøn straffe sådanne fejl med et standardfradrag (se § 211B), men altid kun efter forudgående advarsel (se § X90C).

*) Turneringslederen bør dog ved modtagelsen af et regnskab så vidt muligt sikre sig, at regnskabet er udfyldt komplet, men undladelse heraf fritager ikke spillerne for straf.

§ 262. Elektronisk resultatopsamling

Når der benyttes elektronisk resultatopsamling i stedet for papirregnskaber til udregning af holdresultater, til multiholdberegning eller til parregnskab, erstattes bestemmelserne i § 261 af bestemmelserne i denne paragraf.

Rundens begyndelse

Ved rundens begyndelse bør spillerne benytte indtastningsenhedens oplysninger til at bekræfte, at de sidder rigtigt.

Hvert enkelt spil

En spiller fra den ene side, typisk Nord, indtaster resultatet af hvert spil, typisk i forbindelse med spillets afslutning. Det drejer sig om:

nummer på spillet,

kontrakten, herunder spilfører og om kontrakten var doblet eller redoblet,

antal vundne stik,

enhver anden oplysning, der kræves opgivet.

En spiller fra den anden side, typisk Øst, bekræfter rigtigheden af de indtastede oplysninger.

Rundens afslutning

Når rundens sidste spil er indtastet, skal begge sider forvisse sig om, at der ikke mangler indtastninger, inden de forlader bordet.

Overtrædelse af § 262C1 straffes med advarsel (se § X90C); ved gentagelsestilfælde et standardfradrag (se § 211B). Hvis der er tale om den sidste runde i en sektion, kan der dog straffes med et standardfradrag uden forudgående advarsel, hvis spilleren forlader spillelokalet, inden resultatet er registreret.




§ 301. Betingelser for deltagelse

A.	Medlemskab af DBf

	Jf. den ret, som § 241C giver turneringsarrangøren til at fastsætte krav om medlemskab, gælder følgende:

	1.	Kun spillere, der af DBf er registreret som medlem af en klub under DBf, har ret til at deltage i DBf's mesterskabsturneringer, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af turneringens propositioner.

	2.	For enhver af DBf's mesterskabsturneringer, hvor der er krav om medlemskab, gælder dette krav også de tilhørende kvalifikationsturneringer, hvad enten disse er arrangeret af DBf, en kreds, et distrikt eller en klub.

	3.	Hvis § 301A1 ikke er opfyldt, vurderer Turneringskomiteen i hvert enkelt tilfælde, om der på basis af omstændighederne skal gives dispensation. [2012]

		a.	Det primære kriterium for at give dispensation er, at spilleren havde en berettiget forventning om at være registreret som medlem.

		b.	En dispensation vil altid være afhængig af, at spilleren hurtigst muligt registreres som medlem af en klub under DBf.

B.	Forhåndsudtagelse

	1.	Et par kan være forhåndsudtaget til en DM-finale eller -semifinale efter bestemmelser, der fremgår af propositionerne for den enkelte turnering.

		a.	Parret kan være automatisk udtaget på basis af sin placering (danmarksmester) i foregående års turnering.

		b.	Parret kan være udtaget af Eliteforum for at give parret mulighed for at spille DM uden at skulle bruge tid på kvalifikation.

	2.	For at udnytte en forhåndsudtagelse skal parret give tilsagn til parrets distrikt (se § 301E) inden en frist, der er nærmere fastlagt i turneringens propositioner.

		a.	Hvis parret vælger at udnytte forhåndsudtagelsen, gælder visse begrænsninger for parret jf. § 301C2 og § 301D2.

		b.	Hvis parret vælger ikke at udnytte forhåndsudtagelsen, bortfalder enhver konsekvens af forhåndsudtagelsen, og parrets spillere kan deltage på lige fod med øvrige deltagere i samme eller andre parkonstellationer.

C.	Tilmelding til kvalifikationsturneringer

	1.	Et par eller et hold kan tilmelde sig en kvalifikationsturnering i ethvert distrikt, hvor en eller flere af parrets eller holdets spillere er medlem af mindst én klub (men se § 301C2). Der skal til enhver tid spille mindst én spiller, der er medlem af en klub i distriktet, uanset om der benyttes substitutter. [2010]

	2.	En spiller må ikke deltage i nogen kvalifikationsturnering til en DM-turnering, hvortil spilleren har valgt at udnytte en forhåndsudtagelse fra Eliteforum (§ 301B1b).

D.	Kvalifikation fra distrikternes kvalifikationsturneringer

	Alle deltagere i distrikternes kvalifikationsturneringer har de fulde rettigheder til at spille om distriktsmesterskab og præmier. Et hold eller et par spiller samtidig om kvalifikation til DM-turneringen, hvis samtlige spillere på holdet hhv. begge spillere i parret har kvalifikationsret, hvilket begrænses af følgende:

	1.	En spiller, der deltager i kvalifikationsturneringer til samme DM-turnering i flere distrikter, evt. på forskelligt niveau, kan højst spille om kvalifikation i ét af disse distrikter.

		a.	Spilleren har normalt kvalifikationsret i den første af de turneringer, som spilleren deltager i. Spilleren kan dog udskyde sin kvalifikationsret til en senere turnering ved i alle tidligere turneringer, hvor spilleren deltager, at give turneringsarrangøren eller turneringslederen besked inden turneringens start om, at spilleren ikke ønsker at forsøge at kvalificere sig fra den pågældende turnering. [2009]

		b.	Spilleren bør meddele turneringsarrangøren eller turneringslederen i hver af de øvrige turneringer, som spilleren deltager i, at spilleren ikke har kvalifikationsret i den pågældende turnering. [2009]

		c.	Spilleren har ret til at at forsøge at kvalificere sig til distriktsfinalen fra flere indledende kvalfikationsturneringer i det distrikt, som spilleren forsøger at kvalificere sig fra, medmindre distriktet fastlægger en bestemmelse i turneringens propositioner om det modsatte. [2009]

	2.	En spiller, som har valgt at udnytte en forhåndsudtagelse jf. § 301B, spiller ikke om kvalifikation til DM-turneringen i noget distrikt, men det forhåndsudtagne par optager en plads fra sit distrikt som defineret i § 301E.

E.	DM-deltageres distriktstilhørsforhold

	Et antal pladser i det efterfølgende års DM-finale eller -semifinale fordeles på basis af de bedst placerede deltageres distriktstilhørsforhold. Et pars distriktstilhørsforhold afgøres på følgende måde:

	1.	Et par, som har udnyttet en forhåndsudtagelse baseret på parrets placering i foregående års turnering (§ 301B1a), har samme distriktstilhørsforhold som i foregående års turnering.

	2.	Et par, som har deltaget med kvalifikationsret i en distriktsfinale, hører til det pågældende distrikt.

	3.	I øvrige tilfælde hører et par til det (største) distrikt, der har begge spillere som medlem; hvis intet sådant findes, da det største distrikt, som har en af spillerne som medlem.

	4.	Hvis et par anvender en eller flere substitutter i DM-turneringen, bestemmes distriktstilhørsforholdet på basis af de tilmeldte spillere.

F.	DM-deltageres klubtilhørsforhold [2012]

	Hvis en spiller er medlem af flere klubber, kan spilleren vælge, hvilken af klubberne spilleren vil repræsentere i turneringen, dog under følgende begrænsninger:

	1.	I en kvalifikationsturnering i et distrikt skal spilleren repræsentere en klub i distriktet, medmindre spilleren ikke er medlem af nogen klub i distriktet.

	2.	En spiller, der har kvalificeret sig fra en anden turnering, skal repræsentere samme klub i begge turneringer.



§ 302. Private sponsorer i DBf-turneringer

Bestemmelserne i denne paragraf fastlægger regler og begrænsninger for private sponsoraftaler i DBf-turneringer, hvor sponsorerede hold ønsker at optræde officielt med sponsorens navn. Sponsoraftaler er kun tilladt i holdturneringer. [2012]

A.	Godkendelse af kontrakt

	DBf skal godkende kontrakten, herunder holdnavnet og kontraktens vilkår.

	1.	En kopi af kontrakten skal fremsendes til DBf's sekretariat med henblik på godkendelse.

	2.	En standardformular kan rekvireres i DBf's sekretariat eller hentes på DBf's website.

B.	Minimumsbeløb

	DBf oplyser for hver sæson det minimumsbeløb, som et sponsoreret hold årligt skal opnå, for at en kontrakt skal kunne godkendes. Minimumsbeløbet kan afhænge af den turnering, som sponsoratet vedrører.

C.	Ikke-godkendte kontrakter

	Hvis en sponsorkontrakt ikke er godkendt som angivet i § 302A, fx fordi klausulen om minimumsbeløb (§ 302B) ikke er opfyldt, løber sponsoratet som aftalt mellem holdet og sponsoren, men holdet kan ikke officielt optræde under sponsorens navn.



§ 303. Tilmelding

A.	Tilmelding

	Medmindre andet er oplyst, gælder følgende:

	1.	Tilmelding skal ske skriftligt eller pr. e-mail til den turneringsansvarlige.

	2.	Tilmeldingen skal indeholde navne på samtlige spillere samt adresse og telefonnummer på en kontaktperson (for hold normalt holdkaptajnen). For DBf-medlemmer skal medlemsnummer desuden oplyses.

	3.	Kontaktpersonen er bl.a. ansvarlig for turneringsindskud, rejsegodtgørelser og lignende mellemværender med DBf.

B.	Betaling af turneringsindskud

	1.	En tilmelding er ikke gyldig, før turneringsindskud og bidrag til evt. rejsepulje er betalt.

	2.	Betaling kan ske i vedlagt check, pr. giro eller ved bankoverførsel.

C.	Holdsammensætning

	I holdturneringer gælder følgende:

	1.	For hvert hold skal der tilmeldes 4-6 spillere. Desuden kan der angives en ikke-spillende holdkaptajn.

	2.	Den turneringsansvarlige kan tillade, at der ved tilmeldingsfristen tilmeldes færre end 4 spillere. I dette tilfælde skal holdet meddele holdets endelige sammensætning inden en frist, som den turneringsansvarlige fastsætter, og altid inden holdet påbegynder sin første kamp i turneringen. [2012]

	3.	Efter at et hold har påbegyndt sin første kamp i turneringen, kan holdets sammensætning ændres under følgende betingelser (se dog § 242 angående anvendelse af substitutter): [2012]

		a.	En spiller, der ikke allerede er tilmeldt et andet hold i turneringen, kan tilføjes til et hold, såfremt der ikke allerede er tilmeldt 6 spillere til holdet.

		b.	En spiller, der tilføjes til et allerede tilmeldt hold, må ikke have optrådt som substitut på et andet hold i samme række eller i en lavere række i samme turnering, medmindre andet fremgår af propositionerne for turneringen. Når en spiller tilføjes til et hold, har spilleren de samme rettigheder, som hvis spilleren havde været tilmeldt holdet oprindeligt (fx mht. præmier eller muligheder for at føre holdet videre i den efterfølgende sæson).

		c.	En spiller kan ikke udtræde af et hold.

D.	Holdnavne [2011]

	Medmindre andet er oplyst for den enkelte turnering, skal et holds navn opfylde en af følgende betingelser:

	1.	Hvis holdkaptajnen er en af holdets spillere, kan holdkaptajnens navn benyttes som holdets navn.

	2.	Hvis holdkaptajnen ikke er en af holdets spillere, kan holdets navn angives som »Team« fulgt af holdkaptajnens navn.

	3.	Hvis holdet har et sponsorat, der opfylder betingelserne i § 302, gælder følgende:

		a.	Hvis holdets sponsor er en klub, kan klubbens navn benyttes som holdets navn. Hvis klubben sponsorerer flere hold i samme turnering, nummereres disse hold fortløbende fra 1.

		b.	I øvrige tilfælde kan holdets navn angives som »Team« fulgt af sponsorens navn.

	4.	Hvis samtlige holdets tilmeldte spillere er medlemmer af samme klub, kan klubbens navn benyttes som holdets navn i overensstemmelse med § 303D3a, selvom klubben ikke sponsorerer holdet. [2012]



§ 304. Principper for rejserefusion

Hensigten med godtgørelse for transport og overnatning er at foretage en delvis udligning af omkostningerne ved deltagelse i de landsdækkende forbundsturneringer. Bestemmelserne i denne paragraf er generelle principper, som propositionerne for de enkelte turneringer kan referere til; bestemmelserne anvendes således kun i den udstrækning, det eksplicit er nævnt for hver enkelt turnering.

A.	Rejserefusion opgøres pr. hold

	I holdturneringer gælder følgende:

	1.	Godtgørelse beregnes pr. hold med 4 spillere, uanset om holdet evt. benytter et større antal spillere.

	2.	Hvert hold skal ved tilmeldingen angive en hjemby.

		a.	Som hjemby skal angives den by, hvor flest af holdets spillere bor.

		b.	Hvis der er flere mulige hjembyer jf. § 304A2a, kan holdet frit vælge sin hjemby blandt disse.

B.	Transportgodtgørelse

	Når der ydes transportgodtgørelse, sker det efter følgende principper:

	1.	Godtgørelsen beregnes som antallet af kørte kilometer (tur/retur) ganget med en fast kilometersats, plus evt. bro- eller færgeafgift, idet der regnes med en egenbetaling på 200 kilometer ganget med kilometersatsen.

	2.	Kilometerafstand beregnes ved hjælp af ruteplanlægning (fra holdets hjemby til spillestedet) på http://www.krak.dk.

	3.	Godtgørelsen ydes uanset transportmiddel.

C.	Rejser til og fra Bornholm

	Ved rejser til og fra Bornholm gælder følgende:

	1.	Hvis der rejses via Ystad og Øresundsforbindelsen, benyttes § 304B uanset destinationen.

	2.	Til og fra destinationer øst for Storebælt: Omkostningen til rejse tur/retur med færge Rønne-Køge med billigste køje i 2-mandskahyt og videre med tog på 2. klasse dækkes (minus egenbetaling jf. § 304B1) i følgende tilfælde:

		a.	Destinationen er uden for hovedstadsområdet.

		b.	Destinationen er i hovedstadsområdet, men vejr- eller tidsforhold forhindrer rejse via Ystad.

	3.	Til og fra destinationer vest for Storebælt: Omkostningen til rejse tur/retur med fly (grøn afgang) mellem Rønne og lufthavnen nærmest destinationen og videre efter § 304B dækkes (minus egenbetaling jf. § 304B1).

D.	Overnatning [2010]

	Hvis turneringsarrangementet strækker sig over mere end 1 dag, ydes overnatningsgodtgørelse til spillere, der bor mindst 100 km fra spillestedet, dog højst 4 personer pr. hold.

E.	Rejser uden for Danmark

	Godtgørelse for transport og overnatning ydes kun for befordring inden for Danmarks grænser (eksklusive Færøerne og Grønland), se dog § 304C. Godtgørelse vedrørende en spiller bosat i udlandet udregnes, som om spilleren boede i den by, hvor indrejse til Danmark sker.

F.	Ansøgningsfrist [2011]

	Det er en betingelse for udbetaling af godtgørelse, at de nødvendige oplysninger er indsendt til den turneringsansvarlige senest 1 måned efter deltagerens sidste optræden i turneringen.



§ 305. Substitutter og reserver

A.	Substitutter i parturneringer

	1.	Spillerne skal informere turneringslederen eller den turneringsansvarlige, inden en udskiftning finder sted, herunder hvis en substitut indsættes i første runde.

	2.	Substitutter kan indsættes under følgende betingelser:

		a.	Der skal til ethvert tidspunkt spille mindst én spiller fra det par, der oprindeligt var tilmeldt den pågældende fase af turneringen (jf. § X8A).

		b.	Hvis der er tale om en kvalifikationsturnering i et distrikt, skal der desuden til enhver tid spille mindst én spiller, der er medlem af en klub i distriktet (jf. § 301C1). [2010]

		c.	En spiller må ikke optræde som substitut, hvis spilleren er tilmeldt et andet par i den igangværende fase af turneringen, medmindre det pågældende par har trukket sig fra turneringen. [2010]

		d.	Hver af de tilmeldte spillere må kun erstattes af substitutter i én sammenhængende periode i hver fase af turneringen, og udskiftning må kun ske mellem to runder (undtagen ved en spillers pludseligt opståede sygdom e.lign. (§ 244A2)). Turneringslederen kan forbyde brug af en substitut, hvis turneringslederen ikke er overbevist om, at substitutten ikke har fået oplysninger (§ 16C1) om de spil, som substitutten skal spille. [2009]

		e.	Enhver substitut skal opfylde turneringens betingelser om køn, alder og spillestyrke. Dette gælder også ved en spillers straffri udeblivelse. [2012]

		f.	Et forhåndsudtaget par kan kun benytte substitutter i tilfælde af en straffri udeblivelse (§ 244), og kun én spiller kan substitueres. Tilfælde af sygdom eller andre forhold jf. § 244A2 regnes her som straffri, uanset hvornår situationen er opstået.

		g.	Ved overtrædelse af ovenstående bestemmelser annulleres de berørte spil, og scoren fastsættes som ved udeblivelse (se § 216B og § 216C).

	3.	Hvis et par benytter substitutter, gælder følgende vedrørende parrets præmier og kvalifikationsrettigheder:

		a.	En tilmeldt spiller, der spiller mindst halvdelen af spillene i turneringen (eller den pågældende fase i turneringen), bevarer sine rettigheder.

		b.	Såfremt én af de tilmeldte spillere spiller under halvdelen af spillene i turneringen (eller den pågældende fase i turneringen), og en eller flere substitutter har spillet flere spil for parret end den pågældende spiller, overgår spillerens rettigheder til den substitut, der har spillet flest spil for parret.

		c.	Såfremt begge de tilmeldte spillere spiller under halvdelen af spillene i turneringen (eller den pågældende fase i turneringen), overgår parrets rettigheder til de to spillere, der har spillet flest spil for parret.*)

		d.	Uanset det foregående kan en substitut ikke overtage rettigheder, hvis det samtidig vil udgøre et brud på § 301D1 (samtidig deltagelse i flere distrikter).

B.	Valg mellem reserver i parmesterskaber

	Hvis et par trækker sig eller udebliver fra en fase i et parmesterskab, hvortil deltagerne har kvalificeret sig via distriktsmesterskaber, indsættes reserver efter følgende principper i prioriteret rækkefølge, idet definitionerne i § 301E (distriktstilhørsforhold) benyttes:

	1.	En reserve fra distriktsfinalen i det distrikt, som det udeblevne par repræsenterede. Ved valg mellem flere reserver skal den højest placerede af disse vælges.

	2.	En anden reserve fra det distrikt, som det udeblevne par repræsenterede. Ved valg mellem flere reserver vælges det par, der har flest seedningspoint (hvis der anvendes seedning i turneringen); subsidiært trækkes lod. [2010]

	3.	En reserve fra et andet distrikt. Ved valg mellem flere reserver vælges det par, der har flest seedningspoint (hvis der anvendes seedning i turneringen); subsidiært trækkes lod. [2010]

C.	For sen ankomst i første runde i et parmesterskab [2010]

	Hvis et par ikke har taget plads ved bordet senest 5 minutter efter det officielle starttidspunkt for en fase af et parmesterskab, gælder følgende (og se desuden § 307G):

	1.	Den turneringsansvarlige eller turneringslederen indsætter hurtigst muligt et reservepar og informerer desuden reserveparret om indholdet af § 305C2 og § 305C3.

	2.	Hvis det oprindeligt tilmeldte par (eller én spiller fra det oprindeligt tilmeldte par samt en lovlig substitut) er klar til at spille senest 30 minutter efter det officielle starttidspunkt, genindsættes parret ved starten af næste runde. Alle resultater opnået af reserveparret annulleres, og scoren fastsættes i stedet jf. § 216B (udeblivelse).

	3.	Ved en straffri forsinkelse (§ 244) genindsættes det oprindeligt tilmeldte par ved starten af næste runde, når parret (eller én spiller fra det oprindeligt tilmeldte par samt en lovlig substitut, uden anvendelse af § 242B (substitutter ved straffri forsinkelse)) er klar til at spille senest 60 minutter efter det officielle starttidspunkt, og parret har meddelt forholdet til turneringslederen eller turneringsarrangøren (typisk pr. telefon) senest 30 minutter efter det officielle starttidspunkt. I forbindelse med en sådan genindsættelse annulleres reserveparrets resultater, og scoren fastsættes i stedet jf. § 216C (straffri udeblivelse).

D.	Substitutter i holdturneringer [2011]

	Anvendelse af substitutter skal ske i overensstemmelse med § 242 samt turneringens propositioner. Desuden gælder følgende:

	1.	Hvis der er tale om en kvalifikationsturnering i et distrikt, skal der til enhver tid spille mindst én spiller, der er medlem af en klub i distriktet (jf. § 301C1).

	2.	I slutspil, oprykningskampe o.lign. gælder samme betingelser for anvendelse af spillere og substitutter som i den turnering, holdet kvalificerede sig fra, medmindre andet fremgår af propositionerne for turneringen.

	3.	Et holds gevinst, hvad enten den er i form af spilleret til samme eller en anden turnering eller i form af præmier, tilhører de spillere, der er tilmeldt holdet, uanset om og i hvilket omfang holdet har anvendt substitutter.



*) I usædvanlige tilfælde kan dette føre til, at en tilmeldt spiller bevarer sine rettigheder, selvom spilleren har spillet under halvdelen af spillene.



§ 306. Systemer og systemkort

A.	Åbent forsvar-aftaler

	I turneringer, hvor systemkortet ikke kræves fremsendt på forhånd, skal en skriftlig beskrivelse af evt. anvendte Åbent forsvar-aftaler (§ 102) være tilgængelig for modstanderne senest 10 minutter før rundens starttidspunkt.

	1.	Beskrivelsen skal være givet til modstanderne, eller

	2.	Beskrivelsen skal foreligge ved bordet.*)

B.	Højkunstige systemer

	I turneringer, hvor højkunstige systemer (§ 103) er tilladt, gælder følgende, når højkunstige systemer benyttes:

	1.	Et par, der benytter et højkunstigt system, skal fremsende en beskrivelse af systemet til turneringsarrangøren eller til modstanderne i overensstemmelse med propositionerne for turneringen. Hvis en sådan beskrivelse ikke fremsendes inden for den frist, der er fastlagt i propositionerne, må systemet ikke benyttes.

	2.	Modparten skal gøre en skriftlig beskrivelse af særlige forsvar mod højkunstige meldinger tilgængelig for et par, der benytter et højkunstigt system, senest 10 minutter før rundens (halvlegens) starttidspunkt.

		a.	Beskrivelsen skal være givet til parret, der spiller det højkunstige system, eller

		b.	Beskrivelsen skal foreligge ved bordet.**)

	3.	Par, der benytter et højkunstigt system, skal senest ved rundens start (ved bordet) informere skriftligt om et evt. aftalt forsvar mod forsvaret.

C.	Tilladte makkeraftaler i kvalifikationsturneringer

	1.	For kvalifikationsturneringer til distriktsfinaler kan turneringsarrangøren i turneringens propositioner fastlægge begrænsninger ud over § 101B (tilladte makkeraftaler i parturneringer).

	2.	Par, som anvender systemer, der er tilladt jf. § 101B (tilladte makkeraftaler i parturneringer), bør under alle omstændigheder have mulighed for at kvalificere sig via en turnering, hvor sådanne systemer er tilladt.



*) Hvis beskrivelsen ikke er givet til modstanderne jf. § 306A1, skal beskrivelsen foreligge ved bordet, uanset om modstanderne er til stede eller ej.

**) Hvis parret, der spiller et højkunstigt system, ikke har modtaget beskrivelsen jf. § 306B2a, skal beskrivelsen foreligge ved bordet, uanset om parret, der spiller det højkunstige system, er til stede eller ej.



§ 307. Ordensregler og rammer for afvikling

A.	Mobiltelefoner og lignende

	1.	Som hovedregel må mobiltelefoner og lignende under en runde ikke befinde sig i spillelokalet i en tilstand, hvor de kan larme eller på anden måde påkalde sig opmærksomhed. Turneringslederen kan dog i særlige tilfælde give en spiller tilladelse til at have en mobiltelefon eller lignende, som »ringer« uden at larme (fx ved vibration eller synligt signal), tændt (se § 307A3). Hvis en mobiltelefon eller lignende støjer i spillelokalet, straffes deltageren med et standardfradrag (se § 211B).

	2.	Under en runde er det ikke tilladt at tale i telefon i spillelokalet, og spillerne må kun forlade spillelokalet for at tale i telefon, hvis (a) det kan gøres uden at genere spillet (fx et kort opkald, mens man er blind), eller (b) de på forhånd har aftalt med turneringslederen, at det kan blive nødvendigt, og har fået turneringslederens tilladelse. Spillere i lukket rum i holdkampe skal indhente tilladelse til at forlade lukket rum jf. § 308B, og denne tilladelse kan kun forventes givet, hvis der er en god grund til at bryde princippet om, at lukket rum ikke må kommunikere med omverdenen. Overtrædelse af disse regler straffes med to gange standardfradraget (se § 211B), også hvis der forud er straffet jf. § 307A1.

	3.	Hvis det er nødvendigt, at en spiller kan kontaktes under spillet (vagtordning eller lignende), kan det foregå på en af følgende måder:

		a.	Opkald foretages til en telefon uden for spillelokalet, så spilleren kan få besked om at ringe tilbage i en pause, eller når han er blind. Dette kræver ikke forhåndstilladelse fra turneringslederen, forudsat at opkald kun forekommer meget sjældent, at de kun besvares, når det ikke generer spillet, og at § 308 (regler om lukket rum i holdkampe) ikke overtrædes. Det anbefales at orientere turneringslederen på forhånd.

		b.	Spilleren henvender sig på forhånd til turneringslederen og beder om tilladelse til i givet fald at forlade spillet uden at vente, til det kan gøres uden at forstyrre. Hvis begrundelsen for, at § 307A3a ikke er brugbar, virker rimelig, giver turneringslederen tilladelse til, at spilleren kan tilkaldes under spillet. Det skal foregå på en måde, som ikke larmer i spillelokalet, fx ved at der anvendes en telefon uden for spillelokalet, så spilleren kan tilkaldes, når den ringer, eller ved at spilleren på sig har en mobiltelefon, som »ringer« uden at larme. Spilleren skal i begyndelsen af hver runde advare sine modstandere om, at han kan blive tilkaldt, og fortælle, at han har fået tilladelse af turneringslederen. Hvis spilleren bliver ringet op, går han udenfor for at tale – for spillere i lukket rum i holdkampe efter at have indhentet tilladelse til at forlade rummet jf. § 308B.

	4.	Under privat afviklede kampe straffes overtrædelse af ovenstående bestemmelser ikke automatisk, men spillerne bør følge retningslinjerne.

B.	Rygning

	1.	Al rygning i spillelokalet er forbudt. I privat afviklede kampe kan det dog aftales at tillade rygning, hvis alle spillere, der skal spille i lokalet, accepterer dette. [2013]

	2.	Værten kan stille rygerum til rådighed, i den udstrækning det er praktisk muligt. I kortere perioder under en runde kan turneringslederen nedlægge rygerummet – fx kan man i de sidste 20-30 minutter af en runde i en holdkamp vælge at inddrage rummet til at gøre op i.

	3.	I holdturneringer etableres om muligt to adskilte rygerum med adgang fra hhv. åbent og lukket rum. Hvis kun ét rygerum er til rådighed, bruges det af det ene rums spillere, og spillere i det andet rum må så ikke ryge i løbet af runden.

	4.	Den blinde må forlade bordet under spillet for at ryge, medmindre turneringslederen vurderer, at det forstyrrer for meget. Modspillerne har ikke pligt til at hjælpe spilfører med at spille den blindes kort.

C.	Rama og bridgecast

	1.	Hvis der i en turnering anvendes bridgerama (vu-graph) eller bridgecast, er hvert hold eller par pligtigt til at spille i dette i henhold til direktiv fra turneringslederen.

	2.	Hvert hold eller par er pligtigt til at lade sig optage på video under spillet, hvis dette anvendes.

D.	Mesterpoint

	Der spilles i alle turneringer om mesterpoint efter de af mesterpoint-komiteen fastlagte regler.

E.	Sprog

	1.	Det officielle sprog i turneringerne er dansk. Hvis der opstår misforståelser pga. sprogproblemer, vil en spiller, hvis manglende danskkundskaber forårsagede misforståelsen, normalt blive betragtet som ansvarlig for misforståelsen.

	2.	Såfremt en ikke-dansktalende turneringsleder tilkaldes, bør en spiller i tilfælde af forståelsesproblemer bede om at få sagen overhørt af en dansktalende turneringsleder, hvis en sådan er til rådighed (turneringslederne kan vælge at lade den dansktalende turneringsleder behandle sagen).

	3.	Efter at kortene er taget ud af mappen i rundens første spil, og indtil runden er afsluttet, bør spillerne i et makkerpar afholde sig fra at kommunikere indbyrdes på et andet sprog end dansk, medmindre modstanderne accepterer dette. [2013]

F.	Spilletid

	Spilletiden pr. runde*) er normalt følgende:

	1.	I holdturnering: 8 spil pr. time.

	2.	I parturnering: 7 minutter pr. spil + 1 minut til flytning til næste runde.

	3.	Hvis der spilles med skærme, beregnes ca. 1 minut ekstra pr. spil.

G.	For sen ankomst i parturnering [2010]

	Hvis et par ikke har taget plads ved bordet senest 3 minutter efter starten af en runde, og forsinkelsen ikke skyldes langsomt spil i foregående runde e.lign., gælder følgende:

	1.	En strafbar forsinkelse (§ 244) straffes med ét standardfradrag (jf. § 211B). Forsinkelser under 3 minutter kan efter turneringslederens skøn straffes med en advarsel jf. § X90C. Hvis mindst ét spil annulleres som følge af forsinkelsen, straffes forsinkelsen dog ikke.

	2.	Hvis parret ikke har taget plads ved bordet senest 5 minutter efter starten af runden, har modstanderne ret til at forlange, at alle rundens spil annulleres (scoren fastsættes ved hjælp af § 216B (strafbar udeblivelse) eller § 216C (straffri udeblivelse)).

	3.	Hvis betingelserne i § 307G2 er opfyldt, men det uskyldige par har valgt ikke at benytte retten til at annullere samtlige spil i runden, kan parret forlange ikke-påbegyndte spil annulleret, når der er højst 3 minutter tilbage af runden (scoren fastsættes ved hjælp af § 216B (strafbar udeblivelse) eller § 216C (straffri udeblivelse)).

H.	Annullering af spil og erstatningsspil [2009]

	Om annullering af spil pga. truende tidsoverskridelse gælder følgende:

	1.	I holdturnering bør spil ikke annulleres pga. tidsoverskridelse.

	2.	I parturnering kan TL annullere spil, hvis en tidsoverskridelse er sandsynlig, men TL bør kun gøre dette, når den fastsatte tid for runden er udløbet, før meldeperioden er begyndt (jf. § 17A). Spillerne må ikke annullere et spil på eget initiativ. Når et spil annulleres pga. truende tidsoverskridelse, fastsættes scoren således:

		a.	Et par, der ikke er skyld i tidsoverskridelsen, tildeles middel plus.

		b.	Et par, der er skyld i tidsoverskridelsen, tildeles middel minus. Hvis tidsoverskridelsen skyldes, at der har været spillet et forkert spil i runden (§ 15 har været anvendt), tildeles dog middel (men se også § 214).



*) Spilletiden inkluderer tid til at udfylde regnskaber, håndtere tilkald af turneringslederen m.v.



§ 308. Åbent og lukket rum i holdkamp

Turneringslederen afgør, hvilket rum der er lukket. Dersom dette ikke er gjort, er det rum lukket, hvor hjemmeholdet sidder Ø-V.

A.	Adgang til lukket rum

	Følgende har adgang til lukket rum under spillet:

	1.	De spillere, der skal spille i lukket rum.

	2.	Turneringslederen.

	3.	Officials og assistenter udpeget af turneringsarrangøren eller turneringslederen.

	4.	Den officielle repræsentant for turneringsarrangøren.

	5.	Bridgejournalister samt medlemmer af Eliteforum, såfremt begge de følgende betingelser er opfyldt:

		a.	Turneringslederen skal have givet tilladelse for den pågældende runde.

		b.	De pågældende må ikke på nogen måde have haft eller få kontakt med det åbne rum i løbet af runden.

B.	Betingelser for at forlade lukket rum

	1.	Spillere i lukket rum må ikke forlade dette uden turneringslederens tilladelse.

	2.	Hvis turneringslederen ikke er til stede, kan spillerne forlade lukket rum efter tilladelse fra modstanderne og under modstandernes kontrol.



§ 309. Præmier [2009]

A.	Håndtering af pointlighed

	Ved pointlighed mellem to eller flere deltagere gælder følgende vedrørende præmier:

	1.	I holdturnering fastlægges entydige placeringer jf. § 221, dvs. præmier deles ikke.

	2.	I parturnering deles delelige præmier ved pointlighed (men præmiesummen udvides ikke), undtagen for

		a.	medaljegivende placeringer, og

		b.	1. pladsen i en A-finale.

B.	Fornyet fordeling af præmier ved scoreændring

	Jf. § X79D gælder følgende, hvis der sker ændringer i slutstillingen, efter at præmieoverrækkelse er foretaget:

	1.	Fordelingen af medaljer, pokaler, diplomer og lignende ændres i overenstemmelse med den nye slutstilling. Spillerne er i påkommende tilfælde forpligtet til at tilbagelevere præmier af denne art, som er udleveret på grundlag af den oprindelige slutstilling.

	2.	Præmier i form af penge, vin, bøger osv. påvirkes ikke.



§ 310. Appelinstanser [2009]

Bestemmelserne i denne paragraf definerer de dømmende instanser (se også § 256) i turneringer arrangeret af DBf (§ 310A og § 310B), turneringer arrangeret af distrikter eller kredse med kvalifikation til en forbundsturnering (§ 310C) samt i privat afviklede holdkampe under sådanne turneringer (§ 310D). Medmindre der er tale om privat afviklede holdkampe, bør turneringsarrangøren sørge for, at appelsager kan afgøres af en mundtlig appelkomite (§ 252).

A.	Chefturneringsleder til stede i en DBf-turnering

	Hvis der er en chefturneringsleder til stede, behandles sager af dømmende instanser efter følgende trin:

	1.	Turneringslederen.*)

	2.	Chefturneringslederen, for så vidt angår sådanne dele af appellen, som udelukkende har med love eller turneringsbestemmelser at gøre.

	3.	En mundtlig appelkomite.**) Hvis det ikke kan lade sig gøre at sammensætte en mundtlig appelkomite, fungerer chefturneringslederen som mundtlig appelkomite med alle tilhørende beføjelser (jf. § 252A2), idet spørgsmål behandlet under § 310A2 dog ikke behandles på ny af chefturneringslederen.

	4.	DBf's Appelkomite.

B.	Øvrige turneringer med DBf som turneringsarrangør

	Hvis der ikke er en chefturneringsleder til stede, behandles sager af dømmende instanser efter følgende trin:

	1.	Turneringslederen.*)

	2.	En mundtlig appelkomite.**) Hvis det ikke kan lade sig gøre at sammensætte en mundtlig appelkomite, appelleres sagen direkte til DBf's Appelkomite.

	3.	DBf's Appelkomite.

C.	Turneringer med distrikter eller kredse som turneringsarrangør

	I en turnering, som fungerer som kvalifikation til en forbundsturnering, og som har et distrikt eller en kreds som turneringsarrangør, behandles sager af dømmende instanser efter følgende trin:***)

	1.	Turneringslederen.*)

	2.	En mundtlig appelkomite.**) Hvis det ikke kan lade sig gøre at sammensætte en mundtlig appelkomite, behandles sagen i stedet af distrikts- eller kredskomiteen.

	3.	DBf's Appelkomite.

D.	Privat afviklede holdkampe

	Når en holdkamp afvikles privat, udpeger turneringsarrangøren en turneringsleder, som kan håndtere turneringsledertilkald telefonisk. Turneringsarrangøren sørger for, at der på spillestedet er adgang (i trykt form eller i form af adgang til DBf's website) til »Love for turneringsbridge«, »DBf's turneringsbestemmelser - håndbog for spillere«, »DBf's turneringsbestemmelser - håndbog for turneringsledere« og turneringens propositioner, normalt ved at uddelegere ansvaret for dette til hjemmeholdet.

	1.	Hvis spillerne - evt. efter at have slået op i gældende version af »Love for turneringsbridge« eller turneringsbestemmelserne - er enige om den korrekte afgørelse på et turneringsledertilkald, benyttes denne afgørelse som en turneringsleders afgørelse.

		a.	Begge hold bør være overbeviste om afgørelsens korrekthed, for at denne mulighed vælges.

		b.	En afgørelse, som spillerne har truffet i enighed, kan appelleres til turneringslederen (§ 310D2).

	2.	Hvis en eller flere spillere er i tvivl om en afgørelse, skal spillerne henvende sig til turneringslederen.

		a.	Man bør nævne sit ønske om at kontakte turneringslederen, straks når uregelmæssigheden forekommer.

		b.	Man kan forsøge at kontakte turneringslederen undervejs i kampen, eller - hvis begge hold accepterer dette - vente og se, om afgørelsen kan blive relevant for kampens resultat.

		c.	Man skal henvende sig til turneringslederen (eller efterlade en besked på turneringslederens telefonsvarer), inden resultatet indberettes. I modsat fald vil turneringslederen normalt anse fristen i § 92B for overskredet.

		d.	I visse tilfælde kan en afgørelse afhænge af, om turneringslederen er tilkaldt rettidigt. Hvis man først henvender sig efter kampen, men inden resultatet indberettes, vil turneringslederen alligevel vurdere sagen, som om turneringslederen var blevet tilkaldt på det tidspunkt, hvor det blev nævnt for modstanderne, at man ønskede en afgørelse.

	3.	Hvis et distrikt eller en kreds er turneringsarrangør, kan turneringslederens afgørelse appelleres til distriktskomiteen hhv. kredskomiteen.

	4.	DBf's Appelkomite fungerer som sidste appelinstans.



*) Eller turneringsarrangøren, hvis sagen vedrører fortolkning af love og bestemmelser og ikke rejses i forbindelse med spillet (jf. § 256B1).

**) Se § 93B3, hvis appelkomiteen er uenig med turneringslederen i spørgsmål vedrørende love eller turneringsbestemmelser eller i spørgsmål vedrørende turneringslederens udøvelse af sine disciplinære beføjelser (§ 91).

***) Hvis der er en chefturneringsleder til stede, kan turneringsarrangøren desuden vælge at tildele chefturneringslederen en rolle svarende til beskrivelsen i § 310A.



§ 321. Divisionsturneringen og Damedivisionsturneringen

Propositionerne for Divisionsturneringen og Damedivisionsturneringen udgøres af §§ 321-328. § 321 samt §§ 326-328 gælder for begge turneringer, mens §§ 322-324 er specifikke for Divisionsturneringen, og § 325 er specifik for Damedivisionsturneringen.

A.	Turneringsindskud

	1.	Turneringsindskuddet fastlægges som et grundbeløb pr. hold samt et beløb pr. hold som bidrag til rejserefusionspuljen.

	2.	Bidraget til rejserefusionspuljen fastsættes med foregående sæsons regnskab som rettesnor.

B.	Rejserefusion

	Godtgørelse for rejse og overnatning refunderes via en rejserefusionspulje.

	1.	Refusionen opgøres solidarisk for alle hold i hver turnering i én pulje, dvs.:

		a.	For Divisionsturneringen: Alle divisioner.

		b.	For Damedivisionsturneringen: Begge divisioner samt kvalifikationsturneringen.*)

	2.	Refusion for rejse og overnatning beregnes ifølge § 304.

C.	Videreførelse af et hold

	1.	For at et hold kan være spilleberettiget, skal det indeholde mindst to spillere, som i den foregående sæson var tilmeldt og spillede mindst 7 halvlege for det hold, hvis spilleret det nye hold ønsker at udnytte. [2012]

	2.	Hvis et hold fra forrige sæson deles i flere, overtages dets spilleret af et af de nye hold efter følgende regler:

		a.	Spilleretten overtages af det af de nye hold, som har flest spillere, som var tilmeldt det oprindelige hold og havde spillet mindst 7 halvlege for dette hold. [2012]

		b.	Hvis to eller flere af de nye hold har lige mange spillere fra det oprindelige hold, har det oprindelige holds kaptajn retten til at bestemme, hvilket af disse hold der overtager spilleretten.

		c.	Hvis kaptajnen ikke ønsker at afgøre dette, trækker turneringsarrangøren lod.

	3.	I mere komplekse situationer, hvor flere hold tilsammen bliver til flere nye hold, giver dette ikke altid et entydigt og rimeligt resultat. I sådanne tilfælde afgør turneringsarrangøren spørgsmål om holdenes spilleret ud fra de samme retningslinjer som i § 321C2.

	4.	Hvis et hold efter ovenstående kunne spille i flere forskellige rækker i den samme turneringspyramide, er holdet kun spilleberettiget i den højeste af disse rækker.

	5.	De minimumskrav på 7 halvlege, der er nævnt i § 321C, gælder ikke i sæsonen 2012-13. [2012]

D.	Lovlige spillere og substitutter

	1.	Foruden reglerne i § 242 gælder følgende regler for anvendelse af substitutter:

		a.	Der skal til enhver tid spille mindst to af holdets tilmeldte spillere. Det er tilladt at eftertilmelde en spiller for at overholde denne betingelse, såfremt det sker i overensstemmelse med § 303C3. [2012]

		b.	Substitutten må ikke være tilmeldt et andet hold i samme division eller en højere division.

		c.	En substitut må ikke spille på to forskellige hold i samme halvleg.

	2.	En spiller kan højst optræde som substitut i 6 halvlege for samme hold (dog 8 halvlege, hvis spilleren udelukkende optræder for holdet i slutspillet (§ 322)). Såfremt holdet ønsker at benytte spilleren yderligere, skal spilleren eftertilmeldes jf. § 303C3. I dette tilfælde ses der bort fra § 303C3b (spilleren har optrådt som substitut i samme eller lavere række), men holdet må højst have 6 tilmeldte spillere (jf. § 303C3a). [2012]

	3.	Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. august i den sæson, hvor turneringen afsluttes. [2009]

E.	Aflevering af resultat

	Resultatet af enhver halvleg (og af den samlede kamp efter kampens afslutning) skal afleveres senest 15 minutter efter det officielle sluttidspunkt (eller efter kampens faktiske afslutning i tilfælde af tidsoverskridelse).

F.	Appelbehandling

	1.	Et hold er pligtigt til at udpege en spiller fra holdet til at deltage i en mundtlig appelkomite, når turneringslederen forlanger dette af holdet.

	2.	I forbindelse med tilmeldingen oplyser holdet, hvilken af holdets spillere der normalt vil deltage i en mundtlig appelkomite.

G.	Præmier [2012]

	Når en præmie tilfalder et hold, gælder følgende:

	1.	Medaljer uddeles kun til de af holdets spillere, som har spillet mindst 7 halvlege for holdet.

	2.	Øvrige præmier uddeles til alle holdets spillere.



*) Såfremt kvalifikationsturneringen løber over færre weekender end divisionerne, reduceres holdenes bidrag til puljen forholdsmæssigt.



§ 322. Turneringsformat for grundspillet i Divisionsturneringen

A.	Generelt

	1.	Grundspillet består af 1. division, 2. division, 3. division Øst og 3. division Vest, hver med 12 hold.

	2.	I hver division spilles alle mod alle, normalt over 4 weekender.

	3.	I 1. division seedes nr. 1-4 fra den foregående sæson, således at de møder hinanden så sent som muligt i turneringen under hensyntagen til de involverede holds geografiske placering.

	4.	Hver kamp afvikles over 36 spil, fordelt på 2 runder (halvlege) a 18 spil.

	5.	Der spilles med skærme.

B.	Deltagerne i 1. division

	Berettiget til deltagelse i 1. division er, baseret på den foregående sæson:

	1.	Nr. 1-10 i 1. division.

	2.	Nr. 1-2 i 2. division.

C.	Deltagerne i 2. division

	Berettiget til deltagelse i 2. division er, baseret på den foregående sæson:

	1.	Nr. 11-12 i 1. division.

	2.	Nr. 3-9 i 2. division.

	3.	Nr. 1 i 3. division Øst.

	4.	Nr. 1 i 3. division Vest.

	5.	Vinderen af en oprykningskamp mellem nr. 2 i hver af 3. divisionerne (§ 323C).

D.	Deltagerne i 3. division

	Berettiget til deltagelse i 3. division er, baseret på den foregående sæson:

	1.	Nr. 10-12 i 2. division.

	2.	Taberen af oprykningskampen mellem nr. 2 i hver af 3. divisionerne (§ 323C).

	3.	Nr. 3-9 i hver af 3. divisionerne.

	4.	6 oprykkere fra kvalfikationsturneringer i kredsene (§ 324).



§ 323. Turneringsformat for slutspillet i Divisionsturneringen

A.	Generelt

	1.	I slutspillet deltager de 4 bedst placerede hold efter 1. divisions grundspil.

	2.	Slutspillet afvikles over en weekend med to semifinaler lørdag og med finale om søndagen. Der spilles ikke om 3. pladsen.

	3.	Hver kamp går over 64 spil, fordelt på 4 runder (halvlege) a 16 spil.

		a.	Der beregnes overførsel af imp fra grundspillet jf. § 207A.

		b.	Ved imp-lighed afgøres kampen i overensstemmelse med § 222A.

		c.	Det hold, der har overført score, er hjemmehold. Hvis intet hold har overført score, trækkes der lod om, hvilket hold der er hjemmehold.

	4.	Der spilles med skærme.

	5.	Se desuden § 305D angående anvendelse af spillere og substitutter.

B.	Valg af semifinalemodstander

	1.	Vinderen af grundspillet har ret til frit at vælge sin semifinalemodstander blandt de øvrige kvalificerede hold.

	2.	Valget skal meddeles den turneringsansvarlige, senest 8 dage efter at resultatet af grundspillet foreligger.

	3.	Har vinderholdet intet meddelt inden denne tidsfrist, skal vinderholdet i semifinalen spille mod nr. 4 fra grundspillet.

C.	Oprykningskamp til 2. division

	1.	Oprykningskampen til 2. division afvikles mellem de to hold, der sluttede som nr. 2 i hver sin 3. division. Kampen spilles normalt om søndagen i den weekend, hvor DM-slutspillet afvikles.

	2.	Kampen går over 64 spil, fordelt på 4 runder (halvlege) a 16 spil.

	3.	Der spilles med skærme.

	4.	Der trækkes lod om, hvilket hold der er hjemmehold.

	5.	I tilfælde af imp-lighed efter kampens afslutning afgøres kampen ved hjælp af § 222B.

	6.	Se desuden § 305D angående anvendelse af spillere og substitutter.



§ 324. Oprykning til 3. division

Der spilles hvert år om 6 pladser i 3. division. Fordelingen af de i alt 6 pladser sker med 3 pladser til området vest for Storebælt og 3 pladser til området øst for Storebælt (men se § 324D).

A.	Turneringsarrangør for kvalifikationsturneringerne

	1.	Kvalifikationsturneringerne regnes ikke som en del af Divisionsturneringen.

	2.	De respektive distrikter og kredse er turneringsarrangører for kvalifikationsturneringerne.

	3.	Kvalifikationsturneringerne bør i videst muligt omfang spilles i overensstemmelse med bestemmelserne i DBf's Spillerhåndbog og Turneringslederhåndbog.

	4.	Følgende betingelser gælder for deltagelse:

		a.	En spiller, der er tilmeldt et divisionshold, må ikke spille i nogen kvalifikationsturnering.

		b.	En spiller, der er tilmeldt en kvalifikationsturnering, må kun spille i en anden kvalifikationsturnering, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: [2011]

			i.	Spilleren optræder som substitut i en højere rangerende række end den række, hvor spilleren er tilmeldt, eller

			ii.	Spilleren optræder på et hold, der har fraskrevet sig ret til kvalifikation (jf. § 301D1).

	5.	De respektive turneringsarrangører fastlægger i øvrigt propositioner for kvalifikationsturneringerne. Herunder bestemmer hver kreds, om et hold kan bevare sin plads i den række, holdet har spillet i, hvis holdet ikke ønsker at udnytte en opnået oprykning eller kvalifikation. [2009]

B.	Vest for Storebælt

	Vest for Storebælt finder Kreds IV 3 hold.

C.	Øst for Storebælt

	Øst for Storebælt findes de 3 oprykkere således:

	1.	Kreds II har 1 plads.

	2.	Yderligere 2 hold findes i en oprykningsturnering.

		a.	Oprykningsturneringen har deltagelse af 1 hold fra Bornholm, 2 fra København og 3 fra Kreds II.

		b.	Der spilles alle mod alle over en weekend.

		c.	Hver kamp afvikles over 24 spil.

		d.	Af hensyn til tilmeldingen til divisionsturneringen skal oprykningsturneringen spilles senest i juni.

		e.	Se desuden § 305D angående anvendelse af spillere og substitutter. [2011]

	3.	Hvis Kreds II, Distrikt Bornholm og Distrikt København er enige om det, kan de bestemme en anden måde at finde de to hold på.

D.	Ændringer i fordelingen

	Ændringer i fordelingen sker, hvis medlemstallet i områderne afviger med mere end en sjettedel af DBf's samlede medlemstal.



§ 325. Turneringsformat for Damedivisionsturneringen [2010]

A.	Turneringsstruktur

	1.	Som udgangspunkt består turneringen af 1. division og 2. division, hver med 10 hold, samt en kvalifikationsturnering for de resterende hold.

	2.	Hvis færre end 24 hold er tilmeldt turneringen, eller hvis færre end 20 hold er videreført fra det foregående års turnering, sløjfes kvalifikationsturneringen. Alle hold, som er tilmeldt kvalifikationsturneringen, overføres til 2. division.

	3.	Hvis færre end 14 hold er tilmeldt turneringen, eller hvis færre end 10 hold er videreført fra det foregående års turnering, sløjfes både 2. division og kvalifikationsturneringen. Alle hold, som er tilmeldt turneringen, spiller i 1. division.

B.	Turneringsafvikling

	1.	Hver division (herunder kvalifikationsturneringen) afvikles normalt over 3 weekender. Turneringsformatet afhænger af antallet af hold i den enkelte division:

		a.	Med 4-8 hold spilles alle mod alle i 2 gennemløb. 40 spil pr. kamp ved 4 hold (afviklet over 2 weekender), 32 spil pr. kamp ved 5-6 hold, og 24 spil pr. kamp ved 7-8 hold.

		b.	Med 9-16 hold spilles alle mod alle i 1 gennemløb. 40 spil pr. kamp ved 9-10 hold, 32 spil pr. kamp ved 11-12 hold, og 24 spil pr. kamp ved 13-16 hold.

		c.	Med mere end 16 hold spilles Monrad over 9 spilleomgange, 40 spil pr. kamp.

	2.	Hver kamp afvikles med 2 runder (halvlege).

C.	Deltagerne i 1. division

	Berettiget til deltagelse i 1. division er, baseret på den foregående sæson:

	1.	Hvis 2. division blev afviklet med mindst 7 hold: Nr. 1-8 i 1. division, samt nr. 1-2 i 2. division.

	2.	Hvis 2. division blev afviklet med højst 6 hold: Nr. 1-9 i 1. division, samt nr. 1 i 2. division.

	3.	Hvis turneringen kun bestod af 1. division: Nr. 1-10 i 1. division.

D.	Deltagerne i 2. division

	Berettiget til deltagelse i 2. division er, baseret på den foregående sæson:

	1.	De hold fra 1. division, som ikke fortsat er berettiget til deltagelse i 1. division.

	2.	Hvis kvalifikationsturneringen blev afviklet:

		a.	Med højst 5 hold i kvalifikationsturneringen: Nr. 1 i kvalifikationsturneringen.

		b.	Med 6-8 hold i kvalifikationsturneringen: Nr. 1-2 i kvalifikationsturneringen.

		c.	Med mindst 9 hold i kvalifikationsturneringen: Nr. 1-3 i kvalifikationsturneringen.

	3.	Herudover de bedst placerede hold i 2. division, som ikke er berettiget til deltagelse i 1. division.

E.	Kvalifikationsturneringen

	Der er fri tilmelding til kvalifikationsturneringen for alle damehold, som ikke er berettiget til deltagelse i 1. eller 2. division.

F.	Øvrigt

	1.	I 1. division seedes nr. 1-4 fra den foregående sæson, således at de møder hinanden så sent som muligt i turneringen under hensyntagen til de involverede holds geografiske placering.

	2.	Der spilles ikke med skærme.



§ 326. Vakance

A.	Generelt

	1.	Hvis et hold opløses eller oprykkes på grund af vakance, overgår spilleretten til den foregående sæsons bedst placerede ikke-oprykker i den nærmeste lavere division eller kvalificerende turnering.

	2.	Hvis vakancen viser sig for sent til, at det er praktisk muligt at rykke et ekstra hold op, løser turneringsarrangøren problemet på anden vis, fx med oversidderrunde.

	3.	Hvis et hold på grund af vakance bliver spilleberettiget i en højere division, end holdet ellers havde kvalificeret sig til, mister holdet sin spilleberettigelse i den lavere division. Hvis et hold ikke udnytter sin spilleberettigelse i en division, indplaceres holdet i kredsens kvalifikationsturnering i henhold til propositionerne for denne (jf. § 324A5).*) [2009]

B.	Vakance i 2. division i Divisionsturneringen

	Ved vakance i 2. division vælges ekstra oprykkerhold som følger:

	1.	Ved 1 vakance rykker nr. 2 fra både 3. division Øst og 3. division Vest op, og oprykningskampen (§ 323C) bliver unødvendig.

	2.	Ved 2 vakancer spilles en oprykningskamp mellem nr. 3 fra 3. division Øst og 3. division Vest efter reglerne i § 323C.

	3.	Ved 3 eller flere vakancer findes yderligere oprykkere efter samme princip som i § 326B1 og § 326B2.

	4.	Hvis vakancen viser sig for sent til, at det kan lade sig gøre at arrangere en oprykningskamp, trækkes i stedet lod.

C.	Vakance i 3. division i Divisionsturneringen

	Ved vakance i 3. division vælges ekstra oprykkerhold som følger:

	1.	Ved 1 vakance spilles en kamp mellem nr. 4 i kvalifikationsturneringen i Kreds IV (§ 324B) og nr. 3 i østoprykningsturneringen (§ 324C2).

	2.	Ved 2 vakancer oprykkes begge de nævnte hold.

	3.	Ved 3 eller flere vakancer findes yderligere oprykkere efter samme princip som i § 326C1 og § 326C2.

	4.	Hvis vakancen viser sig for sent til, at det kan lade sig gøre at arrangere en oprykningskamp, trækkes i stedet lod.

	5.	Såfremt et nyoprykket hold trækker sig fra 3. division inden turneringens start, gælder følgende: [2009]

		a.	Hvis holdet har kvalificeret sig fra Kreds IV's oprykningsturnering (§ 324B), går den ledige plads til det næste hold fra Kreds IV's oprykningsturnering.

		b.	Hvis holdet har kvalificeret sig som vinder af Kreds II's kvalifikationsturnering (§ 324C1) eller fra østoprykningsturneringen (§ 324C2), går den ledige plads til det næste hold fra østoprykningsturneringen, såfremt denne er afviklet. Hvis holdet trækker sig allerede inden afviklingen af østoprykningsturneringen, benyttes § 324C1 og § 324C2 på ny til at finde den direkte oprykker (§ 324C1) og deltagerne i østoprykningsturneringen (§ 324C2).

		c.	Hvis holdet er rykket op efter at have vundet en kvalifikationskamp beskrevet i § 326C, går den ledige plads til det hold, der tabte kvalifikationskampen.



*) Kredsen kan fx bestemme, at holdet mister sin spilleberettigelse i kredsens kvalifikationsturnering.



§ 327. Systemer og systemkort

A.	Systemkort og indsendelse af systembeskrivelse

	1.	I Divisionsturneringen samt i 1. og 2. division af Damedivisionsturneringen gælder følgende:

		a.	DBf's holdturneringssystemkort skal anvendes. I Divisionsturneringen er det dog tilladt for et par at benytte WBF's systemkort, såfremt en eller begge spillere i parret ikke behersker dansk. [2013]

		b.	Systembeskrivelser skal mailes til den turneringsansvarlige inden for en frist, som holdene får oplyst af den turneringsansvarlige.

		c.	Hvis der indsendes mere end 4 systemer, skal man senest 1 uge før hver kamp oplyse modstandernes holdkaptajn om, hvilke højst 4 systemer der kan komme i brug i kampen. Hvis der anvendes substitut, gælder § 242E (substitutters systemer) dog fortsat.

		d.	Der må højst fremsendes og anvendes 3 højkunstige systemer.

	2.	I kvalifikationsturneringen til Damedivisionsturneringen gælder følgende:

		a.	Det er valgfrit, om man vil anvende DBf's holdturneringssystemkort eller parturneringssystemkortet.

		b.	Systembeskrivelser skal ikke indsendes på forhånd.

B.	For sen indsendelse af systembeskrivelse

	Hvis et par ikke indsender en systembeskrivelse inden for fristen (jf. § 327A1b, se dog § 327A2b), gælder følgende:

	1.	Parret idømmes en bøde på 100 kr. pr. påbegyndt uge, som fristen overskrides med. Denne bøde skal være betalt, før parret er spilleberettiget i turneringen.

	2.	Det påhviler parret selv at sørge for rundsendelse af systembeskrivelser til samtlige modstanderhold.

	3.	Parret må ikke spille et højkunstigt system.

	4.	Er systembeskrivelser ikke rundsendt senest 2 uger før 1. omgang i turneringen, forpligtes parret til at spille et standard-system (DBS-Acol). Systemkort vil i pågældende tilfælde blive udleveret af turneringslederen.

C.	Ændring af system

	1.	Ændring af et fremsendt system forudsætter en af følgende:

		a.	Nye systembeskrivelser tilsendes samtlige relevante modstanderholds kaptajner og den turneringsansvarlige senest en uge før spilletidspunktet, eller

		b.	Ændringen godkendes af den turneringsansvarlige*), eller [2011]

		c.	Ændringen godkendes ved bordet af turneringslederen*), eller

		d.	Ændringen godkendes ved bordet af modstanderne.

	2.	Tilføjelse af åbent forsvar-aftaler (§ 102) er ikke tilladt, medmindre modstanderne godkender en sådan ændring. [2011]

	3.	Ændringer til et højkunstigt system (§ 103) er ikke tilladt, medmindre modstanderne godkender en sådan ændring. Det er dog tilladt at erstatte et højkunstigt system med et system, der er tilladt i parturnering (§ 101B). [2011]



*) Når den turneringsansvarlige eller turneringslederen afgør, om en ændring skal godkendes, tager denne primært i betragtning, om ændringen bør give modstanderne problemer med at forsvare sig mod systemet, set i forhold til den tid, modstanderne får til at forberede sig. [2011]



§ 328. KP-lighed i slutstillingen

A.	Omkamp

	Hvis to hold står lige efter anvendelse af reglerne i § 221, og det har betydning for medaljer, kvalifikation eller op- og nedrykning, spilles en afgørende kamp om placeringerne.

	1.	Kampen går over 60 spil, fordelt på 3 runder (halvlege) a 20 spil.

	2.	Det afgøres ved lodtrækning, hvilket hold der er hjemmehold.



§ 331. Pokalturneringen

Propositionerne for Pokalturneringen udgøres af §§ 331-334.

A.	Vandrepokal

	Der spilles om en vandrepokal, som vindes til ejendom af den holdkaptajn, der først opnår 3 finalesejre i træk eller 5 finalesejre i alt.

B.	Holdsammensætning

	1.	Der er fri holddannelse.

	2.	Ud over de generelle regler for substitutter (§ 242) gælder følgende begrænsninger:

		a.	En substitut skal enten være en spiller, der ikke er tilmeldt turneringen, eller en spiller, hvis hold er slået ud i en tidligere omgang.

		b.	En spiller, der er tilmeldt et hold, som stadig er med i turneringen i 1/16-finalen, må ikke anvendes som substitut.

		c.	En spiller, der er tilmeldt et divisionshold, må ikke være substitut før den omgang, hvor hold med spillere fra den pågældende spillers division træder ind i turneringen (se § 332B om seedning af divisionshold).

		d.	Ingen spiller må i samme omgang repræsentere to hold.

	3.	Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. december i det kalenderår, hvor turneringen afsluttes. [2009]

C.	Systemer og systemkort

	1.	Det anbefales, at man orienterer modstanderholdet om, hvilke systemer man spiller, evt. ved fremsendelse af systemkort. Et system er tilladt, såfremt de følgende betingelser er opfyldt:

		a.	Hvis systemet ikke er tilladt i parturnering (§ 101B), skal systemkort være fremsendt til modstandernes holdkaptajn senest 1 uge før kampen.

		b.	Hvis systemet er højkunstigt (§ 103), er systemet kun tilladt, hvis modstanderholdet er seedet som divisionshold (§ 332B), eller hvis modstanderholdet selv anvender et højkunstigt system.

	2.	Følgende systemkort kan anvendes:

		a.	DBf's parturneringssystemkort (§ 113) kan altid anvendes.

		b.	DBf's holdturneringssystemkort (§ 114) kan anvendes, hvis modstanderholdet er seedet som divisionshold (§ 332B), eller hvis der er tale om en kamp i 1/16-finalen eller senere.

	3.	Ændring af et fremsendt system forudsætter en af følgende (men se også § 331C4):

		a.	Ny systembeskrivelse fremsendes til modstanderholdets holdkaptajn senest 1 uge før kampen, eller

		b.	Ændringen godkendes af turneringsarrangøren*), eller [2011]

		c.	Ændringen godkendes af turneringslederen*), eller

		d.	Ændringen godkendes ved bordet af modstanderne.

	4.	Når en systembeskrivelse har været fremsendt til modstanderne, kan tilføjelse af åbent forsvar-aftaler (§ 102) samt ændringer til et højkunstigt system (§ 103) kun ske, såfremt modstanderne godkender dette. Det er dog tilladt at erstatte et højkunstigt system med et system, der er tilladt i parturnering (§ 101B).

D.	Turneringsindskud

	1.	Turneringsindskud fastsættes som et beløb pr. hold pr. omgang, som betales forud.

		a.	Hold, der indtræder i turneringen før et evt. opsamlingsheat og derfor er garanteret to kampe i turneringen, skal betale for to omgange i forbindelse med tilmeldingen.

		b.	Øvrige hold skal betale for én omgang i forbindelse med tilmeldingen.

		c.	Betaling for yderligere omgange skal ske i forbindelse med indberetning af resultat (§ 334B).

	2.	Hold, der trækker sig uden kamp, skal betale en bøde, der svarer til modstandernes indskud for den pågældende omgang. Modstanderholdet, der går videre uden kamp, betaler herefter ikke indskud til den følgende omgang.

E.	Rejserefusion

	1.	Rejserefusionsoplysninger skal angives sammen med indberetning af resultat (§ 334B).

	2.	Refusion for rejse og overnatning beregnes ifølge § 304. Godtgørelse for overnatning kommer dog kun på tale i forbindelse med semifinale og finale.

	3.	I særlige tilfælde kan – efter aftale – tog-/færgebilletter (minus egenbetaling jf. § 304B1) refunderes mod indsendelse af billetterne.



*) Når turneringsarrangøren eller turneringslederen afgør, om en ændring skal godkendes, tages primært i betragtning, om ændringen bør give modstanderne problemer med at forsvare sig mod systemet, set i forhold til den tid, modstanderne får til at forberede sig. [2011]



§ 332. Turneringsformat for Pokalturneringen

A.	Generelt

	1.	Turneringen afvikles efter cupsystemet. Vinderen af hver kamp går videre, mens taberen er slået ud eller går til et evt. opsamlingsheat. Et hold, der trækker sig uden kamp, mister ikke derved sin ret til at deltage i et evt. opsamlingsheat. [2013]

	2.	Hver kamp afvikles med imp-opgørelse.

		a.	Til og med ottendedelsfinalen afvikles hver kamp over 40 spil, fordelt på 5 runder a 8 spil.

		b.	Fra og med kvartfinalen afvikles hver kamp over 48 spil, fordelt på 6 runder a 8 spil.

		c.	Til og med kvartfinalen kan antal spil pr. runde og det samlede antal spil ændres efter aftale mellem holdkaptajnerne.

	3.	I tilfælde af imp-lighed i en kamp findes vinderen af kampen ved hjælp af metoden i § 222B.

B.	Seedning af divisionshold

	1.	Som udgangspunkt seedes hold med en eller flere spillere fra samme sæsons 1., 2. eller 3. division til 1/64-finalerne eller senere.

		a.	Hold fra en lavere division seedes aldrig højere end hold fra en højere division.

		b.	Når det er nødvendigt at seede hold fra samme division til hver sin runde, afgøres det ved lodtrækning, hvilke af sådanne hold der seedes højest.

	2.	Turneringsarrangøren kan se bort fra § 332B1, hvis særlige grunde taler herfor, fx: [2012]

		a.	Holdet indeholder kun en eller to divisionsspillere, og holdets samlede styrke ikke vurderes som værende af divisionsstandard, eller

		b.	Holdet er oplagt af divisionsstyrke, selvom det ikke indeholder divisionsspillere, eller

		c.	En kamp ønskes af praktiske årsager flyttet til en senere runde (senest 1/64-finalerne).

	3.	Hvis en spiller tilmeldes et hold efter tilmeldingsfristen, og denne spillers optræden på holdet gør, at holdet burde seedes til en senere kamp end den planlagte, må den nytilmeldte spiller ikke bruges på holdet før den omgang, hvor hold med spillere fra spillerens division træder ind; holdet må om nødvendigt bruge en substitut.

C.	Geografisk seedning

	1.	De indledende omgange afvikles så vidt muligt, således at intet hold skal køre mere end 150 km hver vej.

	2.	Intet useedet hold må i 1. omgang møde et hold fra samme klub; i denne forbindelse er holdkaptajnens klubtilhørsforhold afgørende.

D.	Lodtrækning

	1.	Så vidt muligt foretager turneringsarrangøren lodtrækning senest torsdag efter officiel spilledag og offentliggør resultatet heraf senest søndag i samme uge.

	2.	Holdet med flest UP (se § 332D4) i alt har hjemmebane.

	3.	Ved lige stilling i UP har det først udtrukne hold hjemmebane.

	4.	UP (udebanepoint) tildeles ved udekamp på følgende måde:

		a.	Der tildeles 1 UP for hver påbegyndt 30 km's afstand til spillestedet inklusive broers længde.

		b.	Rejser man med færge, tillægges 4 UP pr. færgetur. For Rønne-Køge er tillægget dog 10 UP pr. tur.

E.	Holdenes placering

	Til og med kvartfinalen*) gælder følgende (se dog § 103C2, hvis der anvendes højkunstige systemer).

	1.	Hjemmeholdet har ret til at sætte sig sidst i ulige runder (halvlege).

	2.	Udeholdet har ret til at sætte sig sidst i lige runder (halvlege).

	3.	Hvis et uændret par på hjemmeholdet spiller to eller flere på hinanden følgende runder (halvlege), skal parret forblive i samme rum i disse runder.

	4.	Hvis en af holdkaptajnerne kræver det, må to uændrede par ikke mødes i to på hinanden følgende runder, og under alle omstændigheder må to uændrede par højst møde hinanden i tre af runderne i den ordinære kamp (medmindre § 103C2 (højkunstige systemer) er i kraft).

	5.	Ved omspilsrunder gælder § 231D.



*) I semifinalen og finalen gælder bestemmelserne i § 231C. Før hver kamp trækkes der lod om, hvilket hold der er hjemmehold. [2010]



§ 333. Afvikling af kampe i pokalturneringen

A.	Spilletidspunkt til og med kvartfinalen

	1.	Turneringsarrangøren offentliggør en officiel spilledato for hver omgang i turneringen.

	2.	Hvis et af holdene har spillere, som er forhindret i at spille, enten af trafikale årsager (straffri forsinkelse jf. § 244A1), eller fordi de er udtaget til at repræsentere DBf officielt, fastsætter turneringsarrangøren en anden officiel spilledato for den pågældende kamp. Hvis det ikke kan lade sig gøre at finde et tilfredsstillende spilletidspunkt, og der er oversiddere i næste omgang af turneringen, kan turneringsarrangøren aflyse kampen og lade begge hold gå videre til næste omgang; desuden gælder følgende: [2013]

		a.	Intet af de to hold skal betale indskud for næste omgang.

		b.	Det oversidderhold, der skal indtræde i næste omgang, findes ved lodtrækning, dog således at seedningsreglerne i § 332B1 overholdes.

	3.	Medmindre de to hold bliver enige om et andet spilletidspunkt (jf. § 333A4 eller § 333A5), skal kampen afvikles med start kl. 13.00 på den officielle spilledato. Udeholdets ønsker med hensyn til klokkeslæt skal så vidt muligt følges; dog kan der kun undtagelsesvis stilles krav om start tidligere end 9.30 eller senere end 19.30.

	4.	De to hold kan vedtage et andet spilletidspunkt, som er senest på den officielle spilledato, uden godkendelse fra turneringsarrangøren.

	5.	Hvis de to hold er enige om et andet spilletidspunkt, som er senere end den officielle spilledato, skal dette godkendes af turneringsarrangøren, og følgende begrænsninger gælder:

		a.	Hvis den praktiske afvikling af turneringen generes af det ændrede spilletidspunkt, tillader turneringsarrangøren normalt ikke det ændrede spilletidspunkt.

		b.	Holdene mister 150 km-beskyttelsen (§ 332C1 er ikke i kraft for de to hold).

		c.	Spilletidspunktet er højst en uge senere end den officielle spilledato. [2013]

B.	Spillested til og med kvartfinalen

	Hjemmeholdet er ansvarligt for alle praktiske forhold omkring afvikling af kampen.

	1.	Hjemmeholdets kaptajns adresse benyttes som spillested, hvis hjemmeholdet ikke oplyser andet.

	2.	Hjemmeholdet kan vælge, at kampen afvikles i et bridgehus eller et sted, hvor der er offentlig adgang.

	3.	Hjemmeholdet er ansvarligt for afholdelse af udgifter forbundet med arrangementet.

	4.	Hjemmeholdet er ansvarligt for adgang til gældende version af følgende, enten i trykt form eller i form af adgang til DBf's website:

		a.	»Love for turneringsbridge«.

		b.	»DBf's turneringsbestemmelser – håndbog for spillere«.

		c.	»DBf's turneringsbestemmelser – håndbog for turneringsledere«.

		d.	Turneringens propositioner.

	5.	Hvis kampen afvikles privat, må kampens to borde ikke være placeret i samme lokale.

C.	Spilletid og -sted for semifinale og finale

	DBf arrangerer semifinale og finale.

	1.	Semifinaler og finale arrangeres over en weekend med semifinaler lørdag og finale søndag.

	2.	DBf vælger spillested for denne weekend.

	3.	DBf udpeger en turneringsleder til afvikling af semifinaler og finale.



§ 334. Turneringslederafgørelser og aflevering af resultat i Pokalturneringen

I kampe til og med kvartfinalen anvendes bestemmelserne i denne paragraf i stedet for de tilsvarende bestemmelser, der fremgår af § X79, § X92 og § 261A.

A.	Turneringsledertilkald

	Turneringsledertilkald håndteres af spillerne selv eller ved telefonisk henvendelse til en turneringsleder, som er udpeget af turneringsarrangøren. Bestemmelserne i § 310D anvendes.

B.	Aflevering af resultat

	1.	Det vindende hold skal senest 18 timer efter kampen indberette resultatet på turneringens website.

		a.	Det skal specificeres, hvem der spillede, og hvor mange spil hver spiller har spillet.

		b.	Evt. substitutter skal identificeres.

		c.	Evt. rejserefusionsoplysninger (§ 331E) skal angives.

	2.	Hvis der er en udestående turneringslederafgørelse, fx jf. § 310D2c, og afgørelsen fører til en ændring af resultatet, sørger turneringsarrangøren for at opdatere resultatet.

	3.	Indskud for næste omgang (§ 331D1c) skal indbetales samtidig med resultatindberetningen.

C.	Appelfrist

	1.	Fristen for tilkaldelse af turneringslederen (§ 92B) udløber, når resultatet indberettes.

	2.	Fristen for appel af en turneringsleders afgørelse (§ 92B) udløber, 18 timer efter at resultatet er indberettet.

D.	Rettelse af fejl i scoren

	1.	Fristen for rettelse af fejl i scoren (§ 79C1) udløber, 18 timer efter at resultatet er indberettet.

	2.	Se § X79B angående ændring af resultatet efter denne frist.



§ 341. Distriktsmesterskaber for klubhold

Hvert distrikt skal afholde et distriktsmesterskab for klubhold, hvor vinderen kvalificerer sig til DM for klubhold (§ 342). Distriktet fastsætter propositioner for turneringen under de begrænsninger, der fremgår af denne paragraf.

A.	Turneringens deltagere

	1.	Hver klub, der er medlem under distriktet, har ret til at stille et hold. Distriktet kan i turneringens propositioner fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang hver klub kan deltage med mere end ét hold.

	2.	Hvert hold betegnes ved klubbens navn. Hvis en klub deltager med flere hold, betegnes hvert af klubbens hold ved klubbens navn kombineret med et bogstav eller et nummer.

B.	Holdsammensætning

	1.	Hvert hold repræsenterer en klub.

	2.	Holdets spillere skal være optaget som medlemmer af klubben ifølge DBf's medlemsliste pr. 31. december i kalenderåret forud for afslutningen af DM for klubhold (§ 342). De skal desuden være medlemmer af klubben på de tidspunkter, hvor de spiller kampe i turneringen. [2013]

	3.	Der må anvendes 6 spillere pr. dag eller 6 spillere pr. kamp, når der ikke spilles flere kampe på samme dag eller over samme weekend.

	4.	Der må ikke anvendes spillere, der har deltaget for andre klubber i turneringen, inkl. distriktsmesterskaber i andre distrikter.

	5.	Distriktet kan i turneringens propositioner fastsætte regler om, at et hold må anvende spillere, der har spillet for samme klub på et hold, der er slået ud af turneringen i en tidligere omgang.

	6.	Anvendelse af en ulovlig holdopstilling sidestilles med udeblivelse, og kampens resultat bestemmes vha. § 202C. Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. december i det kalenderår, hvor DM for klubber (§ 342) afsluttes. [2009]



§ 342. DM for klubhold

A.	Turneringens deltagere [2012]

	1.	12 klubber deltager i turneringen.

		a.	11 pladser fordeles med én plads pr. distrikt.

		b.	Yderligere én plads tildeles til det distrikt, hvor det foregående års danmarksmestre er hjemmehørende.

	2.	Inden for hvert distrikt findes deltagerne på følgende måde:

		a.	Distriktmesteren (§ 341) er kvalificeret.

		b.	Hvis distriktet har to pladser, tildeles den anden plads efter placeringerne i distriktsmesterskabet under den begrænsning, at ingen klub kan have mere end én plads.

	3.	Hvis en plads bliver ledig, indsættes en reserve.

		a.	Hvis en klub ikke udnytter sin plads, erstattes klubben om muligt med en anden klub fra samme distrikt efter placeringerne i distriktsmesterskabet (se også § 342A2b).

		b.	Når § 342A3a ikke kan anvendes, tildeles den ledige plads til det distrikt, som var bedst placeret i foregående års turnering, og som ikke allerede har to pladser i turneringen.

B.	Holdsammensætning

	1.	Hvert hold repræsenterer en klub. Klubbens navn benyttes som holdets navn.

	2.	Holdets spillere skal være optaget som medlemmer af klubben ifølge DBf's medlemsliste pr. 31. december i kalenderåret forud for turneringen. De skal desuden være medlemmer af klubben på de tidspunkter, hvor de spiller kampe i turneringen. [2013]

	3.	Hvert hold må anvende 6 spillere.

	4.	Et hold må ikke anvende spillere, der har deltaget for andre klubber i en tidligere fase af turneringen (jf. § X8A), inkl. klubber fra andre distrikter.

	5.	Et hold må gerne anvende spillere, der har spillet for samme klub på et hold, som ikke deltager i finalen.

	6.	Anvendelse af en ulovlig holdopstilling sidestilles med udeblivelse, og kampens resultat bestemmes vha. § 202C. Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. december i det kalenderår, hvor turneringen afsluttes. [2009]

C.	Turneringsformat

	1.	Der spilles alle mod alle.

	2.	Hver kamp går over 12 spil, afviklet i 1 runde (dvs. uden halvlege).

	3.	Der spilles ikke med skærme.

D.	Systemer og systemkort

	1.	Der må anvendes systemer som i parturneringer (se § 101B).

	2.	DBf's parturneringssystemkort skal anvendes.

	3.	Systembeskrivelser skal ikke indsendes på forhånd.

E.	Turneringsindskud

	1.	Turneringsindskud opkræves til dækning af finaleomkostningerne.

	2.	Når et reservehold indsættes (§ 342A3), betaler det pågældende holds distrikt indskud for holdet. [2012]

	3.	Hold fra Bornholm fritages for turneringsindskud. [2012]

F.	Rejserefusion

	1.	Der ydes ikke rejse- eller overnatningsgodtgørelse, bortset fra som angivet i § 342F2.

	2.	Til og fra Bornholm dækkes udgift til færge Rønne-Ystad samt Øresundsforbindelsen, medmindre vejr- eller tidsforhold kræver andet.

G.	Appelbehandling

	1.	Et hold er pligtigt til at udpege en spiller fra holdet til at deltage i en mundtlig appelkomite, når turneringslederen forlanger dette af holdet.

	2.	I forbindelse med tilmeldingen oplyser holdet, hvilken af holdets spillere der normalt vil deltage i en mundtlig appelkomite.



§ 343. DM for juniorhold

A.	Turneringens deltagere

	1.	Berettiget til deltagelse er ethvert medlem af en DBf-klub eller af DBf's juniorklub, som tidligst fylder 25 år den 1. januar i den pågældende sæson.

	2.	Ud over de generelle regler for substitutter (§ 242) gælder, at en substitut, som er tilmeldt et andet hold i turneringen, kun må anvendes, såfremt alle følgende forudsætninger er opfyldt:

		a.	Turneringslederen har godkendt indsættelsen af substitutten.

		b.	Spilleren indsættes kun som substitut i et finalestævne.

		c.	Hverken holdet, som spilleren forlader, eller holdet, som spilleren indsættes på, er kvalificeret til A-finalen.

		d.	Holdet, som spilleren forlader, består fortsat af mindst 4 spillere.

	3.	Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. august i den sæson, hvor turneringen afsluttes. [2009]

B.	Turneringsformat

	Turneringsformen tilpasses deltagerantallet, idet der tilstræbes en turneringsform med indledende weekender og en finaleweekend.

C.	Turneringsindskud [2012]

	1.	DBf's Juniorkomite fastsætter et turneringsindskud, som betales ved tilmelding.

	2.	Hver deltagers indskud er et depositum, der refunderes til deltageren, medmindre deltageren udebliver uden at sørge for en spilleberettiget substitut eller reserve.

D.	Rejserefusion [2012]

	1.	Der ydes ikke rejserefusion.

	2.	Værten for turneringen tilbyder normalt overnatning på spillestedet. Udgifter til forplejning afholdes af deltagerne.



§ 344. DM for skolehold

A.	Turneringens deltagere

	1.	Berettiget til deltagelse er alle, der tidligst fylder 20 år den 1. januar i pågældende sæson. Medlemskab af en DBf-klub er ingen betingelse.

	2.	Der er fri tilmelding til turneringen.

	3.	Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. august i den sæson, hvor turneringen afsluttes. [2009]

B.	Turneringsformat

	1.	Turneringen afvikles over en weekend.

	2.	Der tilstræbes en turneringsform, hvor alle hold møder alle. Er dette ikke praktisk muligt, spilles kvalifikation og finale.

C.	Turneringsindskud [2012]

	1.	DBf's Juniorkomite fastsætter et turneringsindskud, som betales ved tilmelding.

	2.	Hver deltagers indskud er et depositum, der refunderes til deltageren, medmindre deltageren udebliver uden at sørge for en spilleberettiget substitut eller reserve.

D.	Rejserefusion [2012]

	1.	Der ydes ikke rejserefusion.

	2.	Værten for turneringen tilbyder normalt overnatning på spillestedet. Udgifter til forplejning afholdes af deltagerne.



§ 345. DM for seniorhold [2010]

A.	Turneringens deltagere

	1.	Berettiget til deltagelse er de medlemmer af DBf, der er fyldt 60 år inden 1. januar i den pågældende sæson.

	2.	I finalestævnet må et hold gerne anvende spillere, der har spillet på et hold, der ikke har kvalificeret sig til dette. I øvrige tilfælde må et hold ikke anvende spillere, der har spillet for et andet hold.

	3.	Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. august i den sæson, hvor turneringen afsluttes.

B.	Turneringsformat

	1.	Turneringsformen tilpasses deltagerantallet, idet der tilstræbes en turneringsform med indledende weekender og en finaleweekend.

	2.	Der spilles ikke med skærme.

C.	Systemer og systemkort

	1.	Der må anvendes systemer som i parturneringer (se § 101B).

	2.	DBf's parturneringssystemkort skal anvendes.

	3.	Systembeskrivelser skal ikke indsendes på forhånd.

D.	Turneringsindskud

	Turneringsindskuddet fastlægges som et grundbeløb pr. hold. Betaling skal ske samtidig med tilmeldingen.

E.	Rejserefusion

	1.	Der ydes ikke rejse- eller overnatningsgodtgørelse, bortset fra som angivet i § 345E2.

	2.	Til og fra Bornholm dækkes udgift til færge Rønne-Ystad samt Øresundsforbindelsen, medmindre vejr- eller tidsforhold kræver andet.



§ 351. DM for åbent par og DM for mixed par

A.	Deltagerne i turneringen

	1.	120 par deltager i turneringen.

	2.	Et antal pladser kan udnyttes af forhåndsudtagne par jf. § 351B. De forhåndsudtagne par træder ind i semifinalen (§ 351F).

	3.	Når de forhåndsudtagne pladser er brugt, fordeles de tilbageværende pladser (jf. § 351C) efter placeringerne i distriktsmesterskaberne.

	4.	Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. december i det kalenderår, hvor turneringen afsluttes. Denne frist gælder også for distrikternes kvalifikationsturneringer; hvis benyttelse af § X79B3 medfører, at et par mister sin kvalifikationsgivende plads, diskvalificeres parret fra DM (§ X79C2 benyttes i dette tilfælde, som om kvalifikationsturneringen og DM er faser i samme turnering). [2009]

B.	Forhåndsudtagne par

	1.	De forsvarende danmarksmestre er forhåndsudtaget. Fristen for tilsagn om udnyttelse af forhåndsudtagelsen udløber ved starten af sæsonens kvalifikationsturnering i distriktet. Se også § 301B (forhåndsudtagelse).

	2.	Op til 4 landsholdsrelevante par kan forhåndsudtages af Eliteforum. Fristen for tilsagn om udnyttelse af forhåndsudtagelsen udløber 4 uger før distriktsfinalens afvikling (såfremt kvalifikationen er påbegyndt, trækkes parret fra den igangværende kvalifikationsturnering), og Eliteforum skal orientere distriktet om forhåndsudtagelsen inden fristens udløb. Se også § 301B (forhåndsudtagelse).

C.	Fordeling af pladser mellem distrikterne

	De 120 pladser i turneringen fordeles til distrikterne (inkl. forhåndsudtagne par jf. § 351B) efter følgende regler:

	1.	50 pladser fordeles til distrikterne i forhold til deres spilleres placering i det foregående års A- og B-finale. For hver kvalifikationsgivende placering i hhv. A- og B-finalen gives 1 plads til de pågældende spilleres distrikt jf. § 301E (distriktstilhørsforhold).

		a.	Antallet af pladser fra B-finalen er lig antallet af par i B-finalen delt med 4 (rundet op, hvis det ikke giver et helt tal), dog mindst 10. Antallet af pladser fra A-finalen er således altid mindst 30 og højst 40.

		b.	Hvis B-finalen aflyses, fordeles de 50 pladser i stedet i forhold til placeringen i semifinalen.

	2.	22 pladser fordeles med 2 til hvert distrikt. [2009]

	3.	De resterende 48 pladser fordeles i forhold til medlemstal (pr. 31/12 i den forudgående sæson). Medfører dette, at 2 distrikter står lige på decimalen om den sidste plads (eller eksempelvis 3 distrikter om de sidste to pladser), sker fordelingen ved lodtrækning. [2009]

	4.	Hvis alle et distrikts pladser er benyttet af forhåndsudtagne par, tildeles distriktet yderligere pladser, således at distriktet har én plads til ikke-forhåndsudtagne par. Disse ekstra pladser tages fra de 48 medlemstalsfordelte, og en ny fordeling efter medlemstal af de resterende pladser blandt de øvrige distrikter foretages. [2009]

D.	Turneringsindskud

	1.	Distrikterne er ansvarlige for indbetaling af turneringsindskud for deres deltagere.

	2.	Hvert distrikt skal betale for det antal pladser, distriktet oprindeligt har fået tildelt i turneringen, uanset om distriktet faktisk udnytter pladsen. [2011]

E.	Rejserefusion

	Der ydes kun rejserefusion i følgende tilfælde:

	1.	Til og fra Bornholm dækkes udgift til færge Rønne-Ystad samt Øresundsforbindelsen, begge dele baseret på rejse i bil med så mange personer som muligt (4) i hver bil.

	2.	Juniorer under uddannelse kan søge rejserefusion. Skriftlig ansøgning skal være DBf's sekretariat i hænde senest 10 dage før finalens afvikling og skal for at blive taget i betragtning indeholde:

		a.	Ansøgerens navn, adresse og klub.

		b.	Ansøgerens fødselsdag og -år.

		c.	Ansøgerens uddannelse og uddannelsessted.

		d.	DSB-station, hvorfra rejsen udgår, eller – ved egen transport – antal kørte kilometer samt oplysning om, hvem der kører sammen.

F.	Turneringsformat for semifinalen

	1.	De 120 par er opdelt i puljer, hvor der inden for hver pulje spilles alle mod alle i runder a 2 spil. Der opgøres med fælles top tværs over puljerne.

		a.	I DM for åbent par spilles i 4 puljer a 30 par.

		b.	I DM for mixed par spilles i 5 puljer a 24 par.

	2.	Seedningen til puljerne sker på følgende måde: [2010]

		a.	Hver tilmeldt spiller tildeles et antal seedningspoint afhængigt af, om spilleren har været tilmeldt på et hold i Divisionsturneringen i den sæson, som turneringen vedrører. Deltagere i slutspillet tildeles 4 point, øvrige spillere i 1. division tildeles 3 point, spillere i 2. division tildeles 2 point, spillere i 3. division tildeles 1 point, og øvrige spillere tildeles 0 point.

		b.	De deltagende par inddeles i seedningslag svarende til spillernes samlede antal seedningspoint. Seedningslaget for deltagere med 0 seedningspoint underinddeles i én seedningsgruppe pr. distrikt. Hvert seedningslag for deltagere med mindst 1 seedningspoint udgør en seedningsgruppe.

		c.	Parrene fordeles i puljerne, ét seedningslag ad gangen, startende med laget med flest seedningspoint. I seedningslaget for deltagere med 0 seedningspoint fordeles parrene én gruppe ad gangen, startende med den største gruppe (rækkefølgen af lige store grupper bestemmes ved lodtrækning).

		d.	Fordeling af par fra en seedningsgruppe foregår på følgende måde: Først bestemmes en rækkefølge for udtagelse til puljerne; for deltagere med mindst 1 seedningspoint foretages lodtrækning; for deltagere med 0 seedningspoint følger rækkefølgen placeringerne i distriktsfinalen. Herefter fordeles parrene. Så længe der resterer mindst lige så mange par, som der er puljer, udtages samtidigt ét par pr. pulje; fordelingen af disse par mellem puljerne sker ved lodtrækning. De overskydende par udtages ét ad gangen, hvor hvert par ved lodtrækning placeres i en af de puljer, der på det pågældende tidspunkt har færrest par tildelt.

	3.	Parnumrene i hver semifinalepulje tildeles ved lodtrækning, dog således at de forsvarende mestre (såfremt de deltager) sidder fast, medmindre særlige forhold gør, at et andet par i samme pulje bør sidde fast.

G.	Turneringsformat for A-finalen

	1.	Deltagerne i A-finalen er de 40 bedst placerede par fra semifinalen.

	2.	Såfremt et eller flere par trækker sig fra A-finalen, overtages de ledige pladser af nr. 41 fra semifinalen, nr. 42 fra semifinalen osv.

	3.	Der spilles alle mod alle.

		a.	I DM for åbent par spilles 39 runder a 3 spil.

		b.	I DM for mixed par spilles 39 runder a 2 spil.

	4.	Parnumrene i A-finalen fordeles ved lodtrækning, dog således at de forsvarende mestre (såfremt de deltager i A-finalen) sidder fast, medmindre særlige forhold gør, at et andet par bør sidde fast.

H.	Turneringsformat for B-finalen

	1.	Turneringslederen fastsætter en frist for tilmelding til B-finalen.

	2.	Berettiget til deltagelse i B-finalen er de par fra semifinalen, der ikke kvalificerede sig til A-finalen. Et par, der ikke ønsker at udnytte sin ret til deltagelse i A-finalen jf. § 351G, kan ikke deltage i B-finalen.

	3.	Såfremt et ulige antal par har tilmeldt sig B-finalen, indsættes om muligt ét reservepar. Blandt flere reserver vælges det par, der har flest seedningspoint jf. § 351F2; subsidiært trækkes lod. [2010]

	4.	Der spilles i én pulje. Der spilles således ikke alle mod alle.

		a.	I DM for åbent par spilles 39 runder a 3 spil.

		b.	I DM for mixed par spilles 39 runder a 2 spil.

I.	Korrektion af middel plus og middel minus [2009]

	Når det skal afgøres, om en kunstig score i henhold til § 12C2c skal beregnes som mere end 60% eller mindre end 40%, defineres en sektion på følgende måde (jf. § X12B2):

	1.	Semifinalen udgør en sektion.

	2.	Hele finalen i DM for mixed par udgør en sektion.

	3.	Hver spilledag i finalen i DM for åbent par udgør en sektion.



§ 352. DM for damepar og DM for seniorpar

A.	Turneringens deltagere

	1.	DM-finalen består af 48 par.

	2.	De forsvarende danmarksmestre er forhåndsudtaget. Fristen for tilsagn om udnyttelse af forhåndsudtagelsen udløber ved starten af sæsonens kvalifikationsturnering i distriktet. Se også § 301B (forhåndsudtagelse).

	3.	De 48 finalepladser fordeles mellem distrikterne på følgende måde:

		a.	22 finalepladser fordeles med 2 til hvert distrikt.

		b.	For hver af de første 26 pladser i det foregående års finale gives 1 plads til de pågældende spilleres distrikt jf. § 301E (distriktstilhørsforhold).

	4.	De 48 finalepladser tildeles spillerne efter placeringerne i distriktsmesterskaberne. Hvis de forsvarende danmarksmestre udnytter forhåndsudtagelsen, optager de derved en plads fra deres distrikt (jf. § 301D2).

	5.	Seniorpar: Berettiget til deltagelse er de medlemmer af DBf, der er fyldt 60 år inden 1. januar i den pågældende sæson.

	6.	Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. december i det kalenderår, hvor turneringen afsluttes. Denne frist gælder også for distrikternes kvalifikationsturneringer; hvis benyttelse af § X79B3 medfører, at et par mister sin kvalifikationsgivende plads, diskvalificeres parret fra DM (§ X79C2 benyttes i dette tilfælde, som om kvalifikationsturneringen og DM er faser i samme turnering). [2009]

B.	Turneringsindskud

	1.	Distrikterne er ansvarlige for indbetaling af turneringsindskud for deres deltagere.

	2.	Hvert distrikt skal betale for det antal pladser, distriktet oprindeligt har fået tildelt i turneringen, uanset om distriktet faktisk udnytter pladsen. [2011]

C.	Rejserefusion

	Der ydes kun rejserefusion i følgende tilfælde:

	1.	Til og fra Bornholm dækkes udgift til færge Rønne-Ystad samt Øresundsforbindelsen, begge dele baseret på rejse i bil med så mange personer som muligt (4) i hver bil.

	2.	Juniorer under uddannelse kan søge rejserefusion. Skriftlig ansøgning skal være DBf's sekretariat i hænde senest 10 dage før finalens afvikling og skal for at blive taget i betragtning indeholde:

		a.	Ansøgerens navn, adresse og klub.

		b.	Ansøgerens fødselsdag og -år.

		c.	Ansøgerens uddannelse og uddannelsessted.

		d.	DSB-station, hvorfra rejsen udgår, eller – ved egen transport – antal kørte kilometer samt oplysning om, hvem der kører sammen.

D.	Turneringsformat

	1.	Hvis det forsvarende mesterpar stiller op i finalen, sidder det fast i hele finalen, medmindre særlige forhold gør, at et andet par bør sidde fast.



§ 353. DM for juniorpar

A.	Deltagerne i turneringen

	1.	Berettiget til deltagelse er ethvert medlem af en DBf-klub eller af DBf's juniorklub, som tidligst fylder 25 år den 1. januar i den pågældende sæson.

	2.	Der er fri tilmelding til turneringen.

	3.	Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. august i den sæson, hvor turneringen afsluttes. [2009]

B.	Turneringsformat

	1.	Turneringen afvikles over en weekend.

	2.	Der tilstræbes en turneringsform, hvor alle møder alle. Er dette ikke praktisk muligt, spilles kvalifikation lørdag og finale søndag.

	3.	Der kan eventuelt arrangeres indledende runder i distrikterne.

C.	Turneringsindskud [2012]

	1.	DBf's Juniorkomite fastsætter et turneringsindskud, som betales ved tilmelding.

	2.	Hver deltagers indskud er et depositum, der refunderes til deltageren, medmindre deltageren udebliver uden at sørge for en spilleberettiget substitut eller reserve.

D.	Rejserefusion [2012]

	1.	Der ydes ikke rejserefusion.

	2.	Værten for turneringen tilbyder normalt overnatning på spillestedet. Udgifter til forplejning afholdes af deltagerne.



§ 354. DM for skolepar

A.	Turneringens deltagere

	1.	Berettiget til deltagelse er alle, der tidligst fylder 20 år den 1. januar i pågældende sæson. Medlemskab af en DBf-klub er ingen betingelse.

	2.	Der er fri tilmelding til turneringen.

	3.	Fristen for tildeling af udeblivelsesscore ved anvendelse af ulovlige spillere jf. § X79B3 er 31. august i den sæson, hvor turneringen afsluttes. [2009]

B.	Turneringsformat

	1.	Turneringen afvikles over en weekend.

	2.	Der tilstræbes en turneringsform, hvor der i flere rækker spilles kvalifikation efterfulgt af finaler.

C.	Turneringsindskud [2012]

	1.	DBf's Juniorkomite fastsætter et turneringsindskud, som betales ved tilmelding.

	2.	Hver deltagers indskud er et depositum, der refunderes til deltageren, medmindre deltageren udebliver uden at sørge for en spilleberettiget substitut eller reserve.

D.	Rejserefusion [2012]

	1.	Der ydes ikke rejserefusion.

	2.	Værten for turneringen tilbyder normalt overnatning på spillestedet. Udgifter til forplejning afholdes af deltagerne.



§ 361. Åbne turneringer ved Dansk Bridgefestival

Denne paragraf indeholder generelle propositioner for de åbne turneringer ved Dansk Bridgefestival. §§ 362-365 indeholder propositioner for de konkrete turneringer.

A.	Tilmeldingsbetingelser

	1.	Som udgangspunkt kan alle spillere kan deltage uanset medlemskab af bridgeforbund. Uanset dette kan spillere, der er ekskluderet eller idømt karantæne af deres nationale bridgeforbund, dog ikke deltage.

	2.	I visse turneringer er der defineret en øvre grænse for styrken af de tilmeldte spillere.

	3.	I tilfælde af ulovlige spillere (herunder spillere, der ikke overholder en evt. begrænsning på spillestyrke jf. § 361A2) benyttes § 241D; der defineres ikke en forlænget frist jf. § X79B3. [2009]

B.	Sprog

	1.	Det officielle sprog i turneringerne er dansk (se også § 307E).

	2.	Deltagere, der ikke taler dansk, er velkomne. Spillere forventes at udvise tolerance for fremmedsprogede spillere.

	3.	Der vil være engelsktalende turneringsledere til stede.

C.	Appeller

	Om udestående appeller gælder følgende:

	1.	En MAK-sag skal være færdigbehandlet, inden kvalifikationsspørgsmål afgøres.

	2.	En MAK-sag behøver ikke være færdigbehandlet, før næste omgang af en Monrad-fase fastlægges. I dette tilfælde fastlægges næste omgang på basis af turneringslederens afgørelse af sagen.

	3.	Hvis en sag er appelleret til DBf's Appelkomite, og Appelkomiteens afgørelse ikke foreligger i tide, afgøres kvalifikationsspørgsmål på basis af MAK'ens afgørelse af sagen.



§ 362. Danish Open

A.	Tilmeldingsbetingelser

	1.	Hvert hold må benytte op til 6 spillere.

	2.	Enhver spiller, som et hold anvender, må ikke tidligere i turneringen have været benyttet på et andet hold, der stadig er med i turneringen. [2010]

	3.	Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger på holdnavnene (§ 303D er ikke i kraft). Den turneringsansvarlige kan dog forbyde ethvert holdnavn, som den turneringsansvarlige anser for upassende. [2011]

B.	Systemer og systemkort [2009]

	1.	Alle systemer undtagen højkunstige systemer (§ 103) er tilladt. Se § 306A, når der anvendes åbent forsvar-aftaler (§ 102). [2010]

	2.	Det er tilladt at benytte følgende systemkort:

		a.	DBf's parturneringssystemkort (§ 113). Det er tilladt at udfylde systemkortet på engelsk.

		b.	DBf's holdturneringssystemkort (§ 114).

		c.	WBF's systemkort (§ 115).

C.	Kvalifikationsfasen

	1.	Alle tilmeldte hold deltager i turneringens kvalifikationsfase.

	2.	Turneringsformatet tilpasses deltagerantallet, idet der tilstræbes en turnering med samlet ca. 140-150 spil. [2011]

	3.	Der spilles ikke med skærme.

D.	Knockoutfasen

	1.	Følgende 8 hold deltager i turneringens knockoutfase. [2011]

		a.	Nr. 1-7 i kvalifikationsfasen.

		b.	Vinderen af festivalens åbne holdturnering (§ 363).*) Hvis dette hold ikke ønsker at udnytte pladsen, deltager i stedet nr. 8 fra kvalifikationsfasen.

	2.	Seedningen til knockoutfasen foretages på følgende måde:

		a.	Først vælger nr. 1, 2, 3 og 4 fra kvalifikationsfasen (§ 362C) efter tur sin kvartfinalemodstander blandt de resterende 4 hold. [2010]

		b.	Herefter vælger nr. 1 fra kvalifikationsfasen sin semifinalemodstander blandt de øvrige kvartfinalekampe. Denne seedning fastholdes, uanset om de pågældende hold selv bliver slået ud i kvartfinalen.

	3.	Format for knockoutfasen: [2012]

		a.	Kvartfinalen og semifinalen afvikles over 32 spil, fordelt på 2 runder (halvlege) a 16 spil.

		b.	Finalen afvikles over 48 spil, fordelt på 4 runder (halvlege) a 12 spil.

		c.	Der spilles ikke om 3. pladsen.

	4.	Der spilles med skærme i alle kampe i knockoutfasen.



*) Holdet kan evt. bestå af mindst to spillere fra det oprindelige hold suppleret med andre spillere, såfremt § 362A er overholdt. [2011]



§ 363. Festivalens åbne holdturnering

A.	Tilmeldingsbetingelser

	1.	Der må ikke benyttes spillere, der i indeværende sæson har været tilmeldt et hold i Divisionsturneringen. [2009]

	2.	Hvert hold må benytte op til 6 spillere.

	3.	Ingen spiller må spille for mere end ét hold på noget tidspunkt i turneringen.

	4.	Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger på holdnavnene (§ 303D er ikke i kraft). Den turneringsansvarlige kan dog forbyde ethvert holdnavn, som den turneringsansvarlige anser for upassende. [2011]

B.	Systemer og systemkort

	1.	Der må anvendes systemer som i parturneringer (se § 101B). [2010]

	2.	DBf's parturneringssystemkort (§ 113) skal benyttes. For udenlandske deltagere er det tilladt at udfylde systemkortet på engelsk.

C.	Turneringsformat

	1.	Der spilles Monrad med 12 kampe a 8 spil (uden halvlege).

		a.	Turneringslederen kan fastlægge kampene for en runde, så snart der er registreret kampresultater for alle kampe i den foregående runde, også selvom disse resultater ikke er bekræftet af holdene.

		b.	Turneringslederen kan vælge at afvikle turneringen som forskudt Monrad. [2013]

	2.	Der spilles ikke med skærme.



§ 364. (Udgået)



§ 365. Festivalens parturneringer

A.	Tilmeldingsbetingelser

	1.	Turneringer af typen »Bronze B« er for spillere, der ikke har opnået forbundets kredsmestertitel. Spillere, der efter turneringsarrangørens vurdering klart har styrke svarende til kredsmestertitlen, kan heller ikke deltage.*) [2009]

	2.	I øvrige turneringer er der ikke begrænsninger på spillestyrken.

	3.	Tilmelding sker ved fremmøde på spillestedet inden for en frist oplyst af turneringsarrangøren.

	4.	Turneringsindskud opkræves af en af turneringens officials under en af de første runder i turneringen.

B.	Systemer og systemkort

	1.	Der må kun anvendes systemer, der er tilladt i parturnering (jf. § 101B).

	2.	DBf's parturneringssystemkort (§ 113) skal benyttes. For udenlandske deltagere er det tilladt at udfylde systemkortet på engelsk.

C.	Turneringsformat

	1.	Bronzeturneringer afvikles over 30 spil. [2009]

	2.	Sølvturneringer afvikles over 42 spil.

	3.	Guldturneringer afvikles over 55-57 spil. [2009]

D.	Udregningsmetode

	Normalt spilles turneringerne som almindelige parturneringer med parpointopgørelse, men i enkelte guld- og sølvturneringer gøres op efter imps across the field (§ 203).

E.	Håndtering af pointlighed

	Hvis to eller flere par slutter med samme pointantal, deler de placeringerne og de dertil hørende præmier og mesterpoint.



*) Vurderingen foretages normalt af den af DBf's Turneringskomite udpegede turneringsansvarlige. I den turneringsansvarliges fravær foretages vurderingen af turneringslederen.